Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - 2007

En sjællandsk
jyde fylder 60 år


I 1967 rejste den 20-årige Kurt Poulsen fra Sjælland til Silkeborg, hvor han blev medlem af to familier:
Sammen med sit livs Lis skabte han en ramme for to børn, to svigerbørn og fem børnebørn – og samtidig har han i 40 år været en særdeles aktiv deltager i J.A.K. bevægelsens idemæssige og praktiske arbejde.

J.A.K. bladet fejrer mærkedagen med et interview.

Din blå bog taler om rejsen fra Sjælland til Jylland. Hvordan gik det?
Med mit mod på tilværelsen var det ikke noget problem, og så havde jeg truffet Lis et år tidligere (hende har jeg siden delt tilværelsen med).
Lis fik samme år læreplads i J.A.K. Banken i Silkeborg og flyttede ind på et værelse på Funder Bakke, hvor jeg senere sluttede mig til. Efter et par år fik vi mulighed for at leje et lille hus af det kendte J.A.K. ægtepar Martha og Kingo Carlsen og blev dermed naboer til dem.

Vi havde nu begge gode job, og vores søn Brian var på vej, så vi byggede hus i 1973 i Resdal. Fortjenesten ved selvbyg lagde grunden til, at vi i 1974 kunne købe et mindre værksted i Funder. Jeg kunne godt lide selv at have kontakten til kunderne.
I 1976 fik vi vores datter Berit, og Lis valgte at blive hjemmegående, dog med et par timer om ugen i Funder Fælleskasse.
Da vi i 1978 fik mulighed for det, byggede vi hus ved siden af værkstedet i Funder, hvor vi stadig bor og driver autovirksomhed på 33. år.
Familien er nu vokset med et par svigerbørn og 5 børnebørn.

Hvornår stiftede du bekendtskab med J.A.K., og hvad fik dig til at interessere dig for bevægelsen?
Som tidligere omtalt var Lis kommet i lære i J.A.K. Banken, og vi havde via vores leje af værelse og hus fået tæt kontakt med familien Carlsen, som alle havde relationer til J.A.K.
Jeg havde ikke tidligere hørt om J.A.K. - men fra min tid på Sjælland havde det tit undret mig, at hvis jeg satte penge i banken, fik jeg ikke tilnærmelsesvis det, som jeg skulle give for at låne.
Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor min gamle far var så beæret over, at han kunne låne til det lille husmandssted (han havde jo da så rigelig betalt for det). Så J.A.K.s ideologi om økonomi tiltalte mig samfundsmæssigt og menneskeligt som det mest retfærdige økonomiske system, da det for mig at se er udbytningsfri pengeformidling.

Hvad har J.A.K. betydet for dig personligt og forretningsmæssigt?
Personligt har J.A.K. betydet, at jeg har engageret mig meget - først i Silkeborg lokalkreds og senere også i Folkesparekassen. Det har også betydet, at jeg har stiftet bekendtskab med mange stærke personligheder og deres forskellige holdninger, da J.A.K.s ideologi spæn-der meget vidt.

Forretningsmæssigt har J.A.K.s tanker omkring økonomi betydet, at vi har haft en fornuftig finansiering med en lav renteudgift, hvilket er sundt, da det ikke indebærer den store risiko, hvis man i perioder skulle have mindre indtægt. Det er trods alt altid billigere at betale skat, da den jo altid vil være reguleret efter ens indtægt, hvorimod renten uanset indtægten altid forfalder til betaling.

