|
J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2006
Globalisering
– et begreb med mange ansigter? – Eller?
Af Finn Bentzen
Er globalisering alene et spørgsmål om udvidelse af EU
med 10 nye medlemslande, eller?
Er globalisering alene et spørgsmål om udstedelse af arbejdstilladelser til
mennesker fra andre lande, eller?
Er globalisering alene et spørgsmål om kapitalens frie bevægelighed via
større og større kapitalfonde (aktionærprotektionisme), eller?
Er globalisering alene et spørgsmål om skærpet konkurrence, hvor de i
forvejen rige og veluddannede - sammen - indtager en større og mere magtfuld
position (akkumulering af rigdom) eller?
Er globalisering alene for de lande og grupperinger, der står indenfor på
bekostning af dem, der står udenfor, eller?
Bedr e
forståelse for begrebet globalisering ville det være, hvis
arbejdstilladelser blev givet med samme rettigheder og samme overenskomster
og ikke i en konkurrence om at underbyde lønninger og underminere
arbejdsforhold samt øget bidrag til internationalt samkvem.
Bedre forståelse for begrebet globalisering ville det være, hvis man til
stadighed udviklede den europæiske sociale model til hele den globale
verden.
Bedre forståelse for begrebet globalisering ville det være, hvis lande som
Danmark, der har en blomstrende økonomi med lav arbejdsløshed, lav inflation
og stabil vækst, var model for den øvrige verden. Så kan vi beklage os over
det høje skatteniveau – og det gør vi jo gerne – men er det ”tryk” ikke på
en eller anden måde med til at skabe mulighed for fællesskab, bedre social
retfærdighed og større lighed?
Bedre forståelse for begrebet globalisering ville det - efter min opfattelse
- være, hvis vi ikke kun prioriterede efter dansk eller europæisk økonomisk
succes, men at vi sammen skabte en mulig global økonomisk succes, der
samtidig ville fremme den sociale samhørighed og skabe tryghed.
Bedre forståelse for begrebet globalisering ville det være, hvis ikke
verdens økonomier mere og mere blev styret af større og større kapitalfonde
(aktionærprotektionisme), der via spekulation og fusioner skaber
arbejdsledige og frustrationer.
Nu er globalisering blevet så moderne, at der allerede er i hvert fald tre
opfattelser af globaliseringens betydning, nemlig:
hyperglobalisterne
globalismeskeptikerne
de nykritiske
Hyperglobalisterne kendetegnes ved, at de nu forventer en ny global æra,
hvor global kapitalisme og et globalt civilsamfund vil være det dominerende
træk, og hvor nationalstatens magt vil være faldende om ikke forsvindende.
Drivkraften vil være kapitalisme og teknologi, og der vil gradvis ske en
nedbrydning af gamle hierarkier.
Fremtiden vil nok være global civilisation, men det vil også betyde
nationalstatens endeligt.
Globalismeskeptikerne tror, det nye vil blive tre dominerende
handelsblokke og en verden mindre interdependent nu end for 100 år siden.
Nationalstatens magt vil blive styrket inden for en af de store regionale
handelsblokke (EU, NAFTA, APEC). Drivkræfterne vil være de enkelte stater og
markeder.
Der vil ske en forøget marginalisering i Syd, og fremtiden vil være præget
af regionale blokke, hvor der vil ske sammenstød af civilisationer, som vi
desværre allerede ser i dag (kristne, muslimer etc.)
Globalismeskeptikerne mener, at internationalisering afhænger af staternes
støtte og vilje til at gå med i globaliseringen.
Den nykritiske teori forventer, at det nye bliver en global
kapitalisme præget af statsstøttede multinationale, der kæmper om markeder
og investeringer,
hvor de dominerende træk vil være internationale finansinstitutioner,
eksempelvis VerdensBanken.
De mener, at nationalstatens magt vil blive styrket, og at globaliseringens
drivkræfter vil være markeder og kapitalakkumulation i international skala –
det, jeg andet steds i denne artikel flere gange har benævnt som
internationale kapitalfonde.
Det er helt klart, at en sådan pyramide vil tegnes af USA, EU og Japan, og
det vil samtidig bevirke en forøget marginalisering i Syd og blandt fattige
i Nord.
Det vil sikkert i fremtiden skabe global klassekamp, hvor modsætningerne
skærpes mellem Syd og Nord.
Taler vi ikke her om kapitalismens konjunktur og krisecyklus?
Det er bestemt ikke moderne at være lille med fokus sat på det enkelte
menneske, men som menneske har jeg store betænkeligheder ved de store
kapitalfonde.
For nogle år siden gav jeg i dagspressen i store artikler udtryk for disse
betænkeligheder under overskriften
FrUStratIONER
Hvis globalisering er ensbetydende med kapitalfonde, der med mange skud i
”bøssen” kan tryne mindretallene - se blot i disse tider TDC-sagen - så går
jeg i hvert fald ikke ind for globalisering.
Der findes mange eksempler – både i Europa og USA og andre steder - hvor
kapitalfonde kontrollerer de børsnoterede selskaber uden hensyn til
minoritetsaktionærerne. Jeg ved ikke, hvordan man kan gradbøje ordet
”demokrati” efter sådanne forhold?
Det er klædeligt at læse, at Københavns Fondsbørs direktør, Hans-Ole
Jochumsen, erkender, at TDC-sagen ”ikke er et ubetinget smukt forløb”.
Globalisering burde betyde afskaffelse af krige til fordel for åbne samtaler
om de uenigheder, der naturligt opstår mellem mennesker.
Globalisering burde betyde bekæmpelse af forurening til fordel for en renere
verden, et sundere sted at leve også for vore efterkommere samt en ligelig
fordeling af verdens goder.
Globalisering burde mere betyde mere medmenneskelig interesse og forståelse,
uanset hvor vi befinder os på denne levende jord.
Globalisering burde få vore øjne op for det faktum, at den jord, vi lever
på, er en levende organisme, som giver os så mange rigdomme, og som vi alt
for ofte betaler med ødelæggelse og manglende respekt.
Kunne dette indlæg bare få nogle mennesker til at forstå,
• at globalisering er noget, som angår hele jorden og ikke kun de lande
eller sammenrend af lande, der har deres på det tørre
• at globalisering er noget, der er verdensomspændende og således gælder for
alle mennesker på denne jord
så vil ordet globalisering i altomfattende virkelighed være af største
betydning.
Man kan kun håbe, at menneskelig udvikling vil nå her-/dertil.
J.A.K.
bladet |