Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - januar 2006

I J.A.K.s tjeneste
– en samtale med Axel Matthiessen, Skælskør

At give Axel Matthiessen ”taletid” om hans interesse for J.A.K. er en farlig ting.
Hans viden og interesse om J.A.K. får ham – med stor indlevelse og glæde – til at tale om tiden, hvor J.A.K. kunne samle mange tilhørere i lokalsamfundene i Vestsjælland.

Af Peter Djurtoft

Axel er lige fyldt 75 år og blev i sin ungdom uddannet som mejerist. Han lærte gennem sin opvækst og uddannelse, at det at værne om miljøet og andre grundlæggende ting er vigtigt.

I perioden 1956 – 1963 var han ansat på Vemmelev mejeri, der var beliggende mellem Slagelse og Korsør på Vestsjælland. Her så han for første gang J.A.K.s ”gule folder”, der omtalte det rentefrie pengesystem, den økonomiske frigørelse og Samfundsbanken. Disse tanker, der blev beskrevet i dette materiale, lå tæt på de ideer, Axel havde om et demokratisk samfund baseret på de rigtige værdier baseret på et retfærdigt økonomisk fordelingssystem.
Her hørte og mødte han også Peter Madsen, der på lokale møder talte varmt for J.A.K. Axel blev hurtigt en del af det lokale J.A.K.

I 1969 skulle Axel bygge hus i Skælskør. Han havde skiftet job og var nu ansat ved det dengang eksisterende raffinaderi ved Stigsnæs. Han havde igennem en årrække været tilknyttet J.A.K.s Hvidovre-afdeling, hvor han havde opsparet 50.000 kr. Han lånte i J.A.K. banken 103.000 kr. til 2 %, der efter omkostninger gav kontant 99.000 kr. I kreditforeningen lånte han 141.000 kr., der efter kurstab blev udbetalt med 91.000 kr. !!!!!!
For disse penge byggede han, den villa han stadig bor i. 10 år senere kunne han betale kreditforeningslånet ud med et omsætningslån på 3 %.

I tiden blev der afholdt mange møder hos Christian på Rovbjerg kro ved Boeslunde, hvor mange andre fra raffinaderiet blev taget med den 1. mandag i måneden for at høre om J.A.K. og indbetale til ”fordelingssystemet”. Rygterne omkring disse møder spredte sig og det fortælles, at mange lokale bønder i ”pengenød” sneg sig hen for at kigge ind af vinduerne til Rovbjerg kro for at se, hvordan der blev sparet penge op. Mange af dem blev snart varme tilhængere af J.A.K.

Etableringen af J.A.K. Banken gav mange problemer. Enkeltheden i J.A.K.s fordelingssystem m.v. blev forplumret i den almindelige bankdrift, og som Axel udtrykker det ”Kødet er fordærvelig” – mange blev fristet af det almindelige pengesystems faldgruber.
Axel mener, at der i de nuværende J.A.K. andelskasser ligger en fare for, at de fjerner sig fra J.A.K.s grundlag i deres stræben efter udlån, vækst og overskud.

Den anden side af J.A.K., der ikke handler om penge og økonomi, skal fremmes og styrkes. Det skal ikke alene handle om penge – men der skal også arbejdes med andre værdier. Der skal findes folk i kredsen omkring J.A.K. , der vil lægge de nødvendige kræfter for styrkelse og genskabelse af de gamle værdier om solidaritet m.v. Desværre er det enkelte menneske præget af at have nok i sig selv.
I dette spil er medierne en stor modstander for udbredelse af J.A.K. I medierne handler det kun om renter, spekulation og fortjeneste, der skal sikre den størst mulige udbytning med egen gevinst som målet. Axel vil etablere en studiekreds, der skal tage fat på dette og være med til at skabe debat.

Axel var senere fortaler for, at der skulle lånes J.A.K. penge til etablering af de vindmøllelaug, der blev etableret over hele landet. Han var selv med til etablering af et sådan ved Skælskør. Vindmøllelaug er et godt eksempel på, at pengene kan støtte en bæredygtig udvikling ved etablering af en folkeligt ejet vindmølle.

På spørgsmålet om folk forstår systemet bag J.A.K., svarer Axel med et smil, ”at J.A.K. ikke skal forstås – det skal accepteres”. Påvirkningen udefra er stor, og det er svært at komme igennem med budskabet. I bund og grund forstår de fleste problemet med ”rentes rente”, men vil de forstå konsekvensen af en afskaffelse af ”rentes rente” og blive en del af J.A.K. filosofi. Eksempelvis bør forureneren betale – Tipstjenesten skal betale for ludomaner, virksomheder for deres forurening og menneskelig nedslidning. Det enkelte menneske må tage ansvar for sine handlinger.
Op igennem tiden har Axel Matthiessen haft mange tillidsposter i J.A.K. Han har igennem en lang årrække været en fast bestanddel i Fælleskassen Eggeslevmagles bestyrelse, hvor han har repræsenteret Fælleskassen på Andelskasseforeningens direktørmøder. I Fælleskassen har han lagt et stort stykke arbejde for at fremme J.A.K.
Axel vil ikke nævne nogen bestemte mærkesager, han vil huskes for – ”det skal han ikke bestemme”.

Axel har gennem sit arbejde for J.A.K. bakket op omkring de initiativer, der er blevet lavet. Han mener, der bliver brugt for mange penge på markedsføring i andelskasserne. Det skal blot være lidt og enkelt, så kommer det af sig selv. Der er reklamer nok – ordet må være nok.
I andelskasserne bliver der også brugt for mange penge på administration. Det skal også være enkelt. Der opfindes mange ydelser inden for pengeverdenen, der er unødvendige.
I Landsforeningen bør bladet gøres mere enkelt, men udkomme hyppigere. Der er ingen grund til at komme farver på for at sælge budskabet om J.A.K. bladet, som i 80’erne var godt og billigt.

På det afsluttende spørgsmål om fremtiden giver Axel det prompte svar. Han vil være med til at styrke samfundsudviklingen, så vi kan få et mere J.A.K. samfund. Dette vil han bl.a. gøre gennem etablering af en studiekreds i Skælskør.
 

J.A.K. bladet