Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2006

Mikrofinans i en globaliseret verden

Af Flemming Kramp, formand for repræsentantskabet, Andelskassen Oikos

Globaliseringens krise
Det kinesiske tegn for ’krise’ er en sammenstilling af to tegn, der hver for sig betyder ’fare’ og ’mulighed’. På samme måde forholder det sig med globaliseringen. Den rummer faren for, at de stærke tryner de små. Det gælder lande såvel som firmaer. Men globaliseringen rummer også muligheder. Muligheder for producenter og for serviceydelser. Muligheder for øget samfærdsel og for pengenes frie bevægelighed over grænserne.

Mikrolån og mikrofinans
Mikrolån er det moderne ord for noget, som altid har været kendt. Når Jens Peter lånte 100 kr. af Carl Åge, var der tale om et mikrolån. Nogle steder blev det sat lidt mere i system, som når 10 smede på B&W hver lønningsdag afleverede et lille beløb til en pulje, som de så på skift fik i hånden. Mikrolån er altså ikke noget nyt. Det nye er, at det er blevet et meget brugt værktøj til at skabe fremdrift i udviklingslandene og andre økonomisk set tilbagestående områder. De seneste år er man blevet opmærksom på, at lånemuligheder ikke er nok til at skabe vækst. Der er også behov for andre finansielle produkter som: sikre opsparingsmuligheder - forsikringsordninger så familien ikke pludselig ruineres - og adgang til pengeoverførsler, så fx sønnen i USA kan sende noget af sin løn hjem til familien i Uganda.
Det fælles kendetegn for nutidens mikrofinans er, at det retter sig mod den meget store del af verdens befolkning, som ikke har adgang til almindelig bankservice, enten fordi der ingen bank er i nærheden, eller fordi låntagerne er for fattige til, at bankerne vil have med dem at gøre.

Mikrofinans globalt
Mikrofinans er blevet ’big business’. Ingen ved præcis hvor mange milliarder, der er ude at arbejde i mikrofinans, men det skønnes, at 50 millioner husholdninger i ulandene har adgang til lånemuligheder på denne måde. Hertil kommer andre 20 millioner i knap så fattige lande, som også gør brug af mikrofinans. Der foregår i disse år en række undersøgelser for at vurdere i hvor høj grad, mikrofinans har været i stand til at løfte fattige familier ud af den absolutte fattigdom.

Den famøse rente
Mikrolån er dyre. Den typiske rente for førstegangslån ligger på omkring 3 % om måneden! Men så er der også tale om små lån på måske 500 eller 1.000 kroner, hvor man hver ugedag skal betale måske 50 kroner tilbage på lånet. Hvis lånet bruges til storkøb af let omsættelige varer, betyder renten ikke noget særligt. Er det derimod et lån til skolepenge for børnene eller nyt bliktag på huset, kan renten være et virkeligt problem. De indskud, som Andelskassen Oikos modtager til investering til gavn for fattige i u-landene, bliver ikke forrentet, og når vi låner dem ud til mikrofinansinstitutioner tager vi 1-4 % i administrationsgebyr. Når disse så udlåner pengene til slutbrugerne, tager de den rente, der er nødvendig, for at virksomheden kan klare sig. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at når det organiseres rigtigt, er tilbagebetalingsraten blandt fattige usædvanlig høj. Ofte ligger den på 98 % eller højere.

Sinergija Plus
Det seneste og største lån, som Oikos har givet til en mikrofinansorganisation, er på 300.000 euro til Sinergija Plus i Bosnien. Her prøver befolkningen at komme tilbage til hverdagen efter de mange års borgerkrig, men det kræver kapital, og i mange tilfælde er det svært at stille fuldgod sikkerhed. Derfor er der opstået et stort antal mikrolånsinstitutter, hvoraf Sinergija Plus er en af de mellemstore med omkring 30 ansatte. De 20 af dem er ude i marken for at opspore mennesker, der trænger til adgang til at låne til deres produktion. Det øvrige personale koordinerer, registrerer og vurderer de forskellige ansøgninger og det aktuelle lånebehov. Verdensbanken har været engageret i flere år, men ønsker nu at trække sig ud, så der er behov for ny kapital, og her kom så Oikos ind i billedet.
For nylig sendte Sinergija Plus os billeder af låntagere, der viser, hvad de har gang i (vist her på siderne). Samtidig modtog vi deres regnskab for 2004, som viste en tilbagebetalingsrate på over 99 % blandt deres godt 3.000 aktive låntagere.
 

J.A.K. bladet