Har ideologien J.A.K. efter din mening mulighed for at overleve i vort samfund i dag, og har vi brug for J.A.K.?
Vi har i dag mindst lige så meget brug for J.A.K.s tankesæt omkring økonomi som tidligere. Det er bare ærgerligt, at der i vor oplyste samfund er for få, der kan se det (vil se det), men i tiden lige nu er man jo sig selv eller sine egne interesser nærmest.
Det er for mig at se utroligt, at vi i så rigt et samfund, som vi jo bryster os af, skal se skolelukninger, sygehuslukninger og andet være en nødvendighed. Jeg tillægger ikke politikere skylden for dette, men den enkelte borgers gøren og laden, ikke mindst set i lyset af at folk åbenbart forventer et større tag-selv-bord grundet et højt skattetryk. Vi burde som ansvarlige borgere hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.
Derfor er der stadigvæk brug for J.A.K.s ideer om økonomi. Husk på, at danskerne er de mest forgældede personer i Skandinavien, måske i hele Europa

Som bestyrelsesmedlem og formand for Folkesparekassen igennem adskillige år har du fulgt det praktiske arbejde med J.A.K. meget tæt. Hvad mener du derfor om J.A.K. pengeinstitutternes berettigelse i fremtiden?
Jeg mener absolut, at de har en berettigelse. Problemet er blot, at det er enormt svært at eksistere som mindre pengeinstitut i dag. En af grundene er de kolossale arbejdsbyrder, der bl.a. påføres af EU-lovgivningen og harmoniseringen på området.
Samtidig er det ingen let opgave at få tid til det opsøgende arbejde, som er en nødvendighed for et pengeinstitut, der ikke har som fokus at fremkomme med så stort et overskud som muligt.
Det er dermed også næsten umuligt at købe sig til en markedsføring, der virkelig gør J.A.K. pengeinstitutterne kendte. Vores største og bedste aktiv er tilfredse kunder og håbet om, at de med tiden vil bakke op om den ideologi, som betinger en mulighed for en tilværelse, hvor man i høj grad kan sige sig fri for at have udbyttet andre - og som belønning har fået en bæredygtig og forsvarlig økonomi, måske ikke bare for sig selv eller sine, men også til mulige bæredygtige projekter, som man kunne tænke sig ført ud i livet.
Jeg ser derfor alt i alt en berettigelse for pengeinstitutter, der som grundholdning tager udgangspunkt i J.A.K.s ideologi omkring rentens uheldige indvirkning på stor gældsættelse og dermed fattigdom i mange dele af verden. Det er jo paradoksalt at tænke på, at selvom man fra de “rigeste” lande eftergiver stor gæld, er der jo ingen i disse lande, der bliver fattigere. Det er også paradoksalt at tænke på, at de personer, der har mange penge, og som ønsker dem forrentet, jo udmærket kunne leve af de midler, de allerede er i besiddelse af.

Er der plads til at beskæftige sig med andet foreningsarbejde?
Ja, jeg havde ikke været selvstændig erhvervsdrivende i mere end et par år, da jeg første gang blev valgt til bestyrelsen for Autoreparatørforeningen for Silkeborg og omegn, senere som formand i en 10 års periode, med i flere år i arbejdsgruppen for Din Bilpartner konceptet.
Som tidligere nævnt har jeg været formand for bestyrelsen i Folkesparekassen igennem snart mange år.

Jeg har været i bestyrelsen for Silkeborg Håndværkerforening siden 1995, de sidste 2 år som formand, og repræsenteret i flere udvalg. Har været i bestyrelsen for Silkeborgegnens Erhvervsråd siden 2005. En 10-års periode i det lokale uddannelsesudvalg ved Silkeborg teknisk skole, så svaret må vel være, at der er plads til at beskæftige sig med andet foreningsarbejde, og jeg ville på nuværende ikke have været noget af det foruden.

Hvis der bliver lidt plads til fritid - hvad har så din interesse?
Der bliver også plads til fritid, den bruger jeg nu mere sammen med Lis end tidligere. Jeg har igennem mere end 30 år spillet håndbold i Øster Bording, en lille lokal klub, hvor vi stadig er mange, der har nogle gode fælles oplevelser.
Der har igennem mange år også været tid til at campere, i hvert fald i sommerferierne - så længe børnene var med, var det en god adspredelse at windsurfe. Skiferie har der da også været mulighed for gennem mange år. Dejlige ferieture i Europa i vores gamle MG B og de senere år i båd på Limfjorden. Når tiden tillader det, nyder vi at slappe af i weekenderne ved at sejle rundt på Silkeborg Søerne, og som Lis siger, så kan man da også slappe af i haven.

