|
J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2006
Fremtidens velfærdssamfund
– et menneske-fornuftigt samfund med socialøkonomisk fremtidssikring?
Af Lars Kristen sen,
Den Selvforsynende Landsby
Ved høringen om fremtidens velfærdssamfund, som folketingets
Politisk-økonomiske Udvalg havde arrangeret den 23. januar 2006, var den
gennemgående opfattelse, at det fremtidige velfærdssamfund bestod i at få så
mange som overhovedet muligt ud på arbejdsmarkedet.
Når man bygger et velfærdssamfund op på et fundament, der kræver produktion
og vækst i både det nationale og globale samfund, vil velfærdssamfundet være
umådeligt sårbart, når det nationale og i særdeleshed det globale samfund
kommer ud i en økonomisk og/eller en materiel resursebetinget krise, for da
vil arbejdsmarkedet være nødt til at mindske arbejdsstyrken.
Derfor er det vigtigt at give et fremtidigt velfærdssamfund et fundament,
der kan holde velfærdssamfundets funktioner ved lige, når der opstår en
økonomisk og/eller materiel resursekrise.
Da den af regeringen nedsatte velfærdskommission (RVK) ikke har taget det
ovennævnte forhold i betragtning, skal jeg her give en beskrivelse af en
anden model inden for et fremtidigt velfærdssamfund, der ikke er baseret på
et arbejdsmarkedsfunderet vækstpotentiale.
Et fremtidigt velfærdssamfund i det lokale miljø
Det vigtigste, et menneske har behov for til at give det et godt
velfærd, er at have et godt og velfungerende socialt netværk, der i sin
funktion er baseret på en givende og hjælpsom handlemåde, hvori der ingen
økonomisk eller anden betalingsordning er krævet.
Denne form for netværk er nemmest at oprette i et lokalt samfund på max. 100
– 200 familier (max. 1.000 indbyggere).
For at denne form for lokale velfærdssamfund kan fungere optimalt, kræves
der enkle økonomiske forhold i opbygningen. Det vil sige, at der skal være
få økonomiske krav til at starte et landsbysamfund af nævnte størrelse, både
ved etablering såvel som ved den daglige drift og vedligeholdelse af
samfundet.
For at et lokalt samfund kan fungere uden økonomisk byrde, skal det kunne
fungere ved at have en selvforsyning af diverse resurser i så stort et
omfang, som det vil kunne lade sig gøre. Foruden skal det i etableringsfasen
have så få udgifter som det er muligt og i særdeleshed i forhold til selve
opkøbet af det jordareal, landbysamfundet skal råde over.
Det vil være muligt at opbygge et lokalt velfærdssamfund, som ovennævnte,
ved at give landsbysamfundets familier det tilhørende jordareal til
rådighed, uden krav om økonomisk ejer-/lejerudgifter. Jordarealet gives til
landsbyens familier til brug til opretholdelse af en selvforsyningsordning,
som landsbyen selv administrerer.
Da der ikke for tiden eksisterer denne slags landsbysamfund, oprettet ved
statslige finansieringer, er det ikke muligt at fremvise et dertil egnet
miljø, der kan illustrere, hvorledes det kan være muligt at bygge et
fremtidigt velfærdssamfund, der er funderet på en stærkere og mere sikker
baggrund end det af RVK fremviste forslag.
Muligheder for et fremtidens velfærdssamfund
Det har ellers været muligt for regeringerne og folketinget, i de sidste
20 år, at have fået oprettet et projekt, der netop ville kunne fungere som
et minivelfærdssamfund, som der er beskrevet ovenfor.
Desværre har socialministrene hver gang takket nej og folketingets partier
har vist en umådelig manglende interesse for netop at få sat gang i den
slags velfærdssamfund i miniformat.
Socialministrene er blevet spurgt, om de var interesseret i at give
mennesker på overførselsindkomst en brugsmulighed til et stykke jord på 1
td. land, pr. person, således at det var muligt for de socialt og økonomisk
dårligst stillede mennesker at dyrke deres egen føde og om muligt at bygge
deres egen bolig. For på den måde at kunne få et større selvværd og ikke
mindst en oplevelse af, at de kunne klare sig ved egen hjælp.
Dette skulle alene være et tilbud til disse mennesker, og dertil skulle de
have en overgangsperiode, hvor de i fred og ro kunne finde ud af, om lige
netop denne form for tilværelse var noget, de kunne leve med.
Nu er der ikke frembragt et offentligt projekt af denne art, hvorfor der
heller ikke er mulighed for at dokumentere, om et sådant samfund er muligt
at opretholde, selv i gode økonomiske og materielle tider.
