Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - januar 2006

Hvordan kommer jeg med?
Af Uffe Madsen

“J.A.K. pengeinstitutterne er kun for de velbjergede og gamle kunder – eller hvad?” Det udsagn høres ofte fra personer, der første gang stifter bekendtskab med de arbejdsmetoder, der anvendes i J.A.K. pengeinstitutterne. Sandheden er både ja og nej. Ja – idet et langt opsparingsforløb naturligvis også giver fordele gennem større rentefri lånemulighed. Nej – fordi man allerede fra første dag som kunde i J.A.K. kan drage nytte af de rentefrie låneprincipper.


Nu skal det lige nævnes, at de 13 J.A.K. pengeinstitutter landet over er fuldt selvstændige pengeinstitutter med egen ledelse og arbejdsprincipper, og derfor er vilkårene ikke ens for kunderne i J.A.K. Principperne er dog de samme – gennem anvendelse af indlånskonti uden tilskrivning af rente, oparbejder man en mulighed for at kunne låne uden at betale rente af lånet. Der skal kun betales et administrationsgebyr til dækning af pengeinstituttets omkostninger, tabsrisiko og konsolidering. Dermed hører enigheden op, idet der bl.a. er forskel på administrationsgebyrets størrelse, forskel på størrelsen af det rentefrie lån i forhold til opsparingsbeløbet og forskel på, hvor hurtigt en ny kunde kan få adgang til rentefrie lån.
Som følge af disse forskelle, kan der ikke gives en eksakt opskrift på et nyt kundeforløb i et J.A.K. pengeinstitut, og i det følgende har jeg taget udgangspunkt i de vilkår, der for tiden tilbydes i Folkesparekassen.

Lad os tage et eksempel på en families økonomi og analysere, hvordan det ser ud i dag i et almindeligt pengeinstitut, hvordan det kan overflyttes til J.A.K., og hvilke ændringer det så giver. Familien er lønmodtagere og bor i egen ejendom (hus eller lejlighed), og har følgende økonomi i deres hidtidige pengeinstitut:

Den anførte saldo på lønkonto og budgetkonto er den gennemsnitlige saldo på årsbasis, idet den på visse tidspunkter er på 0 kr. og til andre tider tilsvarende højere. Lånet er måske taget til investering i ejendommen, og der er en restløbetid på ca. 10 år – svarende til en månedlig ydelse på 2.427 kr.

Skulle en sådan økonomi overflyttes til Folkesparekassen, vil det typisk ske således:
Udlånet etableres som to lån – dels et rentefrit lån og dels et lån med almindelig forrentning. Lånet forhøjes med 10.000 til indsættelse på uforrentet garantkonto i sparekassen.
Lønkonto og budgetkonto etableres uden rente.
Kapitalpensionskontoen overføres og videreføres på samme vilkår, som i nuværende pengeinstitut – dvs. med almindelig forrentning.

Størrelsen af det rentefrie lån vil blive beregnet ud fra, hvad der forventes at indestå på familiens rentefrie konti fremover, og i det aktuelle eksempel beregnes det således:

Efter overførslen til Folkesparekassen kommer engagementet til at se sådan ud:

I praksis er det lettere at overskue ét enkelt lån i stedet for to, så derfor vil de to lån normalt blive lagt sammen til et såkaldt “mix-lån”, som sammensættes således:

Kundens rentefrie lånemulighed er med den anførte økonomi beregnet til 57.500 kr., og såfremt der ikke sker ændring i det gennemsnitlige indestående på løn- og budgetkonto, ændres der ikke på denne lånemulighed. Der betales løbende ydelse på det rentefrie lån, og dermed bliver restgælden hurtigt mindre end den andel, kunden er berettiget til. For at få fuld udnyttelse af den rentefrie lånemulighed, kan lånet én gang årligt tages op til fornyet beregning med henblik på at justere rentesatsen. På denne måde sker nedbringelsen primært på den dyre del af lånet, og først når hele lånets restgæld er rentefrit – dvs. at restgælden er 57.500 kr. – begynder afviklingen af den rentefrie låneandel.

Ser vi på udviklingen af lånets rentesats over de 10 års afviklingstid, ser den således ud i sammenligning med nuværende pengeinstitut:

I dette sammenligningsforløb over 10 år er der således en besparelse på 18.559 kr. i de samlede renteudgifter ved overflytning til Folkesparekassen, og et tilsvarende forløb vil kunne tilbydes i de øvrige J.A.K. pengeinstitutter. Tages der højde for det manglende renteafkast af løn- og budgetkonto i de 10 år, er der en besparelse på omkring 16.500 kr. i J.A.K.
Dermed kan man med rette påstå, at selv nye kunder, der ikke har gjort sig fortjent til et rentefrit lån gennem tidligere opsparing, har en økonomisk fordel ved at skifte til J.A.K. Har der været en foregående opsparing på rentefri konto, er fordelen naturligvis endnu større.

Det skal til slut pointeres, at regnestykker er taknemmelige, og der naturligvis kan opstilles andre eksempler, hvor forskellen ikke er så markant. Det bør heller ikke være den primære årsag til at overveje skiftet til et J.A.K. pengeinstitut. Opbakningen til J.A.K.s målsætning med rentefri samfundsøkonomi, hvor økonomisk udbytning ikke er mulig, er hovedargumentet for at benytte et J.A.K. pengeinstitut. At det så på længere sigt forbedrer kundernes økonomi gør det naturligvis ikke ringere.

J.A.K. bladet