Nu er temaet i dette nummer af J.A.K. bladet: “Hvad er velfærd”. Har du her til sidst et bud på, hvad velfærd er?
Velfærd er vel, at ingen skal gå sultne i seng, og at alle har tag over hovedet, men man skal ikke forvente, at det kommer af sig selv. Jeg tror på det bedste i alle mennesker. Jeg tror også på, at der i alle mennesker fra starten af kun er noget godt - jeg skal her ikke komme ind på, hvad der så hen ad vejen gør de store forskelle.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at det må være andres adfærd, der præger - når jeg siger andre, er det ikke samfundet, jeg tænker på, men den enkelte forælder og det enkelte menneske, da det i bund og grund må være her, ansvaret ligger.
Når det så er sagt, er det naturligvis det omkringliggende samfunds opgave i fællesskab at tage sig af dem, som det er gået skævt for, og på den ene eller anden måde at give al den tryghed, varme og forståelse som overhovedet muligt.

Lever vi i det danske samfund op til det?
Jeg er ikke i tvivl om, at den danske befolkning i bund og grund ønsker et godt og trygt samfund, men der er for mange, der prøver at hive så meget ud af den offentlige kasse som muligt, så der ikke bliver til de værdigt trængende. Det kan vi ikke være bekendt, hverken som samfund eller som det enkelte menneske.
Jeg kan have forståelse for, hvis nogen føler sig krænket på grund af deres religion, men ikke for måden man reagerer på. Jeg har langt mindre forståelse for, når dele af befolkningen tager egne og andres børn som gidsler i sager, som ikke er dokumenteret, men pustet op til noget af pressen. Jeg har fuld forståelse for, når unge mennesker ønsker sig et værested, men jeg synes, det er skammeligt den måde, man forsøger at opnå dette på - for nogles vedkommende endda med forældrenes opbakning. Disse ting er noget, der for mig at se ikke har noget med manglende velfærd at gøre, men derimod kan det være med til at ødelægge velfærden i vores land.

Jeg har egentlig kun et ganske enkelt budskab her til sidst:

Vær mod andre, som du ønsker, andre skal være mod dig selv.
Ikke ved kunstgreb - ikke ved vold men ved jævn, sund fornuft. 



BLÅ BOG
KURT POULSEN

Født i København den 11. maj 1947 og opvokset på et lille husmandssted i Skov Hastrup mellem Lejre og Hvalsø, som den yngste af en børneflok på 8.

Efter 1 år i den kommunale folkeskole gennemførtes resten af skoletiden på Osted Fri- og efterskole. Der var ingen skolebus på den tid, så det var på cykel 7 km hver vej.

I lære som automekaniker 4½ år på Autogården i Roskilde. Den teoretiske svendeprøve foregik på Roskilde Amts Sygehus med et kompliceret lårbensbrud efter en bilulykke.

Kurt flyttede til Jylland i 1967 og fik job hos Volvo Silkeborg. Efter en periode som murerarbejdsmand hos Vermund Carlsen skiftedes igen til job som mekaniker hos Austin i Silkeborg.

Har drevet selvstændigt autoværksted i 33 år.

Gift med Lis. Sammen har de børnene Brian og Berit – og 5 børnebørn.

Medlem af Landsforeningen J.A.K. og Silkeborg lokalkreds siden 1967.

Medlem af Folkesparekassens bestyrelse siden 1987, formand fra 1989.

Der kan læses mere om Kurt Poulsen i J.A.K. bladet nr. 1 – 2000

I anledning af 60 års dagen afholdes der reception fredag den 11. maj 2007 fra kl. 14.00 - 18.00 i Funder Kirkeby Forsamlingshus

 

J.A.K. bladet