Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2006

Globaliseringen og J.A.K.

Af Uffe Madsen

Der kan i dag snart ikke åbnes en avis eller tændes for radio eller TV, uden at der er omtale af ”Globalisering”, og hvori der sættes frygt eller forventning til en udvikling, der er påvirket af den stigende internationalisering.

Globaliseringen er langt fra et nyt fænomen, idet den i flere århundreder har påvirket vores verden. Der opstår hele tiden nye forhold omkring vores forhold til den verden, der omgiver os, som vi skal tage stilling til, og det er vel ikke vanskeligere i dag end for 100 år siden, da Danmarks landbrugsproduktion var under forvandling fra et hjemmemarkedserhverv til et eksporterhverv og dermed var lokomotiv for udviklingen til et industriland. Denne udvikling var også gennem andelsbevægelsen og højskolebevægelsen i Danmark med til at løfte landet op på et oplysningsmæssigt og kulturelt højere niveau.

Årsagen til, at vi i dag føler en stigende internationalisering, er vel især den store informationsmængde, som vi i dag modtager gennem radio og TV, den skrevne presse og vigtigst af alt – IT udviklingen, der gennem Internettet gør det muligt at søge og give alle mulige informationer samt kommunikere på tværs af alle landegrænser. Det er ikke længere muligt at lukke et samfund for informationer og oplysninger, og dermed nedbrydes mulighederne for diktatoriske styreformer. En absolut glædelig udvikling for vores globale samfund, idet det vil påvirke den skæve fordeling, der i dag er mellem de rige og såkaldte udviklede lande og de fattige udviklingslande. Samtidig er det en udfordring for vores rige verden, idet der lægges et stigende krav på os for at dele vores rigdom og velfærd med befolkningerne i den verden, som vi hidtil har holdt ude af ”det gode selskab”. Det er ikke længere tilstrækkeligt at dulme vores dårlige samvittighed med spredte almisser i form af ulandsbistand.

En national udfordring
Set ud fra vores eget land er udviklingen også en udfordring for vores nationale tankegang. Vi er tilfredse og begejstrede over vores danske kultur med værdier og holdninger, som vi gerne deler med andre folkeslag, men spørgsmålet er, om den er tilstrækkelig stærk til at overleve i den tiltagende internationalisering. For mig er der ingen tvivl om, at vi har en stærk og bevaringsværdig kulturarv, men vi har samtidig meget at lære af andre kulturer. Vi begår en stor fejl, hvis vi i vores nationale ivrighed forsøger at fastholde gamle danske traditioner og lukker af for påvirkningen udefra og fører en ”os-selv-nok” politik. De elementer i vores kultur og værdier, der er tilstrækkeligt stærke, vil overleve og blive styrket af en sådan udvikling.
Et stort emne i debatten omkring globaliseringen er omlægningen af dansk produktion til andre lande, hvor arbejdskraften er væsentlig billigere. Starten af denne udvikling så vi vel for omkring 25-30 år siden, da danske skibsværfter kun var konkurrencedygtige gennem væsentlig statsstøtte og skattefradrag til investorerne. Da disse tilskud ophørte, var værfterne ikke længere konkurrencedygtige i forhold til bl.a. Polen og de fjernøstlige lande, og mange danske arbejdspladser forsvandt. Senere så vi, at produktionen inden for andre løntunge erhverv blev lagt til udlandet – først til lande inden for EF og senere til andre lande med lavere lønninger. I dag er enhver ansvarlig ledelse af en produktionsvirksomhed tvunget til at vurdere udgifterne til produktion i Danmark mod de internationale produktionsomkostninger for at være konkurrencedygtig og overleve som virksomhed.

En nødvendig omlægning
Er denne udvikling negativ for Danmark og dansk beskæftigelse? På kort sigt ja, men set over et længere perspektiv er det en nødvendig omlægning, og de seneste analyser viser også, at Danmark ikke har mistet arbejdspladser gennem denne udfasning af arbejdspladser. Der sker blot en omlægning, således at danske arbejdspladser bliver videreudviklet, og samtidig medvirker vi til at højne produktion og levevilkår i de fattigere lande. Det er dog meget vigtigt, at vi i vores stræben efter billige varer ikke begynder at udnytte befolkningen i disse lande. Vi skal sikre os, at børn ikke misbruges i produktionen, og at de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold er forsvarlige. Det er mit indtryk, at hovedparten af danske virksomheder, der lægger produktionen uden for Danmark, er bevidste derom.

