Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2006

J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2005

AF Uffe Madsen

J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2005 er blevet analyseret, og de giver et billede af sundhedstilstanden i J.A.K.’s praktiske organer. Det er dette emne, som vil blive behandlet på disse sider. Alle J.A.K. pengeinstitutter indgår i analysen med undtagelse af J.A.K. Østfyns Andelskasse, hvilket skyldes, at andelskassen ikke er medlem af Foreningen af J.A.K. andelskasser og derfor ikke indsender regnskabsoplysninger til analysering. Derudover er Fælleskassen Samøkonomi i København heller ikke medtaget, idet de har meldt sig ud af Foreningen af J.A.K. andelskasser, og ikke længere ønsker at blive betragtet som et J.A.K. pengeinstitut.

I forhold til analysen for 2004, er der nu to andelskasser færre, idet Århus Andelskasse og Andelskassen J.A.K. Holstebro er fusioneret med Folkesparekassen.

I det følgende vil pengeinstitutterne blive rangordnet og vurderet inden for forskellige områder.

Størrelse
I 2005 er pengeinstitutternes samlede balance steget med 7,3 %, hvilket er mere end stigningen i 2004, der var på 5%. Stigningen i indlån udgør 17,4 %, hvorimod udlån kun er steget med 10,2 %. Den lavere udlånsstigning, der trods alt er større end i 2004, er karakteristisk for pengeinstitutter i Danmark, idet belåning af friværdier i fast ejendom gennem realkreditinstitutter ofte anvendes til at erstatte højere forrentede lån i pengeinstitutter.
Målt på såvel balance som indlån og udlån samt antal brugere er Folkesparekassen størst, og Andelskassen J.A.K. Slagelse følger derefter. Det skal hertil bemærkes, at Folkesparekassens balance er påvirket af andelskassernes placering af overskydende likviditet i sparekassen. Anført i størrelsesorden efter balance kan pengeinstitutterne præsenteres således:

Ses der bort fra Folkesparekassens vækst, der hovedsageligt er fremkommet gennem fusioner, er den største procentvise vækst i såvel balance som i udlån præsteret af Andelskassen OIKOS og J.A.K. Andelskasse Østervraa. I 2004 var det de samme to kasser, der markerede sig med største stigninger. På indlåns
stigningen presser Ebeltoft Andelskasse sig ind på en flot førsteplads.

Soliditet
Ifølge lovgivningen for pengeinstitutter (Lov om finansiel virksomhed) skal et pengeinstitut i Danmark have en solvensprocent på ikke under 8,00 – dvs. den ansvarlige kapital i procent af de vægtede aktiver. Såfremt instituttet ikke har en ansvarlig kapital på 5,0 mill. EUR, må kapitalen ikke komme under den størrelse, som instituttet havde på tidspunktet for etableringen (kaldet minimumskapitalen).
Generelt har J.A.K. pengeinstitutterne en god soliditet, og pr. 31. december 2005 så det ud som følger, rangordnet efter solvensprocentens størrelse:


Den samlede ansvarlige kapital i J.A.K. pengeinstitutterne er nu på vej til 120 mill. kr., og den beregnede værdi af kundernes indskudte andelskapital er steget fra 289 til 298 %.

Med en solvensprocent på over 100 er Funder Fælleskasse et af landets mest solide pengeinstitutter, og den beregnede værdi af andelsbeviserne er på kurs 3.779. I den anden ende med laveste solvens, ligger Andelskassen J.A.K. Slagelse med en solvensprocent på 11,5.
Den beregnede værdi af andelsbeviser i Brenderup er som følge af tidligere års underskud kommet under 100, hvilket er problematisk for andelskassen.
 

Indtjening
Størst muligt overskud er ikke et mål for J.A.K. pengeinstitutterne, idet der i modsætning til bankerne ikke står en ejerkreds af aktionærer bag, der kræver udbytte af deres investering. For at sikre overlevelse som selvstændigt pengeinstitut samt mulighed for vækst, er det alligevel en forudsætning, at der er en sund økonomi med løbende konsolidering gennem indtjening i pengeinstituttet.

