J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 3 - 2006

For hvem til Gavn!

Af Ib Grandt Jakobsen

Ved vor tidsregnings begyndelse var en stærk humanistisk bevægelse i stand til at påvirke Romerrigets lovgivning.
I de følgende århundreder refereres til ”Romerretten” – også under debatter i forbindelse med lovgivning i senere opståede retssamfund, retsstater, i Europa.
”Cui Bono”, der oversættes med ”for hvem til gavn” (og ikke som salig Hørups ”Hvad kan det nytte?”) er det bærende princip i Romerretten.
Grådige mennesker, lovgivere m.fl. har hen ad vejen undertrykt dette humane princip, som bl.a. Cicero havde været med til at sætte overordnet i dom efter Romerretten.

I dag er Cui Bono ved helt at gå i glemmebogen. Det er ikke længere i erindring på de juridiske fakulteter, i dommerstanden eller hos lovgiverne.
Professor Ditlev Tamm ved juridisk historisk afdeling på Københavns Universitet har hverken be- eller afkræftet, at Cui Bono engang har været i anvendelse.
Med dette princip undertrykt er det ikke så svært at se, hvorfor følelsen af mangel på retsbevidsthed hersker blandt den vestlige verdens borgere.

”For hvem til Gavn” er en leveregel!

Når vi forhåbentlig engang når frem til en ny og bedre formulering af J.A.K.s målsætninger, er Cui Bono, ret forstået, en del af billedet af en bedre verden.

Menneskelig og økonomisk frigørelse er J.A.K.s ærinde.
Resten - incl. ”rentefri samfundsbank” og ”rentens afskaffelse” - er allerhøjest værktøj.

Den 25. marts i Odense blev der foreslået ”etisk regnskab”. Af samtale kunne jeg ane, at det ville blive en slags tilfredshedsundersøgelse.
Parametre som f.eks. ”rentefri aktivitet” versa ”alm. bankforretninger” udtrykt i tal og procenter bryder jeg mig mere om.
”Etisk regnskab” skal kunne anvendes som J.A.K. hjælpeværktøj.

Forud for temanummer om globalisering gjorde jeg en del notater. Min overskrift ville dengang have været den samme som på dette.
Jeg ventede for længe forgæves på viden udefra. Desuden ville jeg ikke være med til at forplumre debatten om JyllandsPostens tegninger.
På en måde hører mange af tankerne med i en debat om J.A.K.s formål, som Henrik Friis har prøvet at sætte i gang.

 

J.A.K. bladet