J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - januar 2006

Værdigrundlag

Af Finn Bentzen


Hvis man skal forsøge at tage ordets indhold alvorligt og seriøst, så må vi, som skrevet så smukt i J.A.K. sangbogen nr. 11, begynde i vort eget indre – og vi må begynde med at dæmpe og lindre – og det gør ikke det mindste, at vi begynder i det skjulte og stille, og også at vi begynder i vore egne hjem.

Når man tænker på og analyserer ordet værdi,
forbindes det ofte med
valutaværdi
pengeværdi
brugsværdi
men ikke så ofte med
livsværdi
livsbetydning

Dette indlæg skal handle om værdigrundlag for såvel det enkelte menneske som for den bevægelse, vi kalder J.A.K.
Hvis værdigrundlag også er formål, og det er det jo, når vi taler om livsværdi, så findes der vel ikke en meget smukkere manifestation af værdigrundlag end ”gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse”.
Når J.A.K.s værdigrundlag – med alt for få medlemmer eller aktive – skal bruge ikke mindre end 4 forskellige ””kasser”” for at forme budskabet om værdigrundlaget, kan man spørge sig selv, om dette ikke kunne gøres mere enkelt. Det er jo ingen hemmelighed, at det ofte er de samme indianere, der går igen og igen og skyder med pile, dels fra den ene kasse og dels fra den anden.

Kan vi undvære en eller flere af disse organisationsformer uden af tabe J.A.K.s værdigrundlag?
Selvom såkaldte J.A.K. mennesker for de flestes vedkommende er individualister og ofte særprægede personligheder – det kan jo være en gevinst i sig selv – så skal ingen overse, at mange af de meninger og forslag, der kreeres på vore møder i forskellige sammenhænge, kan være de energier, der skaber værdi-grundlaget for den sunde vækst, som vi har så rigeligt brug for.

Hvis de 4 ”kasser”, som i min struktur er ændret til ringe – uden skarpe kanter – og symboliseret i tæt forbindelse med hinanden, virker efter hensigten, så fungerer værdigrundlaget, men sådan er det jo langt fra altid. Selv inden for de forskellige ”kasser” sætter vi ofte hensynet til vore egne særinteresser højere end solidariteten med værdigrundlaget.

Jeg har tidligere på møder og i artikler påstået, at det skaber total forvirring blandt vore brugere, når vi, samtidig med vi ”forkynder”, at J.A.K. ønsker spekulationsrenten afskaffet og administrationsbidraget minimeret, kan konstatere, at J.A.K. pengeinstitutter næsten overgår kommercielle pengeinstitutter med høje rentetilbud. Vi kunne ikke konkurrere på renten med de kommercielle pengeinstitutter i ”højrentetiden”. Tro så ikke, det er lettere i ”lavrentetiden”.

Vi skal lære at forstå – selv i år 2006 – at det er holdningerne og moralen krydret med den personlige højere service, der skal kendetegne vor virksomhed og vor bevægelse.

Hvis ikke vi – med vort budskab til 75 års historie – kan synliggøre, at skal vi “overleve” som hele mennesker, så lykkes det ikke ved at låne flere og flere penge ud til materielle ting eller til at fylde vore kroppe med så megen mad og drikke, at vi næsten æder os ihjel. Det hjælper ikke de mennesker i den 3. verden, der efterspørger selv de mest basale og grundlæggende, nødvendige overlevelsesfornødenheder.

Hvis vor ideologi, holdninger og vurderinger er værdigrundlaget, og vi gerne vil forbinde det med livsbånd til livsværdier, så er det vigtigt for os som mennesker og J.A.K. som bevægelse at kæmpe for – med fredelige midler – den menneskelige og økonomiske frigørelse.

Vi må bestemt ikke tro, at det at være frie mennesker sker uden personligt arbejde. Tro ikke, at hverken NATO, EU eller FN med magt eller sorte penge kan skabe hverken økonomisk eller menneskelig frigørelse.

