Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2006

Globaliseringens Etik

Globaliseringen har ingen etik. Det er blålys, når folk påstår, at globalisering er løsningen på verdens problemer. For de multinationale og transnationale
selskaber er globalisering blot et pænere ord for frihandel. Hermed mener de retten til sælge alle slags varer til alle slags mennesker i alle lande. Og til
gengæld at købe varer så billigt som muligt fra et hvilket som helst land, som kan levere varen – og uden at spørge om arbejdstagerrettigheder, børnearbejde, sygesikring, pension og lignende.

Af Flemming Kramp, formand for repræsentantskabet, Andelskassen Oikos

Men globaliseringens modstykke med toldmure, kvoteordninger, handelsrestriktioner osv. er heller ikke løsningen. Det gør varerne dyrere og måske ringere, og det indbyder til korruption og nepotisme hos dem, der sidder med magten til at bestemme, hvad der må handles med og til hvilke priser.

Løsningen ligger et sted omkring ansvarlig globalisering. Med dette mener jeg en nedtrapning af de barrierer, der findes for den frie handel, men udført på en sådan måde, at der skabes tid til omlægning, omstilling og tilpasning til de nye forhold. Et eksempel herpå kunne være den danske sukkerroeproduktion, som nu over en årrække vil blive afløst af import af rørsukker. Det kunne nok gøres hurtigere end den aftalte årrække, men giver på den anden side også nogle ulande tid til at forberede sig på den indbyrdes konkurrence, som nogle ulande vil befinde sig i, når de skal til at sælge sukker til Europa.

I andelskassen Oikos er vi optaget af globaliseringens virkninger, ikke mindst i de lande hvor vi investerer indskydernes penge. Vi har drøftet Jubilee 2000-kampagnen for eftergivelse af de fattigste landes gældsbyrde. Vi har protesteret mod Verdenshandelsorganisationen WTO’s forsøg på at smugle en multilateral aftale om investeringer (MAI-aftalen) ind ad bagdøren (det blev forpurret), og vi har støttet bestræbelserne for at lette gældsbyrden for de mest forgældede ulande.

Selv har vi i Oikos vedtaget et notat, der beskriver vores etiske profil. Når det gælder vores investeringer til gavn for fattige i ulandene anvendes derfor et sæt kriterier, hvoraf de vigtigste er:
1. Projektet skal hjælpe fattige og underprivilegerede.
2. Udbyttet skal fordeles bredt og ikke kun komme nogle få til gode.
3. Projektet skal bidrage til den sociale og økonomiske udvikling i lokalsamfundet.
4. Projektet skal være økologisk bæredygtigt.
5. Andelsprojekter vurderes højt, og fortrinsstilling gives til projekter, der direkte kommer kvinder til gode, og hvor de kan deltage i beslutninger og organisation.
6. Der skal være en kvalificeret ledelse og et klart behov for investering udefra og forventning om, at projektet bliver selvbærende inden for en kortere årrække.

Og så tilføjes det, at vi erkender, at ikke alle kriterier kan forventes tilgodeset fuldt ud i hvert enkelt tilfælde.

Ud fra disse kriterier har Oikos for tiden investeret ca. 10 mio. kr., hvoraf det meste investeres gennem internationale låneorganisationer, der har omtrent samme målsætning som os. Det resterende beløb er investeret direkte i enkeltprojekter gennem danske organisationer. På www.oikos.dk  findes bl.a. de etiske retningslinier og en oversigt over de nuværende udlån til gavn for fattige i den 3. verden.

I de forløbne 13 år siden sammenkoblingen af Oikos-initiativet og den tidligere J.A.K. andelskasse i Bjerringbro er kassen vokset til den 10-dobbelte størrelse. Den har bevist, at det kan lade sig gøre at drive et pengeinstitut, som foruden den almindelige bankvirksomhed tillige er til gavn for fattige mennesker, der har lånebehov, som ikke dækkes af almindelige banker. Og til dato har vi ikke tabt en eneste krone på denne del af vores virksomhed.
 

J.A.K. bladet