J.A.K. pengeinstitutternes indtjening, rangordnet efter nettoresultat efter skat er følgende:

Basisindtægten er et udtryk for pengeinstituttets driftsoverskud, før der tages højde for kursreguleringer, hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier samt ekstraordinære poster. Det store fald i basisindtægt i forhold til 2004 skyldes Folkesparekassens fusionsomkostninger vedrørende Århus Andelskasse.
En enkelt kasse – Eggeslevmagle Fælleskasse - udmærker sig i 2005 med negativ basisindtjening, hvilket er særdeles problematisk. J.A.K. Andelskassen Brenderup, der præsterer en basisindtægt på kr. 1.000, er heller ikke på et tilfredsstillende niveau.

Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier trækkes fra driftsresultatet, og dette tal har i de seneste år været tilbøjeligt til at ligge for højt i J.A.K. pengeinstitutterne. I 2005 er risikoen tilsyneladende faldet, hvilket vi også ser i landets øvrige pengeinstitutter som følge af ændrede regnskabsregler.
Det samlede nettoresultat efter skat andrager som følge af Folkesparekassens fusionsomkostninger et fald på ca. 33 %, men ændringen er stor inden for de enkelte pengeinstitutter. Eggeslevmagle Fælleskasse kommer som den eneste ud af året med et driftsunderskud, og overskuddet på kr. 1.000 i Rødding er heller ikke på et tilfredsstillende niveau.

Omkostninger
Et afgørende element i muligheden for at opnå et godt driftsresultat er, at der er styr på driftsomkostningerne. Derfor kan det være interessant at se på størrelsen af driftsomkostningerne i det enkelte pengeinstitut, der nedenfor er rangordnet efter omkostningsprocenten – dvs. driftsomkostningerne i procent af pengeinstituttets aktivitet, defineret som balancen med tillæg af garantier.

Som det fremgår af tabellen, ligger de samlede driftsomkostninger på samme niveau i forhold til aktiviteten som i 2004. Af ændringer for de enkelte kasser skal især nævnes Andelskassen OIKOS, der markerer sig med stort fald i omkostningerne, og er nu næstbilligste pengeinstitut, kun overgået af Funder Fælleskasse, der som sædvanligt har langt lavere omkostninger end alle de øvrige.

Sammenlignet med almindelige pengeinstitutter af tilsvarende størrelse, ligger omkostningerne i J.A.K. pengeinstitutterne i overkanten, idet de samlede omkostninger ikke bør overstige 3,50 % af pengeinstituttets aktivitet.


Rentesatser
Som J.A.K. pengeinstitutter er der naturligvis stor fokus på rentesatser. Ser vi på de rentesatser, der tilbydes i de enkelte pengeinstitutter, beregnet som gennemsnitlige satser på såvel indlån som udlån, får vi følgende billede, hvor det enkelte pengeinstitut er rangordnet efter laveste rentemarginal (forskellen mellem gennemsnitlig udlånsrente og gennemsnitlig indlånsrente):

Af disse tal ser vi med al ønskelig tydelighed, hvordan de pengeinstitutter, der har laveste omkostninger – dvs. Funder, Eggeslevmagle og OIKOS – også opererer med laveste rentemarginal, og i den høje ende ligger Morsø, der som følge af et meget højt omkostningsniveau også er tvunget til at kræve en høj rentemarginal af kunderne.

Den samlede rentemarginal for samtlige J.A.K. pengeinstitutter er faldet fra 6,71 % i 2004 til 6,63 % i 2005, hvilket er helt i overensstemmelse med det generelle billede for landets pengeinstitutter.

Konklusion
Generelt er soliditeten i J.A.K. pengeinstitutterne særdeles god set i forhold til lovgivningens krav, men også set i forhold til andre danske pengeinstitutter. Derimod er omkostningerne generelt for store. Disse forhold bevirker, at den rimelige indtjening, der fremkommer gennem rentemarginal og gebyrer, udhules og forsvinder, i stedet for at indgå i driftsoverskuddet, der er pengeinstitutternes sikkerhed for at overleve i de kommende år. 
 

J.A.K. bladet