Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - 2006

Om etableringen af Aarhus Andelskasse
Af Søren Westergaard

Kærlighed til J.A.K. ideologien bag den tidligere Aarhus Andelskasse



Med sine 75 år på bagen hører J.A.K. bevægelsen til i pensionistklassen. Aarhus Andelskasse er til sammenligning blot et ungt sideskud med sine 20 år. Men allerede flere år forinden blev jorden hertil gødet for Aarhus Andelskasse, fremgår det af dette interview med to af de folk, der har været med helt fra starten i Aarhus, og som aldersmæssigt også kan måle sig med J.A.K.s alder. Begge er naturligvis fulgt med over i Folkesparekassen, som Aarhus Andelskasse blev fusioneret med for et års tid siden efter nogle højdramatiske måneder.

Men også afdelingsleder Erik Boesen, 58 år, Folkesparekassen i Aarhus, der har taget initiativet til interviewet, kender de to ganske godt, fortæller han til J.A.K. bladet. Han var selv ansat i J.A.K. Banken i 1973 i Århus, hvor han fulgte med over i Bikuben (red. i dag BG Bank), da denne opkøbte J.A.K. Banken.

Interviewet foregår i Aarhus Andelskasses gamle lokaler i Banegårdsgade over et par kopper kaffe og kage, hvor kassen stadig holder til (red. i dag Folkesparekassen) og i år kunne have fejret 20 år jubilæum.

Rundt om bordet sidder Vera Gårdsmand, 74 år, kursusleder i syning i 51 år og still-going-strong, og Orla Andersen, 85 år, og tidligere DSB-ansat igennem 40 år.

Ikke mindst Orla Andersen er for ”gamle” J.A.K. folk et kendt navn, idet han har været landsformand for J.A.K. i 12 år og formand for lokalkredsen i Aarhus.

Begge deltog i de dramatiske møder i forbindelse med fusionen med Folkesparekassen, og alderen til trods udstråler de begge fortsat engagement og dyb kærlighed til J.A.K. ideologien.
“Vi er meget tilfredse med, at det blev Folkesparekassen og ikke Ringkøbing Bank, vi blev fusioneret med, lyder det som med en mund. Og dermed er der varmet op til snakken om dengang.”
Hvad den ene ikke husker, gør den anden og Erik Boesen med sin ”unge” alder bidrager også med nogle stikord, når kronologien, navne og lidt historie giver lidt problemer. For dengang var alting heller ikke bare romantik men også fyldt med dramatik, der krævede kampånd.

Første møde med J.A.K.
Orla Andersen fortæller om sit første møde med J.A.K. bevægelsen i Over Jerstal i Sønderjylland, hvor han boede i sine unge dage i 1964. Det skete via en invitation til et møde om J.A.K. på byens hotel, hvor en af bevægelsens frontfigurer Peter Madsen (red. direktør Uffe Madsens far) talte.
“Det lød jo godt, det der med at låne penge uden at skulle betale rente. Ja, nærmest for godt. For man kunne jo næsten selv bestemme, hvor meget man ville låne! Så der blev jeg første gang grebet af J.A.K. tanken og det rentefrie system.”
For Vera Gårdsmands vedkommende stiftede hun bekendtskab med J.A.K. i 1958 i Døvstummehjemmets bygning i Langelandsgade i Aarhus. Her var det grundlæggeren af J.A.K. bevægelsen, K. E. Kristiansen, der talte, fortæller Vera Gårdsmand, der også blev begejstret for det rentefrie system.

Orla Andersen kom til Aarhus i 1966, og var blandt initiativtagerne til etableringen af en afdeling af J.A.K. banken i byen.
Men J.A.K. bevægelsen havde hårde odds, for J.A.K. banken var ikke just i kridthuset i de finansielle kredse, og ikke mindst omtaler han Loven af 2. maj 1934 som én af de største hindringer for J.A.K.s virke og forskellige andre initiativer.
“Det var en lov, der næsten forbød alting og nærmest kun tillod spareforeninger, idet vi kun kunne oprette en J.A.K. fælleskasse i de enkelte kirkesogne. Og dem var der 60 af i Aarhus! “
Men Orla Andersen var snu og tolkede loven således, at også de kirkesogne, der grænsede op til Brabrand Sø. kunne komme med i én fælleskasse. Og for alle dem som ikke kunne kom ind under sognene, blev der lavet en ”spareforening”. Og alt blev indberettet, så der var ikke noget at komme efter, understreger Orla Andersen.
Den første kasse hed Søndre Fælleskasse og herefter fulgte Midt og Vest. Andre etablerede en fælleskasse i Nord.

