J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2006

Ny fremgang for Fælleskassen

Med en balance på 258 mio. kr., en egenkapital på 30,7 mio. kr., et overskud på 3,5 mio. kr. samt fremgang for både indlån og udlån opnåede Fælleskassen i 2005 sit hidtil bedste regnskabsår. Vi bringer et uddrag af Fælleskassens beretning på generalforsamlingen den 4. april 2006.

1. oktober 2005 kunne Fælleskassen fejre sin 20 års fødselsdag – et stort tillykke til de visionære og idealistiske personer, som stod bag oprettelsen.

Fælleskassens bestyrelse vil også i år rette en tak til andelshaverne for den fortsatte opbakning, som Fælleskassen har modtaget. Vi hører fra mange af andelshaverne, at de er glade for den tætte og gode kontakt, de har med personalet – og vi hører meget ofte, at vi skal bevare det meget personlige forhold, der er mellem kunde og medarbejder.
Fra nye andelshavere hører vi, at netop den manglende tilgængelighed og den manglende indlevende behandling i de store pengeinstitutter er grunden til, at de vælger Fælleskassen. Bestyrelsen er meget bevidst om dette, og vi vil arbejde videre på at bevare de særpræg, som Fælleskassen har oparbejdet, naturligvis på lige fod med de ”grønne og bæredygtige” holdninger, som Fælleskassen også står for.
Det er af afgørende betydning for vor eksistens og virke, at Fælleskassen er et andelsselskab, hvor de, der ejer pengeinstituttet, også er kunder. Vi har altså ingen aktionærer, der kræver udbytte af deres investeringer, som de fleste traditionelle pengeinstitutter har.
Overskud anvendes således til at konsolidere andelskassen og kommer derfor andelshaverne til gode i form af øget solvens, forbedringer i kvalitet og antal serviceydelser. Man kan sige, at vi i denne forstand som andelshavere finansierer hinanden i samme takt, som vi skaber opsparing.

Ud over at drive anstændig og ansvarlig pengeinstitutvirksomhed til gavn og glæde for vores ejerkreds – andelshaverne – er Fælleskassen også et fællesskab mellem mennesker, som ønsker at påvirke samfundsudviklingen i en bæredygtig retning, og som ikke kun tænker penge.
Det er Fælleskassens klare mål at gøre en forskel. Dette gælder, både hvad angår pengeinstitutmoral, men også påvirkning af det samfund, vi er en del af. Hvis man skal give en kort og rammende karakteristik af Fælleskassen og vore aktiviteter, er bæredygtighed det mest dækkende.
Vi gør, hvad vi kan for at støtte udviklingen af et samfund med plads til individet, og sikkerhed for at jordens ressourcer også er til rådighed for vores børn og børnebørn.
Inden for disse rammer arbejder Fælleskassen på at udfylde sin potentielle markedsrolle, idet vi er af den opfattelse, at der er mange, som føler og mener ligesom os. Alle disse personer vil vi gerne samle og stå som inspirator og organisator for på det økonomiske plan.

Tak til vore ansatte
Personalet er et stort aktiv for Fælleskassen. Uden det engagerede og målrettede arbejde, som er udført gennem hele året, så resultatet ikke ud, som det gør. Bestyrelsen vil derfor gerne udtrykke sin taknemmelighed for den store arbejdsindsats, der er ydet.
Det skal være sjovt, spændende, lærerigt og fagligt udfordrende at være ansat i Fælleskassen.
Arbejdsmiljø bliver der arbejdet videre med på baggrund af den lovpligtige arbejdspladsvurdering. 2005 var året, hvor Fælleskassen havde besøg af Arbejdstilsynet for første gang nogensinde, og rapporten lød på: Ingen anmærkninger!