På samme måde gør vi i Danmark også brug af importeret arbejdskraft fra udlandet. Som følge af den nuværende store aktivitet inden for byggeerhvervene og dermed stigende priser, er der for tiden mange udenlandske håndværkere, der tilbyder sig på det danske marked. Det er en helt naturlig udvikling i en situation, hvor den danske arbejdskraft dels er blevet væsentlig dyrere end i visse andre EU-lande, og dels at det i mange tilfælde er helt umuligt at få udført byggearbejde. Denne importerede arbejdskraft skal naturligvis have den løn og de arbejdsvilkår, som nu engang er aftalt mellem de faglige organisationer i Danmark, ligesom lovgivning omkring arbejdstilladelser m.v. skal overholdes.

De miljømæssige forhold
Vender vi os til de miljømæssige forhold, har Danmark i adskillige år forsøgt at være foregangsland, bl.a. i diskussionen om CO2 udledningen, hvor der internationalt er aftalt kvoter for de enkelte landes forurening. Det har været en vanskelig proces, idet visse af de ”rige lande” kun ville indgå i aftalen under forudsætning af, at der kan handles med disse kvoter og dermed kan fastholdes en eksisterende stor udledning på bekostning af fattige lande, der har langt mindre forurening. Denne måde at købe sig til en større kvote på er naturligvis en fuldstændig utilfredsstillende måde at agere på, men det er et skridt på vejen og vel bedre end ingen aftale, hvilket var alternativet. Danmark har herefter en mulighed for at påvirke udviklingen i en retning med faldende handel med kvoter, således at de lande med størst forurening også selv begynder at tage deres forbrug op til overvejelse. Disse drøftelser og konferencer omkring global forurening og forbrug af jordens samlede energiressourcer er efter min opfattelse en god og nødvendig del af den stigende globalisering.

Etik og moral efterlyses
Med den tiltagende internationale handel med varer og serviceydelser følger også betaling derfor – altså pengetransaktioner, hvilket vort moderne banksystem ligeledes har tilpasset sig, så det gøres let og uden problemer. Samtidig har pengene den tilbøjelighed, at de føres derhen, hvor de giver størst afkast – altså placeres i lande, hvor renten og afkastet er højst. Pengetransaktioner landene imellem har efterhånden fået et sådant omfang, at de penge, der vedrører køb og salg af varer og tjenesteydelser landene imellem, kun udgør en lille procentdel af de samlede pengeoverførsler. Spekulationspengene er af en langt større dimension, og det skaber dels en valutamæssig ustabilitet, og dels en uheldig anbringelse af kapital i virksomheder, der måske giver et stort afkast, men på bekostning af miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold, idet investorer oftest kun bekymrer sig om afkastets størrelse. Jeg efterlyser her en holdning, hvor etik og moral indgår som et naturligt element, når der foretages investeringer i udlandet.

Køb af virksomheder i andre lande er ligeledes et tiltagende fænomen og en udløber af stigende trang til internationale investeringer. Vi har på det seneste set det gennemført her i Danmark, hvor udenlandske kapitalfonde har overtaget store virksomheder – igen med det eneste formål at tjene mest muligt på investeringen. Investorerne er på jagt efter skjulte værdier, og ofte vil den opkøbte virksomhed blive opsplittet og videresolgt, sandsynligvis med det resultat, at danske arbejdspladser og værdier afsættes til udlandet.

Denne globalisering kræver meget af Danmark og af danskerne, og generelt må vi glæde os over, at vi klarer udfordringen godt. Danmark udvikler og producerer gode varer og tjenesteydelser, som er efterspurgte i mange verdensdele, og vi har en god kommunikation med udlandet. Vores dygtige erhvervsfolk har lært at klare sig i udlandet og ved, hvorledes man skal begå sig for at være på talefod med mennesker fra andre kulturer. Dog har sagen om de 12 Muhammed-tegninger med al tydelighed vist os, at vi lynhurtigt kan komme frygteligt galt af sted, hvis vi undlader at vise den nødvendige respekt og tolerance over for andre mennesker og deres kultur. Som følge af den hurtige globale nyhedsformidling i dag blev konsekvensen af tegningernes offentliggørelse øjeblikkelig. Sagen har samtidig vist os, at vi ikke gennem provokationer, men kun gennem en åben dialog kan opnå en forståelse af hinandens kultur og værdier.

Det er ikke min opfattelse, at J.A.K. skal have en holdning til begrebet ”Globalisering”, idet der ikke er en entydig konklusion på, om det er godt eller skidt. Vi må alle forsøge at forholde os til udviklingen og vurdere, om vi ønsker at gå i den pågældende retning. Vigtigst af alt er, at vi forholder os reflekterende med åbenhed til udviklingen og vurderer konsekvenserne af vore handlinger på såvel kort som langt sigt.
 

J.A.K. bladet