Verdenshistorien fortæller os alt for tydeligt, at spekulation og våbenmagt og menneskeligt begær i al for høj grad er værdigrundlaget for mange mennesker og nationer. Det betyder selvsagt ikke, at vi, der føler os så oplyste, frelste og ofte sekteriske kan tillade os at lukke af for alt for mange andre indfaldsvinkler og mene, at vi og kun vi har fundet de vise sten.

Værdigrundlaget for J.A.K. er – efter min opfattelse – stadig at fastholde historien bag denne bevægelses start. Jeg er stadig imponeret over at læse om de mennesker, der virkelig var J.A.K.ere af hjertet og kæmpede for værdigrundlaget, oftest med meget små midler.

Er vi – som luksusmennesker – blevet for lade og dovne til at kæmpe videre?
Der er måske ikke brug for vore holdninger mere?
Er J.A.K.s budskab ikke mere værdigrundlag for mennesker af vor tid?
Er der ikke mere brug for humanisme og kærlighed til naboen som menneskets værdigrundlag?
Er der ikke mere brug for menneskets respekt for vor levende jord og det universielle Makrokosmos?


 

Blev det for meget?
Forhåbentlig ikke, for vi er faktisk nødsaget til at se tingene ud fra en større sammenhæng, hvis det, vi kalder værdigrundlag, skal være værdigrundlag og have betydning i hvert enkelt menneskes liv – og være et brugbart fundament for vor bevægelse.

Det bør og skal være fundamentet for budskabet om en reel bæredygtig rente- og afgiftsfri verdensøkonomi en ærlig menneskelig frigørelse, der bygger på fredelig sameksistens med respekt for vor levende jord og alt levende ved at støtte grønne projekter og skåne vort miljø på alle tænkelige måder, så vi skaber muligheder ikke alene for os selv, men også for næste generation, hvis livsgrundlaget skal være livskvalitet.

Skal disse mål realiseres, kræver dette visioner med indhold, hvilket vil sige, at fundamentet må være en bevægelse, et samfund eller en verdensorden, der bygger på en ideologi, som rækker langt ud over snævre økonomiske rammer – eller omsat til et mere forståeligt verdenssprog: et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse, og alle får mulighed for at deltage i samfundsdebatten og beslutningsprocessen.

Det er her, at midlet er mennesket i centrum.
Det er her, der er brug for næstekærligheden og respekten for andre mennesker.
Det kræver tolerance, ja, vist og hvad så?

Vi må ud af vanen med – i vor forpinte selvviske nidkærhed – at bruge nødløgnen og livsløgnen som værdigrundlag. Vi får alt for ofte klemte negle i skoene
af at bruge tid på at pleje egne værdier, som vi selv tror er vægtige eller vigtige, men som langt fra kan måle sig med ægte og sande menneskelige værdier.
Hvis J.A.K.s værdigrundlag skal kunne bruges fremover, så bliver det nødvendigt

  • at formulere, hvad J.A.K.s formål er for fremtiden, og signalere, hvor vi vil hen
  • at analysere kundernes behov og ønsker, uanset hvor brugerne bor i landet
  • at markedsføre J.A.K. med fælles hjemmeside, navn og logo samt reklamematerialer, der som anført andet sted i denne artikel ikke plejes af egne lokale interesser frem for fællesskabets.


Grundlaget for dette er

  • en levende og synlig landsforening, der først og fremmest med oplysningsvirksomhed som kurser og foredrag og J.A.K. bladet og brochurer tegner ideologien
  • en J.A.K. fond, der synliggør og støtter
  • en andelskasseforening, der samler sig om det, der samler, og ikke forsvarer det, der skiller
  • og endelig pengeinstitutter – ikke færre end nu – der effektfuldt viser flaget og bevarer troen på, at det virkelig nytter noget at være en del af bevægelsen J.A.K. og bevægelsens formål – på det grundlag.

     

J.A.K. bladet