Forventningerne til 2005 - blev de indfriet?
Fælleskassen er i en udviklingsproces, hvor vi på den ene side skal bevare vor lidenhed og det høje serviceniveau – og på den anden side have et højt aktivitetsniveau med vækst og professionelle ydelser.
Der er en lang række punkter, hvor vi klart skal forbedre os. Blandt andet efterspørger flere andelshavere en mere aktiv indsats fra Fælleskassen side. Hele kommunikationen med vor omverden kan forbedres. Der er derfor nok at tage fat på i det nye år.
Det er dog bestyrelsens opfattelse, at vi udvikler os ganske positivt i Fælleskassen. Der tænkes ikke blot på et tilfredsstillende resultat på 4,8 millioner kroner i overskud før skat – nok så vigtigt er det, at vi har bevaret vort værdigrundlag i denne udviklingsproces. Vi vil gerne tage små skridt i retning af at gøre verden til et bedre sted at være, med menneskelighed og bæredygtighed i højsædet.
Vort demokrati fungerer rigtigt godt. Repræsentantskabet har været aktivt, både hvad angår strategiproces og videreudvikling af vedtægterne. Vi vil gerne forbedre os på det grønne og bæredygtige område. Vi ville gerne via vort Grøn Vækst produkt have deltaget i mange flere projekter af den art på udlånsområdet. Pengene står til rådighed til formålet. Vi skal derfor være mere aktive til at finde egnede projekter inden for rammerne af Grøn Vækst.
Alt i alt finder bestyrelsen, at året 2005 har været et fremgangsrigt år. Vi har fået 341 nye andelshavere og har herefter ca. 5.000 personer registreret i vore bøger.

Strategi 2010 processen og resultaterne
På sidste års generalforsamling blev den igangsatte strategiplan omtalt.
Fælleskassen har siden 1995 haft strategiplaner, løbende 5 år ad gangen, som beskriver de mål, vi har sat os i perioden. Det gælder både mål af rent økonomisk, forretningsmæssig art og af mere holdningspræget ideologisk art. Bestyrelsen igangsatte derfor tidligt i 2004 processen med at formulere og vedtage Strategi 2010.

Selve strategien tager nu form, og af hovedoverskrifter kan nævnes følgende:
• Fælleskassen skal fortsat være et selvstændigt -pengeinstitut.
• Fælleskassen balancerer det menneskelige med det økonomiske.
• Årskronelån til lav rente er hjørnestenen i Fælleskassens strategi.
• Fælleskassen forsøger at fremme grøn og bæredygtig økonomi.
• Fælleskassen skal vokse på en kontrolleret og fornuftig måde.
• Fælleskassen skal drives professionelt med effektive og optimerede arbejdsgange.

Bestyrelsen har forsøgt at sætte mål på vigtige nøgletal frem til 2010 og er meget opmærksom på, at det ikke er et mål i sig selv at have vækst. Fælleskassens kvaliteter eller specialiteter, om man vil, må ikke sættes over styr i den proces.
Det er fortsat et meget højt prioriteret mål, at Fælleskassen ønsker at tage skridt til, at vi alle sammen får en bedre verden at leve i.

Årskroner
Flagskibet i Fælleskassen har lige siden starten været årskronesystemet, hvor rentefri indlån sparer årskroner sammen til benyttelse ved optagelse af lavtforrentede udlån.
Det skal i denne sammenhæng erindres, at det for andelshaverne er muligt at overdrage alle eller dele af deres årskroner til familie, venner eller Grøn Vækst, hvis man kan konstatere, at man ikke selv kan finde anvendelse herfor til lån med lave renter.
Fælleskassen følger opsparingen og forbruget af disse årskroner konstant, således at den pukkel af årskroner, som endnu henstår ubenyttede, ikke eskalerer unødigt.
Hvis man forestiller sig, at andelshaverne på samme tid alle bad om et 5-årigt lån for samtlige opsparede årskroner, efter fradrag af de disponerede årskroner til nuværende lån og kreditter, ville det pr. 31. december 2005 betyde et samlet udlån på 180 mio. kr. Det tilsvarende tal året før var 136 mio. kr.

Grøn vækst
I begyndelsen af 2003 søsatte Fælleskassen kontoformen Grøn Vækst. Med Grøn Vækst ønskede vi i endnu højere grad at markere Fælleskassen som et grønt pengeinstitut.
Mange af vore kunder støtter op om ordningen og benytter Grøn Vækst indlånskonti, hvor de opsamlede årskroner overføres direkte til Grøn Vækst puljen, således at flere grønne tiltag får mulighed for at blive ført ud i livet.
Vi ønsker, at indskyderne i Grøn Vækst puljen kan være sikre på, at midlerne også anvendes til grønne, bæredygtige projekter. Derfor har vi allieret os med en erfaren person fra det bæredygtige miljø, der i tvivlstilfælde kan vurdere de konkrete projekter.

