Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - 2007

Mazdaznan –
livsvisdom fra ældgamle tider


Denne gamle lære var tidligere en inspirationskilde for J.A.K. bevægelsen.
Har den også noget at byde på i dag?


Af Britta Christiansen


Mens K. E. Kristiansen var ung student på Landbohøjskolen, kom der en dag et Mazdaznan flyveblad ind gennem hans brevsprække. Han blev meget interesseret og gav sig til at studere denne sundheds- og udviklings lære. Sammen med sin hustru holdt han senere mange foredrag om Mazdaznan, underviste i kirtel- og åndedrætsøvelser og gav mange gode råd videre til raske og syge om vegetarmad og naturlige helbredelsesmetoder.

På et tidspunkt deltog K. E. Kristiansen i en Mazdaznan Gahanbar (stævne) i Leipzig, hvor Dr. O.Z.A. Hanish holdt foredrag. Dr. Hanish har bragt Mazdaznan-læren til os, og han underviste offentligt fra ca. 1890 til 1936. Han havde særlige evner, og i forbindelse med et foredrag bad han dem, som havde spørgsmål til ham, om at skrive det ned på et papir og komme det i deres lomme. Han behøvede hverken papiret eller deres formulerede spørgsmål, men svarede K. E. Kristiansen (frit efter vores hukommelse om denne overlevering): ”Du mand fra det høje nord, din ide er sand, gå hjem og realiser de tanker, du har - i dit lille land vil det være muligt”. Der er således både ideologisk og historisk fællesskab imellem vore to bevægelser.
Som en af de gamle tilhørere af K.E. Kristiansens foredrag for nylig sagde: ”Når landinspektøren talte om Mazdaznan, som han kaldte Urkristendommen, var der en utrolig stilhed og opmærksomhed i salen”.

J.A.K. er, som I jo bedst ved, en bevægelse, som arbejder for økonomisk frihed. Mazdaznan er også en bevægelse, som arbejder for frihed. Målet er at hjælpe os hver især til den store frihed, det er at blive i stand til ”at lede sig selv”.

Mazdaznans historie
Mennesker har jo altid været interesseret i at løse ”livets problem”. Siden ældgamle tider har vi forsøgt at finde en vej ud af, hvad vi kunne kalde ”forvirringens, fejltagelsernes og tankeløshedens ørken”. Gennem årtusinder er viden derfor samlet og videregivet som et budskab om løsningen, nemlig ” hvordan vi vækker vore hjerter til større virksomhed”. Mazdaznan er en bevægelse med et sådant budskab.

Ordet ” Mazdaznan ” stammer fra Zend sproget og betyder ”Mestertanke”.
Der har været mange store mestre, som har bidraget til bevægelsen.
Der er Ainyahita, prinsessen, som for ca. 11.000 år siden valgte at vandre som hyrde i Tibets bjerge, hvor hun nedskrev sine åbenbaringer på kobberplader. De kaldes i dag for Ainyahitas perler. Hun modtog delvist svaret på sine store spørgsmål direkte igennem naturen. Hun læste naturens åbne bog. Hun koncentrerede sig også indad mod den guddommelige intelligens i sit eget hjerte, som gradvist åbnede sig mere og mere. Hun kaldte derfor kroppen for ”Det tempel, som ikke er bygget med menneskelige hænder”.
Ainyahita beskrev, hvordan der ligger en plan for menneskehedens udvikling, at vi hver især skal udvikle os mod fuldstændig frihed. Vi skal alle lære at ” tænke med hjertet”, så kan vi selv, ud fra os selv, forstå verden og finde vores vej.

Zarathrustra levede for 8.900 år siden tæt ved nutidens Teheran. Han formulerede princippet ”gode tanker, gode ord og gode handlinger”. Det er en enkel sætning, men man kan vel roligt sige, at det er et råd, som griber ind i alt, hvad vi beskæftiger os med. Mennesket har den frihed, at det kan vælge. Alt er godt, og derfor er det ikke et spørgsmål om at vælge mellem det onde og det gode. Derimod foreslog Zarathrustra, at vi skulle vælge ”Det bedste gode”.
Før Zarathrustras tid var ideen om, at der kun er én gud, ikke særlig udbredt. Han så det som sin store mission at udbrede princippet om denne ene skaber. Mennesket fik dermed ideen, at der er én stor og skabende Gud at kontakte. Det er en vigtig tanke på udviklingsvejen for alle mennesker mod det mål at kunne kontakte det guddommelige selv, i sit eget hjerte.
Zarathrustra har haft stor betydning for opbygningen af vores civilisation. Hans lære er et praktisk ”livssystem”, en lære om sundhed, øvelser, hygiejne og jordbrug. Han udviklede æbletræet fra rosenbusken, korn ved krydsning af græsarter, og artiskokken udvikledes fra en tidsel.
Zarathrustras lære er bevaret og videreudviklet flere steder i verden. For eksempel i Indien og blandt vore egne ”hedenske forfædre”.

