Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - 2006

Rentens udvikling og
konsekvens

Af Uffe Madsen

Over de seneste 25 år har Danmark gennemlevet de største udsving i renten, som de statistiske registreringer udviser. Ser vi udviklingen i renten på lange obligationer tilbage siden 1875, har den svinget ganske lidt mellem ca. 4 og 6 % p.a. indtil omkring 1960, hvor en konstant stigning sætter ind og topper i 1982 med en gennemsnitlig rente på 21,25 % p.a. Derefter falder renten igen lige så hurtigt og er i 2005 faldet til 4,58 % p.a.

Udviklingen fremgår af nedenstående figur.

Den traditionelle teori

Hvad er så årsagen til disse store rentesvingninger?

Efter den traditionelle økonomiske teori styrer centralbanken inflationen gennem renten. Inflation (latin: oppustning) udtrykker inden for økonomien en periode med varige og generelle prisstigninger. Det modsatte betegnes som deflation.

Inflation opstår i traditionel forstand gennem stigende omkostninger – f.eks. på arbejdslønninger eller råvarer – der væltes over på varerne, og derved mærker forbrugerne stigende priser. Inflationen kan også opstå gennem stor efterspørgsel på varer, hvorved der som følge af markedsmekanismen ligeledes opstår prisstigninger på de pågældende varer.

Vi har gennem mange år vænnet os til, at der er en løbende inflation i samfundet. Vi mærker det som generelt let stigende priser på forbrugsvarer og samtidig en tilsvarende kompensation i form af lønstigning. Sådan har det ikke altid været, og et eksempel på inflation, der var løbet helt af sporet, er Tysklands økonomi i 1923, der havde en inflation på godt 1.600 % p.a. Nedenfor er illustreret en tysk pengeseddel fra 1923.

En høj inflation skaber ustabilitet i landet og manglende tillid hos samhandelspartnere. Opsparingen bliver mindre og mindre værd, hvorimod lån tilbagebetales med penge, der har en stadig mindre værdi. Som følge af erfaringerne med den høje inflation i 20’ernes Europa har Den Europæiske Centralbank (ECB) som sin højeste opgave at holde inflationen under kontrol. En stigende inflation bekæmpes gennem forhøjelse af renten. I den nuværende situation, hvor inflationen i den vestlige verden er stigende, forsøges denne udvikling at blive dæmpet gennem rentestigninger, og inden for det seneste år har ECB foretaget fire justeringer af renten med 0,25 % point hver gang. Med den stigende rente og dermed stigende finansieringsudgifter vil virksomheder og private begrænse deres investeringer og dermed begrænse aktiviteterne i samfundet.

Skulle der i stedet være behov for at sætte mere dynamik i samfundet – dvs. større investeringer, forbrug og produktion – sænkes renten i stedet.

J.A.K.s økonomiske teorier
Efter J.A.K.s økonomiske teorier er de traditionelle begrundelser for inflation ikke hovedårsagen. Den skal i stedet søges i for stor likviditet i samfundet. Den pengemængde, der er til rådighed, styres suverænt af Centralbanken (Danmarks Nationalbank), som har eneret til at udstede penge. Betalingsmidlerne er pålagt en rente, hvilket kræver et stigende antal betalingsmidler, for at denne rente kan betales. En høj rente kræver stigende likviditet i samfundet og skaber dermed også stigende inflation.

Det er J.A.K.s mål at skabe et samfund i balance, hvor der hverken er inflation eller deflation, og hvor landets møntenhed har en stabil værdi. Dette kan kun opnås gennem fjernelse af renten på samfundets betalingsmidler.

Efter J.A.K.s opfattelse bør handlingen i den nuværende situation være den, at renten nedsættes løbende i små ryk, og samtidig foretages der en glidende reduktion af den cirkulerende pengemængde. Resultatet deraf vil være en dæmpning af investeringer og produktion – og dermed også fald i inflationen. Udviklingen må ikke forceres, men skal ske over en årrække, så der er mulighed for at følge økonomien, og i tilfælde af uhensigtsmæssigheder foretages der nødvendige indgreb.

Skal inflationen fuldstændig undgås, kræver det en fjernelse af renten på de betalingsmidler, som udstedes af Centralbanken. Denne situation er målet for J.A.K.s økonomiske teorier, idet der så er dannet grundlag for en økonomisk stabilitet, som skaber tillid i såvel indland som udland.

De store svingninger i renten, som de seneste 45 år har vist, har naturligvis på mange måder haft voldsomt store konsekvenser for landets økonomi. Bl.a. ser vi, at de seneste 25 års rentefald har fået store konsekvenser for prisen på fast ejendom. Ejendommens pris fastsættes ud fra prisen på finansieringen – stigende omkostninger (renter) betyder faldende ejendomspriser, hvorimod rentefald giver højere ejendomspriser. De seneste års store prisstigning på fast ejendom skyldes hovedsageligt den faldende rente, men også andre elementer spiller ind – f.eks. indførelse af afdragsfrie realkreditlån, der også har reduceret kravet til betaling af ydelse på lån og dermed virker på samme måde som faldende rente.

Vil en indførelse af J.A.K.s lavere rente så ikke give en uhensigtsmæssig stigning i værdien af fast ejendom? Nej, det vil den netop ikke, fordi den faldende rente samtidig følges op af en begrænsning i samfundets likviditet. Hvordan denne begrænsning så skal gennemføres er en helt anden sag, hvor der dog er flere forskellige elementer at arbejde med. En udfordring i den anledning er Danmarks deltagelse i EU, der skaber begrænsninger i de politiske muligheder for indgreb i økonomien.

Den store vision med J.A.K.s holdning til økonomien er at skabe et retfærdigt samfund, hvor ingen gennem spekulation og rentebetaling – dvs. i form af ejerskab til penge – kan tjene på andre. Det er naturligvis helt legalt og moralsk uanfægteligt at tjene penge, blot der ligger en arbejdsindsats eller produktionsindsats bagved. Denne vision praktiseres i det små gennem J.A.K. pengeinstitutterne, der tilbyder kunderne at placere pengene på konto uden rente – og i stedet opnå muligheden for at optage lån ligeledes uden at betale rente, men mod betaling af et administrationsgebyr til dækning af pengeinstituttets omkostninger m.v. 
 

J.A.K. bladet