Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2006

Fremtidens velfærdssamfund

– et menneske-fornuftigt samfund med socialøkonomisk fremtidssikring?

Af Lars Kristensen, Den Selvforsynende Landsby

Ved høringen om fremtidens velfærdssamfund, som folketingets Politisk-økonomiske Udvalg havde arrangeret den 23. januar 2006, var den gennemgående opfattelse, at det fremtidige velfærdssamfund bestod i at få så mange som overhovedet muligt ud på arbejdsmarkedet.

Når man bygger et velfærdssamfund op på et fundament, der kræver produktion og vækst i både det nationale og globale samfund, vil velfærdssamfundet være umådeligt sårbart, når det nationale og i særdeleshed det globale samfund kommer ud i en økonomisk og/eller en materiel resursebetinget krise, for da vil arbejdsmarkedet være nødt til at mindske arbejdsstyrken.

Derfor er det vigtigt at give et fremtidigt velfærdssamfund et fundament, der kan holde velfærdssamfundets funktioner ved lige, når der opstår en økonomisk og/eller materiel resursekrise.
Da den af regeringen nedsatte velfærdskommission (RVK) ikke har taget det ovennævnte forhold i betragtning, skal jeg her give en beskrivelse af en anden model inden for et fremtidigt velfærdssamfund, der ikke er baseret på et arbejdsmarkedsfunderet vækstpotentiale.

Et fremtidigt velfærdssamfund i det lokale miljø
Det vigtigste, et menneske har behov for til at give det et godt velfærd, er at have et godt og velfungerende socialt netværk, der i sin funktion er baseret på en givende og hjælpsom handlemåde, hvori der ingen økonomisk eller anden betalingsordning er krævet.
Denne form for netværk er nemmest at oprette i et lokalt samfund på max. 100 – 200 familier (max. 1.000 indbyggere).

For at denne form for lokale velfærdssamfund kan fungere optimalt, kræves der enkle økonomiske forhold i opbygningen. Det vil sige, at der skal være få økonomiske krav til at starte et landsbysamfund af nævnte størrelse, både ved etablering såvel som ved den daglige drift og vedligeholdelse af samfundet.

For at et lokalt samfund kan fungere uden økonomisk byrde, skal det kunne fungere ved at have en selvforsyning af diverse resurser i så stort et omfang, som det vil kunne lade sig gøre. Foruden skal det i etableringsfasen have så få udgifter som det er muligt og i særdeleshed i forhold til selve opkøbet af det jordareal, landbysamfundet skal råde over.

Det vil være muligt at opbygge et lokalt velfærdssamfund, som ovennævnte, ved at give landsbysamfundets familier det tilhørende jordareal til rådighed, uden krav om økonomisk ejer-/lejerudgifter. Jordarealet gives til landsbyens familier til brug til opretholdelse af en selvforsyningsordning, som landsbyen selv administrerer.

Da der ikke for tiden eksisterer denne slags landsbysamfund, oprettet ved statslige finansieringer, er det ikke muligt at fremvise et dertil egnet miljø, der kan illustrere, hvorledes det kan være muligt at bygge et fremtidigt velfærdssamfund, der er funderet på en stærkere og mere sikker baggrund end det af RVK fremviste forslag.

Muligheder for et fremtidens velfærdssamfund
Det har ellers været muligt for regeringerne og folketinget, i de sidste 20 år, at have fået oprettet et projekt, der netop ville kunne fungere som et minivelfærdssamfund, som der er beskrevet ovenfor.

Desværre har socialministrene hver gang takket nej og folketingets partier har vist en umådelig manglende interesse for netop at få sat gang i den slags velfærdssamfund i miniformat.
Socialministrene er blevet spurgt, om de var interesseret i at give mennesker på overførselsindkomst en brugsmulighed til et stykke jord på 1 td. land, pr. person, således at det var muligt for de socialt og økonomisk dårligst stillede mennesker at dyrke deres egen føde og om muligt at bygge deres egen bolig. For på den måde at kunne få et større selvværd og ikke mindst en oplevelse af, at de kunne klare sig ved egen hjælp.
Dette skulle alene være et tilbud til disse mennesker, og dertil skulle de have en overgangsperiode, hvor de i fred og ro kunne finde ud af, om lige netop denne form for tilværelse var noget, de kunne leve med.
Nu er der ikke frembragt et offentligt projekt af denne art, hvorfor der heller ikke er mulighed for at dokumentere, om et sådant samfund er muligt at opretholde, selv i gode økonomiske og materielle tider.
Til alt held er der mennesker på privat basis, som har sat lignende projekter i gang, men de er i store træk alene baseret på boligforhold og ikke så meget på at skulle være selvforsynende med fødevarer og lignende.

