J.A.K. bladet

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 6 - november 2005

AF FINN BENTZEN

Er du i grunden klar over...
at lav rente giver høj
rentebetaling??


Hvad er det nu for noget sludder, Finn Bentzen, eller??
Realiteten er, at billedet bliver noget uskarpt, men mere realistisk, når man tager hensyn til den almindelige prisudvikling og derefter korrigerer for de senere mange års nedsættelse af rentefradraget – vi taler herefter om realrenten.

• Det er en sandhed, at renten er faldet kraftigt
• at renten kun er faldet lidt efter skat
• at renten faktisk er steget efter skat og inflation.

RealKredit Danmark har således konstateret, at eksempelvis boligejere betaler mere i rente i dag - i kroner og øre - end i 1981, hvor renten var helt oppe på 21%.
Den citerede analyse tager også hensyn til de kraftige stigninger i huspriser.
Påstanden om de høje rentebetalinger og de lave renter skal også ses i forbindelse med den gradvise udhulning af rentefradraget.
Hvem husker ikke situationen i 1980erne, hvor en låntager fik op til 63 øre tilbage af hver betalt rentekrone?
Den gang havde vi oven i købet en høj inflation, så tingene rettede sig ind efter hinanden.
Jamen, så betyder en høj eller lav rente måske ingenting?
Jo, for er det ikke stadigvæk sådan, at hver gang et individ betaler en krone i rente, så er der et andet individ, der ”tjener” en krone.
Der er som regel ydet et stykke arbejde for den, der skal betale renten, medens det ofte er sådan, at den, der modtager renten, ikke har haft sved på panden.
Er ovenstående realitet om rente og høj rentebetaling måske årsagen til, at renten er blevet (skatte)-omlagt fra rente til en gebyrpolitik, som er ganske uoverskuelig for det almindelige menneske?
Selvom der gennem årene er sket en udhulning af rentefradraget, så er selv 10-50% bedre end 0%.

Grund til at bevare idealet
Menneskeheden i dag bliver i ”demokratiets” navn pakket ind i store papkasser, d.v.s. store kommuner, store kontorer, store banker, store forsikringsselskaber, store indkøbscentre, og jeg ved ikke hvad.
Det eneste, vi mennesker efterhånden kan kendes på - og som er vort helt eget - er vort personnummer, og selv dette nummer kan efterhånden opspores flere og flere steder og af flere og flere.
Der er således grund til at bevare vor bevægelses IDEAL.
Vi har en landsforening, der trænger til opbakning, til støtte og til flere nye, aktive medlemmer, som kan medvirke til oplysning om ØKONOMISK FRIGØRELSE.
Husk på, at Landsforeningen har altid plads til én til og gerne med egne meninger.
Ses vi i Landsforeningen sammen med flere nye medlemmer? 
 

Damokles Sværdet

Vi vender tilbage til de gamle romere. Til Cicero, der engang fortalte om Damokles, som over for Dionysios, der var en tyrannisk hersker, lovpriste herskerlykken.
Tyrannen Dionysios lod Damokles indbyde til et prægtigt gæstebud, så Damokles selv kunne nyde magtens sødme. Men han hængte et sværd over Damokles sæde.
Under festen, da Damokles så i vejret, så han det tunge skarpe sværd hænge over sit hoved i et enkelt hestehår.
Derfor siger man om den, der under nydelsen af sin lykke trues af en upåagtet fare, at ”et Damokles-sværd hænger over hans hoved”!
Den gode Cicero havde også en del med romerret at gøre. Måske var det ham, der skabte den sætning, vi hylder den dag i dag: for hvem til gavn.
Mange af dem, der i dag har sværdet hængende over hovedet (læs herskerne i vort økonomiske samfund), har ikke lært det vigtigste i Romerret.
Hvor mange kender vi ikke, der endnu ikke har set op og bemærket den overhængende fare, de er i. Hvor mange uvidende har ikke ladet sig forføre til at nyde lykken i overforbrug og lade profitkapitalen hænge sin trussel over deres hoved.

 

J.A.K. bladet