Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2006

Et skuffet medlem

Landsforeningen J.A.K. er blevet en alt for stærkt topstyret organisation. I forsøg på at ændre lidt på det sendte jeg tre forslag til vedtægtsændringer til Landsforeningens generalforsamling, der blev afholdt i Odense den 25. marts 2006.

Det første forslag var at flytte foreningens regnskabsår, der er kalenderåret, til 1. juli - 30. juni, så det falder sammen med kontingentopkrævningen (medlemsåret). En ændring, der for Landsforeningen kun betyder, at generalforsamlingen flyttes fra aprilmødet til oktobermødet.
Det har stor betydning for regionerne, da deres generalforsamling så kan flyttes fra februar til september. Regionerne er så store, at der er nogle medlemmer, som må køre 100 km for at komme til generalforsamling i mørke og ofte i dårligt føre. Hvorfor opretholde det, når der ikke er nogen fornuftig grund til, at generalforsamlingen skal afholdes i februar, der er den måned, som oftest har det dårligste føre. Det er måske heller ikke andet end en gammel vane til grund for, at regionernes generalforsamlinger skal afholdes kort før Landsforeningens, når både kontingentopkrævning og medlemskartotek er hos Landsforeningen.
Forslaget blev forkastet med 16 stemmer ud af 19 stemmeberettigede. Er det udtryk for repræsentanternes manglende interesse for de regioner, der har valgt dem?

Mit andet forslag var, at repræsentantskabet udvides fra de nuværende 3-4% af medlemmerne til 10%. For få år siden blev Landsforeningens vedtægter ændret fra lige stemmeret til alle medlemmer til en repræsentativ styret forening. Jeg synes, at der skal en meget god vilje til at mene, at 3-4% af medlemmerne er nok til at give et repræsentativt udtryk af medlemmernes mening.
At pengeinstitutterne stemmer imod udvidelsen er vel meget forståeligt, da et lille antal giver dem en større indflydelse, men at de 13 medlemsvalgte, der var mødt op (jeg var desværre selv nødt til at melde afbud på grund af sygdom), ikke kan indse, at der er brug for et langt større medlemsengagement, hvis vi skal undgå, at foreningen kører i sænk. Vi kan da ikke forvente en velkørende forening, hvor 97% af medlemmerne er uden bestemmende indflydelse. Forslaget blev nedstemt med 16 stemmer ud af 19. Hvad kan vi gøre??

Mit sidste forslag var, at regionerne selv får mulighed for at udarbejde egne vedtægter og forretningsorden, da jeg mener, at den nuværende topstyring fra Landsforeningen (repræsentantskabet) på ingen måde er til gavn for regionsarbejdet.
J.A.K. bevægelsen er ofte kaldt en græsrodsbevægelse, og jo mere frit rødderne kan udvikle sig, jo bedre har planten det. Når toppen bestemmer over roden, har det den modsatte virkning.
J.A.K.s formål er at rejse en bevægelse for økonomisk og menneskelig frihed - hvad er det værd, hvis vi ikke engang tør prøve det inden for egne rækker. Men nej: nedstemt med samme negative resultat.

Ebeltoft, den 13. april 2006
Henry Nielsen


Kære Henry

Tak for dit indlæg til bladet og din tro på, at det betaler sig at fatte pennen og skrive et indlæg. Om det så giver sig udslag i ændringer i vedtægterne er jo en anden sag.

Jeg var en af arkitekterne bag den nuværende struktur, så derfor vil du vel sige, at det er en selvfølge, at jeg vil forsvare den, for det vil jeg. Men jeg vil også forklare mig.