Til alt held er der mennesker på privat basis, som har sat lignende
projekter i gang, men de er i store træk alene baseret på boligforhold og
ikke så meget på at skulle være selvforsynende med fødevarer og lignende.
Mange bække små gør en stor å
Det fremtidige velfærdssamfund, som RVK og folketinget har lagt op til,
er et velfærdssamfund, der er baseret på store forhold, hvor tingene
bagefter skal administreres ud i mindre størrelser.
Et velfærdssamfund, der topstyres som det af RVK oplagte, er umådeligt
sårbart, mens et velfærdssamfund bygget op af mange små velfærdssamfund er
mindre sårbart og dertil tilligemed mere socialt sammentømret, fordi de
demokratiske processer i et minisamfund er nærmere det enkelte menneske.
Det giver derfor andre muligheder, som vi må se i øjnene ikke kan lade sig
gøre, så længe de små lokale samfund er afhængige af selvfinansiering i
etableringsfasen, som frasorterer de økonomisk dårligst stillede
befolkningsgrupper.
For at det kan blive muligt at gøre de små lokale selvforsynende samfund til
sociale gode netværksenheder, skal den økonomiske byrde fjernes i
etableringsfasen, hvorved de økonomisk svagest funderede mennesker også får
mulighed for at deltage i denne slags lokale selvforsyningsenheder.
Denne slags landsbyenheder, der viser en anden måde at bygge et fremtidigt
velfærdssamfund op på nedefra, er baseret på en så lav økonomisk byrde som
muligt.
Der findes nogle få og små lokale landsbyprojekter, hvor
selvforsyningstanken er draget med ind i den daglige drift af det lille
samfund.
Desværre er disse lokalsamfund økonomisk baseret ved egne midler og ikke
gennem offentlige, hvorfor de ikke er fuldt ud fungerende velfærdssamfund
for alle befolkningsgrupper. Det kan først ske den dag, hvor der fra det
offentlige gives en økonomisk kickstart i etableringsfasen og dertil også
giver rådemulighed til et jordareal, hvorpå et socialt funderet og
selvforsynende landsbysamfund kan etableres.
Herved bygges der et fremtidigt velfærdssamfund op nedefra, og som er
funderet på lokale økonomiske og materielle forsyninger. Det vil gøre denne
slags samfund mindre sårbare over for nationale og især globale økonomiske
og materielle kriser.
Når de små samfund gøres selvbærende i deres funktion, selv ved nationale og
globale kriser, da vil det store nationale samfund netop ikke bryde sammen,
men kan uden nævneværdig berøring af de små samfund skrue ned for blusset.
Et fremtidens velfærdssamfund i miniformat?
Jeg bor selv i et landsbyprojekt, der hedder ”Den Selvforsynende
Landsby”, og er gået med i projektet, fordi jeg selv synes, det netop
fremstår som et lokalt samfund, der vil kunne være et godt og velfungerende
velfærdssamfund i miniformat, både når det omkringliggende samfund fungerer
optimalt, og når det nationale og især det globale samfund står med
økonomiske og materielle kriser.
Da projektet er baseret på egne private økonomiske midler på andelsbasis, er
det svært at give økonomisk og socialt dårligt stillede mennesker mulighed
for at være med, hvad jeg selv synes er ærgerligt, men det er desværre de
gældende betingelser, som gør, at projektet netop ikke kan åbne sig helt for
alle, hvad jeg for øvrigt synes er rimeligt, at det ikke gør, ud fra de
givende økonomiske betingelser.
Der har som nævnt tidligere i indlægget været rigelig tid (20 år) og flere
muligheder for, at regeringerne og folketinget har kunnet starte lignende
landsbyprojekter som små lokale fremtidige velfærdssamfund.
Nu har regeringen gennem sin RVK lagt op til, at vi skal bygge et fremtidigt
velfærdssamfund op, som alle kan være med i. Men så er det vel kun at komme
i gang med at få startet små lokale selvforsynende landsbysamfund, hvor alle
sociale samfundslag af mennesker kan være med i et fremtidens
velfærdssamfund, bygget op på et fundament, der ikke er baseret på
arbejdsmarkedets afhængighed af det globale erhvervsmarkeds
konkurrencevilkår.
Skulle du/I være interesseret i mere information om lokale små samfund, kan
du/I skaffe jer det på
http://losnet.dk
Du/I kan også få mere information om landsbyprojektet ”Den selvforsynende
Landsby”, som jeg selv er med i, og som du/I kan få på
www.selvforsyning.dk
- eller ved at du/I henvender jer til undertegnede:
Lars Kristensen
Højgårdsvej 27
Den Selvforsynende Landsby
Hundstrup
5762 Vester Skerninge
Tlf.: 62 24 36 10
e-mail: Lars@hjertensfryd.dk
J.A.K.
bladet |