Mange bække små gør en stor å
Det fremtidige velfærdssamfund, som RVK og folketinget har lagt op til, er et velfærdssamfund, der er baseret på store forhold, hvor tingene bagefter skal administreres ud i mindre størrelser.
Et velfærdssamfund, der topstyres som det af RVK oplagte, er umådeligt sårbart, mens et velfærdssamfund bygget op af mange små velfærdssamfund er mindre sårbart og dertil tilligemed mere socialt sammentømret, fordi de demokratiske processer i et minisamfund er nærmere det enkelte menneske.
Det giver derfor andre muligheder, som vi må se i øjnene ikke kan lade sig gøre, så længe de små lokale samfund er afhængige af selvfinansiering i etableringsfasen, som frasorterer de økonomisk dårligst stillede befolkningsgrupper.

For at det kan blive muligt at gøre de små lokale selvforsynende samfund til sociale gode netværksenheder, skal den økonomiske byrde fjernes i etableringsfasen, hvorved de økonomisk svagest funderede mennesker også får mulighed for at deltage i denne slags lokale selvforsyningsenheder.
Denne slags landsbyenheder, der viser en anden måde at bygge et fremtidigt velfærdssamfund op på nedefra, er baseret på en så lav økonomisk byrde som muligt.

Der findes nogle få og små lokale landsbyprojekter, hvor selvforsyningstanken er draget med ind i den daglige drift af det lille samfund.
Desværre er disse lokalsamfund økonomisk baseret ved egne midler og ikke gennem offentlige, hvorfor de ikke er fuldt ud fungerende velfærdssamfund for alle befolkningsgrupper. Det kan først ske den dag, hvor der fra det offentlige gives en økonomisk kickstart i etableringsfasen og dertil også giver rådemulighed til et jordareal, hvorpå et socialt funderet og selvforsynende landsbysamfund kan etableres.
Herved bygges der et fremtidigt velfærdssamfund op nedefra, og som er funderet på lokale økonomiske og materielle forsyninger. Det vil gøre denne slags samfund mindre sårbare over for nationale og især globale økonomiske og materielle kriser.
Når de små samfund gøres selvbærende i deres funktion, selv ved nationale og globale kriser, da vil det store nationale samfund netop ikke bryde sammen, men kan uden nævneværdig berøring af de små samfund skrue ned for blusset.

Et fremtidens velfærdssamfund i miniformat?
Jeg bor selv i et landsbyprojekt, der hedder ”Den Selvforsynende Landsby”, og er gået med i projektet, fordi jeg selv synes, det netop fremstår som et lokalt samfund, der vil kunne være et godt og velfungerende velfærdssamfund i miniformat, både når det omkringliggende samfund fungerer optimalt, og når det nationale og især det globale samfund står med økonomiske og materielle kriser.

Da projektet er baseret på egne private økonomiske midler på andelsbasis, er det svært at give økonomisk og socialt dårligt stillede mennesker mulighed for at være med, hvad jeg selv synes er ærgerligt, men det er desværre de gældende betingelser, som gør, at projektet netop ikke kan åbne sig helt for alle, hvad jeg for øvrigt synes er rimeligt, at det ikke gør, ud fra de givende økonomiske betingelser.
Der har som nævnt tidligere i indlægget været rigelig tid (20 år) og flere muligheder for, at regeringerne og folketinget har kunnet starte lignende landsbyprojekter som små lokale fremtidige velfærdssamfund.

Nu har regeringen gennem sin RVK lagt op til, at vi skal bygge et fremtidigt velfærdssamfund op, som alle kan være med i. Men så er det vel kun at komme i gang med at få startet små lokale selvforsynende landsbysamfund, hvor alle sociale samfundslag af mennesker kan være med i et fremtidens velfærdssamfund, bygget op på et fundament, der ikke er baseret på arbejdsmarkedets afhængighed af det globale erhvervsmarkeds konkurrencevilkår.

Skulle du/I være interesseret i mere information om lokale små samfund, kan du/I skaffe jer det på http://losnet.dk
Du/I kan også få mere information om landsbyprojektet ”Den selvforsynende Landsby”, som jeg selv er med i, og som du/I kan få på www.selvforsyning.dk - eller ved at du/I henvender jer til undertegnede:

Lars Kristensen
Højgårdsvej 27
Den Selvforsynende Landsby
Hundstrup
5762 Vester Skerninge
Tlf.: 62 24 36 10
e-mail: Lars@hjertensfryd.dk

 

J.A.K. bladet