At du ser Landsforeningen J.A.K. som topstyret må bero på din frustration over ikke at have fået dine forslag vedtaget på årsmødet. Gennem de nye vedtægter blev der skabt en direkte forbindelse mellem regionerne og Landsforeningens øverste myndighed, nemlig repræsentantskabet, da mindst en af de valgte repræsentanter fra hver region skal sidde i regionens bestyrelse. Hvor topstyret Landsforeningen er beror helt og aldeles på hvor aktive repræsentanterne er. Det er repræsentantskabet, der godkender den arbejdsplan og det budget, der danner rammen om det næste års arbejde.
Desuden sidder der ikke mere end et bestyrelsesmedlem fra hver af de fem regioner, der lige nu er i stand til at stille med en person, der er villig til at gøre et stykke arbejde i bestyrelsen. Det vil sige, at kun Sjælland ikke pt. har en direkte forbindelse ind i bestyrelsen. Er behovet og økonomien der, er der også mulighed for at udvide antallet af medlemmer i bestyrelsen, så der er valgt en fra hver region.
Det er min klare opfattelse, at det helt er op til medlemmerne i regionerne at sørge for aktivitet og påvirkning ind i bestyrelsen. En forudsætning herfor er dog, at der er aktivitet i regionen, og at man møder op. Det er ikke på repræsentantskabsmøderne, livet findes. Det er blot her, rammerne stikkes ud, og det er vel at mærke ikke bestyrelsen, men repræsentantskabet, der gør det efter bestyrelsens oplæg.

Så ville du gerne have mulighed for, at regionerne kunne lave deres egne vedtægter i stedet for at arbejde efter den forretningsorden, der er udarbejdet. Forretningsordenen er jo blot en sammenskrivning af de afsnit i vedtægterne, der omhandler regionerne. Der var to hovedformål med at ændre vedtægterne på dette område: dels var det af afgørende betydning at gøre det klart, at lokalarbejdet er en del af Landsforeningens arbejde, og at regionernes økonomi selvfølgelig også er en del af Landsforeningens økonomi. Vi må desværre konstatere, at der stadig er lokalkredse, der ikke har afregnet med Landsforeningen efter mange års uvirksomhed(!!!!!) Desuden ville vi imødekomme dem, der var trætte af at skulle have en administration for at drive oplysningsarbejde.

Vedtægterne åbner mulighed for næsten at indrette sig, som man ønsker i regionen. Man kan oprette lokalgrupper, der arbejder selvstændigt, som de gamle lokalkredse gjorde førhen, eller man kan drive oplysningsarbejdet som enkeltperson eller som initiativtager i et lokalområde. Det eneste krav er, at man koordinerer det hele på årsmødet i februar, så man får økonomien i regionen til at hænge sammen.

I region Sydjylland har vi måttet konstatere, at aktiviteten er dalet til næsten nul, sikkert på grund af den forholdsvis store afstand, der er mellem de to byer med J.A.K. pengeinstitutter. Derfor er der kræfter, som arbejder på at genoplive lokalkredsene omkring de to pengeinstitutter. Vi troede dengang, vi oprettede regionen, at vi ved at skifte mellem de to byer kunne fastholde begge grupper i arbejdet, men det har vist sig, at vi har mistet dem begge i stedet. Takket være ihærdige J.A.K. folk kan det nu være, at der bliver repareret på det. Det er dog ikke vedtægternes skyld, men idealisters tro på og overvurdering af medmenneskernes velvilje og engagement.

Til sidst vil jeg lige kommentere dit ønske om at øge antallet af delegerede til repræsentantskabsmøderne: Der er i tildelingen af delegerede til regionerne indbygget en vis progression, som der ikke uden videre kan ses væk fra. Det er for at tilgodese områder, der ikke har så mange medlemmer, så de ikke bare bliver løbet over ende af de større regioner. Det er da muligt, at tallene skal ændres, men vi må jo også se i øjnene, at regionens midler let kan komme til at gå op i møder og administration i stedet for oplysningsarbejde. Det er jo ikke gratis at tage til møde i Odense to gange om året.

Dit billede med planten, der skulle bestemme over roden, forstår jeg ganske enkelt ikke! Roden er en væsentlig del af planten, ligesom toppen og resten af planten er det. Toppen skaber energien ved hjælp af sollyset, men kan kun gøre det i kraft af den tilførsel af vand og næring, som roden står for. Alle dele af planten er vigtige og skal ses som et hele.

Lad os nu bruge energien til oplysning om vor ide. Der har, som vi vist plejer at sige, aldrig været mere brug for det end lige netop nu! 

Med venlig hilsen

Jakob Mikkelsen
 

J.A.K. bladet