|
J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 6 - november 2005
AF FINN BENTZEN
Er du i grunden klar over...
at lav rente giver høj
rentebetaling??
Hvad er det nu for noget sludder, Finn Bentzen, eller??
Realiteten er, at billedet bliver noget uskarpt, men mere realistisk, når
man tager hensyn til den almindelige prisudvikling og derefter korrigerer
for de senere mange års nedsættelse af rentefradraget – vi taler herefter om
realrenten.
• Det er en sandhed, at renten er faldet kraftigt
• at renten kun er faldet lidt efter skat
• at renten faktisk er steget efter skat og inflation.
RealKredit
Danmark har således konstateret, at eksempelvis boligejere betaler mere i
rente i dag - i kroner og øre - end i 1981, hvor renten var helt oppe på
21%.
Den citerede analyse tager også hensyn til de kraftige stigninger i
huspriser.
Påstanden om de høje rentebetalinger og de lave renter skal også ses i
forbindelse med den gradvise udhulning af rentefradraget.
Hvem husker ikke situationen i 1980erne, hvor en låntager fik op til 63 øre
tilbage af hver betalt rentekrone?
Den gang havde vi oven i købet en høj inflation, så tingene rettede sig ind
efter hinanden.
Jamen, så betyder en høj eller lav rente måske ingenting?
Jo, for er det ikke stadigvæk sådan, at hver gang et individ betaler en
krone i rente, så er der et andet individ, der ”tjener” en krone.
Der er som regel ydet et stykke arbejde for den, der skal betale renten,
medens det ofte er sådan, at den, der modtager renten, ikke har haft sved på
panden.
Er ovenstående realitet om rente og høj rentebetaling måske årsagen til, at
renten er blevet (skatte)-omlagt fra rente til en gebyrpolitik, som er
ganske uoverskuelig for det almindelige menneske?
Selvom der gennem årene er sket en udhulning af rentefradraget, så er selv
10-50% bedre end 0%.
Grund til at bevare idealet
Menneskeheden i dag bliver i ”demokratiets” navn pakket ind i store
papkasser, d.v.s. store kommuner, store kontorer, store banker, store
forsikringsselskaber, store indkøbscentre, og jeg ved ikke hvad.
Det eneste, vi mennesker efterhånden kan kendes på - og som er vort helt
eget - er vort personnummer, og selv dette nummer kan efterhånden opspores
flere og flere steder og af flere og flere.
Der er således grund til at bevare vor bevægelses IDEAL.
Vi har en landsforening, der trænger til opbakning, til støtte og til flere
nye, aktive medlemmer, som kan medvirke til oplysning om ØKONOMISK
FRIGØRELSE.
Husk på, at Landsforeningen har altid plads til én til og gerne med egne
meninger.
Ses vi i Landsforeningen sammen med flere nye medlemmer?
Damokles Sværdet
Vi vender tilbage til de gamle romere. Til Cicero, der engang
fortalte om Damokles, som over for Dionysios, der var en tyrannisk
hersker, lovpriste herskerlykken.
Tyrannen Dionysios lod Damokles indbyde til et prægtigt gæstebud, så
Damokles selv kunne nyde magtens sødme. Men han hængte et sværd over
Damokles sæde.
Under festen, da Damokles så i vejret, så han det tunge skarpe sværd
hænge over sit hoved i et enkelt hestehår.
Derfor siger man om den, der under nydelsen af sin lykke trues af en
upåagtet fare, at ”et Damokles-sværd hænger over hans hoved”!
Den gode Cicero havde også en del med romerret at gøre. Måske var
det ham, der skabte den sætning, vi hylder den dag i dag: for hvem
til gavn.
Mange af dem, der i dag har sværdet hængende over hovedet (læs
herskerne i vort økonomiske samfund), har ikke lært det vigtigste i
Romerret.
Hvor mange kender vi ikke, der endnu ikke har set op og bemærket den
overhængende fare, de er i. Hvor mange uvidende har ikke ladet sig
forføre til at nyde lykken i overforbrug og lade profitkapitalen
hænge sin trussel over deres hoved.
|
J.A.K.
bladet |