Tendenser omkring os
Det lave renteniveau har bidt sig fast, selv om visse såkaldte eksperter det sidste år eller to har forudsagt, at renten langsomt vil stige. På et tidspunkt får de sikkert ret, og der har da også i slutningen af 2005 været svage tendenser i den retning. Fælleskassen bifalder naturligvis det lave renteniveau – det har vi jo arbejdet på i mange år.
Disse lave renter er specielt kommet husejerne til gode og ejerne af andelsboliger, hvilket bl.a. medvirket til at øge de to gruppers formue væsentligt. Den tredje gruppe, lejerne, har set denne værdistigning gå forbi deres økonomi, og vi mener, det er bekymrende, såfremt denne udvikling fortsætter. Dels gør det formueforskellen i samfundet større uden arbejdsindsats fra de berørte parter – dels er det også bekymrende, fordi lavtlønsgrupper får vanskeligere vilkår, når de vil bosætte sig i bykernerne.
Fælleskassen ser også en fare i, at visse grupper af boligejere, specielt dem med rentetilpasningslån, bliver for overmodige og enten forbruger opsparingen i ejendommene eller satser unødigt meget på, at renteniveauet forbliver, hvor det er i dag. Begge dele kan give problemer i privatøkonomien, hvis bare nogle få komponenter i forventninger svigter.
Virksomheder og private har haft gunstige vilkår de senere år, hvilket har medført en ”livet er let” holdning, som har sat forbruget på himmelfart.
Det er dejligt, at det går godt, også for Fælleskassens kunder.

I Fælleskassen har vi i lighed med det øvrige marked mange penge at låne ud af. Vi låner derfor gerne ud. Det, vi derimod ikke ønsker at deltage i, er den massive anprisning af udlånsvaren. Vi ønsker fortsat at give en seriøs rådgivning, således at vi stadig råder vore andelshavere til tilbageholdenhed, såfremt det er nødvendigt.
Fælleskassen er i denne situation opmærksom på, at det lettere kan gå galt for mange økonomier, hvis eller når konjunkturerne begynder at vende, hvorfor vi råder alle vore andelshavere til at være opmærksomme på problemstillingen. Det er jo vores fælles værdier, vi skal værne om.

Kommentarer til resultatopgørelse og balance 2005
Det fremgår af tallene i årsregnskabet, at aktiviteten i 2005 er steget meget. Fælleskassens balance pr. 31. december 2005 andrager 258 mio. kroner, hvilket er en stigning på 46 mio. kr. – svarende til 21,6%.
Tilsvarende er indlånene steget med 40 mio. kr. til i alt 217 mio. kr., en stigning på 22,5%. Udlånene beløb sig ved årets slutning til 140 mio. kr., en stigning på 10%.
Virkningen af den forskellige udvikling i indlån og udlån kan læses direkte i resultatopgørelsen, idet renteindtægten fra udlån er faldet lidt, hvorimod renteindtægten af tilgodehavender i andre pengeinstitutter er steget næsten tilsvarende. Kombineret med en næsten halvering i renteudgift til indlån betyder det, at nettorenteindtægter er steget med 0,5 mio. kr., hvilket svarer til 4,5%.
Omkostninger til personale og administration er steget med 3,9%. Da stigningstakten på omkostningerne er mindre end på nettorenteindtægter, betyder det et positivt bidrag til nettoresultatet.
Den pæne udvikling i Fælleskassens omkostninger ses også af udviklingen i omkostningsprocenten i forhold til balancen, som er faldet fra 4,77% til 4,04%. Set over de seneste 5 år er der tale om et fald på mere end en tredjedel, hvilket absolut er positivt.
Den væsentligste påvirkning til nettoresultatet er dog i endnu højere grad i år posten nedskrivninger (tidligere benævnt hensættelser på udlån), idet det ikke i 2005 har været nødvendigt med yderligere nedskrivninger – tværtimod er der tilbageført 1,1 mio. kr.
Af de nævnte væsentligste grunde blev 2005 alt i alt et år, hvor resultatet var pænt positivt med en stigning på 41% i forhold til året før.

Beretningen i sin helhed samt alle regnskabstal kan læses på Fælleskassens hjemmeside:
www.faelleskassen.dk
 
 

J.A.K. bladet