Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2006

Har J.A.K. en fremtid?
Af MICHAEL THERP ANDERSEN

Jeg har for nylig deltaget i generalforsamlingen i “Fælleskassen Samøkonomi - J.A.K. Andelskasse”. Det var ikke nogen positiv oplevelse, fordi bestyrelsen ønskede vedtægterne ændret, således at man fjernede alt, der vedrørte J.A.K. i formålsparagraffen, herunder navnet ’J.A.K. Andelskasse’.
Nu er Fælleskassen blot en almindelig andelskasse, med navnet Andelskassen Fælleskassen.

Til generalforsamlingen blev der udfærdiget et ”Hjertepapir”, hvori man fastholder, at man vedstår sig det værdigrundlag, som dannede basis for etablering af Fælleskassen i 1985. Efter min opfattelse har dette papir ingen værdi, fordi det fremover er den til enhver tid siddende bestyrelse, som afgør forretningsgrundlaget for Fælleskassen. Der er ikke noget i vedtægten, som forpligter bestyrelsen ideologisk.
Den eneste reelle begrundelse for ændringen af vedtægten er, at Fælleskassen ønsker at kunne melde sig ind i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter, fordi denne organisation overhovedet ikke vil optage noget medlem, som har det mindste med J.A.K. at gøre. De øvrige ændringer af vedtægten er af mindre væsentlig betydning.

Jeg frygter, at Fælleskassen inden for nogle ganske få år fuldstændig vil fravælge alt, hvad der har med J.A.K. at gøre, og det uanset ”Hjertepapiret”, herunder opsparing af årskroner.

Fælleskassen har allerede konverteret den andelslånefond, som medlemmerne har opsparet, til årskroner, således at andelslånefonden er udgået. Efter min opfattelse er det en forkert beslutning, fordi denne opsparingsform er med til at opbygge egenkapital. Så længe Fælleskassen har et overskud og kan honorere opsparingen til andelslånefonden, giver dette ingen problemer, også selv om kunderne har en lånemulighed, som er permanent gældende.

Når man ser på den udvikling, som er sket i Fælleskassen, og for så vidt også i Århus Andelskasse, har man forsømt at sikre, at direktion, bestyrelse, repræsentantskab og ansatte har haft den fornødne indsigt i idegrundlaget for J.A.K.

Det gjorde sig også gældende i sin tid i J.A.K. Banken, som var inde i en rivende udvikling, og det betød, at J.A.K. lokalkredsene og til dels Landsforeningen J.A.K. sygnede hen, fordi man var så fokuseret på bankens vækst.

Hvis J.A.K. andelskasserne (læs J.A.K.) skal have en fremtid, er det derfor nødvendigt, efter min mening, at man fokuserer på følgende:

1. Andelskasserne, Landsforeningen J.A.K. og regionerne skal diskutere idegrundlaget for J.A.K. og komme frem med nogle klare definitioner.
    
2. Direktion, medarbejdere, bestyrelse og repræsentantskab skal have et grundigt kendskab til baggrunden for J.A.K.s idegrundlag, således at de er klædt på til at kunne formidle kendskabet til J.A.K. videre til kunderne i andelskassen.
    
3. Andelskasserne skal være med til at styrke Landsforeningen J.A.K., således man hele tiden i foreningen har ressourcer til at udbrede kendskabet til J.A.K..
    
4. Landsforeningen J.A.K. skal forsøge at udbrede kendskabet til J.A.K. i højere grad, end det er tilfældet i dag.
    
5. Landsforeningen J.A.K. skal forsøge at få aktiveret regionerne.
    
6. Andelskasserne skal sikre, at der blandt de kunder, der har forståelse for og kan gå ind for principperne i J.A.K., hele tiden kan rekrutteres nye medlemmer til repræsentantskab og bestyrelse.
    
7. Andelskasserne bør eventuelt være medlem af Landsforeningen og deltage i bestyrelsesarbejdet i foreningen.
    
8. Andelskasserne skal sikre sig, at de personer, som er ansvarlige for kreditgivning, herunder bestyrelsen, har de fornødne kvalifikationer til at kunne foretage en kreditvurdering.
    
9. Andelskasserne skal indgå i et tæt samarbejde på alle fronter, herunder hjælpe mindre andelskasser til at få sat gang i udviklingen og dermed sikre, at de kan overleve økonomisk
    
10. Andelskasserne skal sikre sig, at de kan klare et generationsskifte.
     
11. Folkesparekassen skal påvirkes til at indmelde sig i Foreningen af J.A.K. andelskasser.
     
12. Andelskasserne, Foreningen af J.A.K. andelskasser og Landsforeningen J.A.K. skal etablere kontakt og samarbejde med udenlandske J.A.K. organisationer.
     

Hvis man ikke i højere grad tager initiativ til at gennemføre ovennævnte punkter, tror jeg ikke på, at J.A.K. kan overleve. I betragtning af, af J.A.K. fejrer 75 års jubilæum, er kendskabet generelt til J.A.K. utroligt ringe. Lad os håbe på, at det i de næste 75 år kan lykkes i højere grad, ellers vil J.A.K. ideen i Danmark uddø.

Med den økonomiske fremgang, der p.t. er i det danske samfund, og den tendens der er til, at mange foretrækker at have konto i et mindre pengeinstitut, fordi de føler sig fremmedgjort i de store pengeinstitutter, har J.A.K. andelskasserne en enestående mulighed for at øge tilgangen af nye kunder, således at de kan sikre sig, at de kan overleve. Det forudsætter dog, at de i højere grad aktivt forstår at markedsføre sig selv som et alternativt pengeinstitut.

Heldigvis er der på internationalt plan interesse for de ideer, som J.A.K. står for, således at man kan håbe, ideen kan overleve, selv om den uddør i Danmark. 
 

J.A.K. bladet