Mest originalt er læren bevaret i lukkede klostre i Himalaya, hos Melchizendek-ordenen. Ved blandt andet at leve på en enkel og naturlig vegetarkost og anvende meget effektive åndedrætsøvelser har indbyggerne i dette klostersamfund udviklet mange store mestre. (De fleste af os kender romanen om Shangrila i den Blå Månes Dal, som den amerikanske forfatter James Hilton netop skrev, inspireret af fortællingen om de lukkede klostre i Himalayas bjerge).
Med jævne mellemrum er budbringere fra klostrene rejst ud til vores almindelige verden for at hjælpe enkeltpersoner eller bevægelser med råd og praktisk hjælp, tilpasset ”tidsånden”. For eksempel arbejdede udsendinge omkring reformationen på at ændre kirkens politiserende og ”med sværdet kæmpende” magt. Siden har de hjulpet frimurerne med denne opgave. De har trykt mange små naturfaglige skrifter for at støtte vores nygerrighed og give impulser til eftertanke.
Fra ca. 1890 til 1936 arbejdede en stor budbringer fra disse klostersamfund. Dr. O Z A Hanish var den første, som åbent underviste læren ved at angive kilden - nu under navnet Mazdaznan. Det er fra Dr. Hanish, at al vores viden om Mazdaznans historie, visdom og praktiske anvisninger stammer. Han skrev artikler i månedlige blade fra bevægelsens centre, som først var placeret i Chicago, senere i Los Angeles. Han holdt mange foredrag og kurser både i USA og i Europa.
Mazdaznan bøger og flere artikler er skrevet af elever og tilhængere ud fra Dr. Hanish´s egne artikler, foredragsnotater og mundtlige overleveringer, hvilket naturligvis ikke kan undgå at give nogle kildekritiske overvejelser. Faktisk kommenterede Dr. Hanish selv denne problematik ved at sige: ”det er bedre at få sit budskab ud gennem et rustent rør end slet ikke ud”. Men, at der er et kæmpestort og spændende tilbud i denne lære til alle, der søger at finde deres vej udviklingsmæssigt, sundhedsmæssigt, forståelsesmæssigt, er vi mange, som ikke er i tvivl om.

Mazdaznan selvdiagnostik
Selvdiagnostikken er en nøgle til at kunne forstå Mazdaznan helbreds- og udviklingslære. Her forklares, hvordan vi deles ind i forskellige personlighedstyper. Ved sygdom skal de forskellige typer behandles forskelligt, fordi årsagen til deres sygdom vil ligge forskellige steder.
Selvdiagnostikken handler om tre grundlæggende grupper af karakteregenskaber eller principper;
1. Det fysiske, materielle, praktiske
2. Det spirituelle, idealistiske, følelsesbetonede
3. Det intellektuelle, mentale, fornuftsmæssige

Ethvert menneske har en af disse tre karakteregenskaber som sit grundlag. Dette er vores stærke side, vores fundament, vores personlighedstype. Vi er imidlertid først i balance, når vi gennem udvikling får de to andre sider udviklet til samme niveau.

K. E. Kristiansen oversatte i 1950-51 en bog på 150 sider fra tysk, som hedder ”Selvdiagnostik”. Hvad er mere oplagt end her at genoptrykke de første sider:

Selvdiagnostik
(Læren om at stille sin egen diagnose).
At stille sin egen diagnose, at blive helt klar over ens eget væsen, hører til en af de største livsopgaver. Så snart man lærer at kende sig selv, får man selvtillid, man finder ud af, hvor man har sin styrke, og hvor man har svagheder, man kan sammenligne og udligne, udjævne, og udvikler dermed samtidig evnen til at tænke rigtigt og handle rigtigt. Selv den mest fuldkomne ædelsten har sin fejl, også det mest fuldkomne menneske har et svagt punkt. Men bliver svagheden eller fejlen holdt i skak eller i ligevægt, så forstyrrer den ikke det samlede forløb eller resultat. I udligningen ligger gevinsten. Hvortil bruger vi mål og vægt? Vel kun for at udligne tilbud og efterspørgsel, overflod og behov eller udligne modsætningerne, hvilket sikrer os gevinsten.
At diagnosticere vil sige at søge, undersøge, skelne, sammenligne og drage en slutning deraf, altså at gøre sig fortrolig med de bestående, eksisterende kendsgerninger og ganske nøjagtigt fastslå dem (som de er).
At stille sin egen diagnose vil altså sige: At betragte sig selv ud fra alle standpunkter, fra alle sider, eller gøre sig ganske og aldeles bekendt med sig selv. Lærer vi bedre at kende os selv, så er det lettere bedre at forstå de andre. Samtidig bliver vi mere opmærksomme, mere hensynsfulde, mere eftertænksomme og opdager derved vor egen styrke og: de muligheder, hvor vi med størst resultat kan anvende den.
Selverkendelseslærens formål er at opdage vore udviklingsmuligheder og udfinde de midler og veje, der så hurtigt som muligt fører os til vort mål. At vi derved samtidig lærer at erkende sygdomme (bestemme dem), er en nyttig tilgift, men aldeles ikke hovedsagen, Selverkendelsen fører os ind i det menneskelige væsens mangesidighed, afslører for os karakterens og hjernens - selve organismens - ejendommeligheder, gør os bekendt med vort udspring. Hensigten med og målet for vor tilværelse, lader os erkende de bag os liggende udviklingstrin, lærer os menneskenes antropologiske forbindelser (Antropologi er læren om mennesket) og giver os fuld klarhed over vejen frem.
Så længe vi er usikre på grund af uvidenhed, drager vi overilede og falske slutninger; kender vi os selv, så tænker vi klart og handler bestemt. Udsattes vi for tryk, møder vi det med et modtryk. Hvis vi overskuer årsag, side- og tilbagevirkninger, så kan vi sætte mod trykket ind på det rigtige punkt og opnår den største virkning med den mindste indsats af kraft. Når vi har lært at kende os selv, er al erkendelse vor. (Kender vi alt).
Men af intet kommer intet! Vil vi høre et ekko, må vi råbe i skoven. Om jeg skal blive hjulpet, må jeg selv sætte den tilsvarende årsag ind; og hvis en anden skal hjælpes, må han selv skabe sig den tilsvarende årsag. Altså: Enhver må hjælpe sig selv; når han trænger til hjælp; så hjælper Gud videre frem. Men alt for ofte mener vi endnu i vor tankeløshed, at vi kun behøver at bede om noget eller ønske noget, så vil alt det øvrige give sig af sig selv. Men således er det ganske bestemt ikke. Vil vi forvente en hvedehøst, er det en selvfølge, at vi må pløje, så, harve og gøre mange andre ting, og først da vil naturen gøre resten.
Vær derfor klog og fornuftig og ødelæg ikke dit liv med håbløse forventninger, der dog kun kan ende i skuffelser og bringe dig fortvivlelse nær. Forhold dig langt hellere som et eksempel det utrættelige arbejde udført af dem, der gennem deres energi og bevægelighed påtrykte tiden deres stempel og uafladelig virkede i samklang med de love, som Naturens åbne Bog åbenbarer for enhver.

Selvinteressen (Interessen for een selv)
Hvis vi virkelig vil lære os selv at kende, må vi have interesse for vort velfærd. Ellers ophober vi kun overfladiske kundskaber, der intet nytter os. Hvis vi ikke har nogen interesse for vort velfærd, vil vi kun studere selverkendelseslæren så vidt, at vi i tilfælde af sygdom hurtigst muligt kan blive rask igen, men drager i øvrigt ingen yderligere lære af vor sygdom. Men har vi en virkelig interesse for vort velfærd, så er vort sind og vor tragten indstillet på ved hjælp af selverkendelsen at forstå hele vort væsen, således at vi overhovedet ikke mere kan blive syge og derved nå til en udvidet, fyldigere forståelse af livet.
Vi skylder os selv, vor nutid og vor fremtid, at undersøge, diagnosticere, os ud fra ethvert synspunkt. Ret derfor dine studier mod legemet i almindelighed og ganske særligt på hjernen og hjertet. Ret din opmærksomhed på tingenes organisk-legemlige og intelligent-åndelige side og erkend hjertet som væsensmidtpunkt frem for alt. Så vil studiet af selverkendelsen blive en aldrig svigtende kilde af åbenbaringer. Derimod angriber unyttig teoretisering nerverne, ønsker uden mål svækker kirtlerne og legemlig overanstrengelse gør blodet tungt og legemet ubehjælpsomt.
Aldrig skulle vi gå efter sensationer, der dog kun er af kødelig art. Vi burde tværtimod beherske dem til gunst for bedre formål. Vi skulle heller ikke gå efter følelser, men kontrollere dem, således at der kunne udspringe noget godt af dem. Derimod burde vi blive os alle vore 12 sanser bevidst og give agt på hjertets og sjælens finere indskydelser, vi skulle gøre os klar, blive os bevidst, at hjertekultur er lige så vigtig som hjernens forstands kultur. Vi burde erkende, at sundhed og velstand tilkommer den enkelte såvel som den hele menneskehed, hvorimod sygdom og armod ikke ligger i tingenes natur, men beror på misforståelser og derfor må overvindes. Vi burde derfor netop være stolte af sundhed og velstand.
Når vi forstår at stille vor egen diagnose (har lært at kende os selv), så ved vi, hvad vi kan vente af os, og hvilke krav, vi kan stille til os selv. Bag hvert ønske, der vælder frem i os, står da også allerede midlet til dets gennemførelse parat og opfyldelsens vej åbner sig. Tænk rigtig og så åbenbarer sig for dig middel og vej til held og medgang. Spis rigtig og sundheden er dig sikker. Anvend dine gaver og talenter rigtig, og lykken vil være din ledsager.

Mazdaznan i dag i Danmark
Vi holder hver sommer og en weekend i januar kursus nogle dage på Kullerup højskole ved Nyborg. I Humlebæk mødes en gruppe jævnligt. 
 

J.A.K. bladet