Bikuben uden J.A.K. ånd
En masse informationsmøder blev afholdt i KFUM’s lokaler i Klostergade. Interessen for disse var store med over 100 interesserede pr. gang. Det gik nærmest for godt med masser af glade kunder. Antallet af ansatte voksede til omkring 15 i begyndelsen af 70’erne i J.A.K. Banken i Århus, der var etableret i Orla Lehmanns Allé. Men boblen brast og endte i en situation, der mindede meget om den, som Aarhus Andelskasse blev tvunget ud i sidste år, og resulterede i, at denne blev opkøbt af Bikuben i 1973.

Men Bikuben havde ikke den rette J.A.K. ånd, viste det sig efterfølgende, fortæller Orla Andersen, som deltog i flere møder med Bikuben i København. I hvert fald stod det helt klart efter det sidste møde, hvor Bikuben ifølge Orla Andersen sagde:
“Det vi lovede sidste gang, det kan vi ikke stå ved”. Det betød reelt J.A.K. ideens endeligt i Aarhus, og det ville vi ikke være med til, forklarer en fortsat tydelig kampivrig Orla Andersen godt understøttet af Vera Gårdsmand.”
Efter af have sundet sig satte Svend Erik Jakobsen, Kristian Jensen, Evald Wendelboe og Orla Andersen og måske deltog også Vera Gårdsmand omkring spisestuebordet hos Orla Andersen og støbte planerne til en ny fælleskasse, Århus Søndre Fælleskasse, som sammen med de senere afdelinger Midt og Vest i mange år blev administreret af Orla Andersen på hans spisebord i Brabrand indtil flytningen til Banegaardsgade.

Fundamental ændring i 1984
Men i 1984 ændrede situationen for J.A.K. fælleskasserne sig radikalt og fundamentalt med en ny banklov samtidigt med bortfaldet af den forhadte lov fra 1934.
Ideen med den nye lov fra myndighedernes side var, at J.A.K. fælleskasserne dermed kom ind under bankloven og kontrolleret af banktilsynet.
Det var nærmest en blåstempling af J.A.K. fælleskasserne, fortæller Orla Andersen og tilføjer, at de også havde været med til at sætte deres fingeraftryk på loven.

Men der var blot den hage ved den nye lov, at det skulle ske ved enten at gå i samarbejde med Danske Andelskasser eller selv etablere andelskasser. Og modtagelsen hos de Danske Andelskasser var nærmest fjendtlig, idet alene ordet J.A.K. fik Andelsfolkene til at se rødt. De forlangte, at man skulle fjerne navnet J.A.K. og skulle vi det, var det næsten som at slå vores forældre ihjel.

Endnu en kamp
Endnu en gang måtte folkene med J.A.K. ånden i behold kæmpe for J.A.K. fælleskassens overlevelse, og atter med Orla Andersen i spidsen blev Århus Andelskasse etableret i fælleskassernes lokale i Banegårdsgade i 1986.

Fremtiden fortsat kamp
J.A.K. har aldrig været stor, og kampen for J.A.K. ideen har siden starten været hård. Selv i dag er J.A.K. fortsat ikke i kridthuset i finansielle kredse. Men hverken Vera Gårdsmand eller Orla Andersen tør give noget bud på, hvordan fremtiden tegner sig for J.A.K. kasserne – bare om 5 år forsøgte J.A.K. bladets reporter sig uden held.
Dog var de enige om: Det kræver fortsat kampånd, og ikke mindst fordi J.A.K. kasserne ikke har de enorme pengemængder til markedsføring, som de øvrige pengeinstitutter besidder. 
 

J.A.K. bladet