Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - oktober 2005

Hvad med en Fond?
Af Finn Bentzen

Der går ikke mange dage imellem, man i aviser, fagtidsskrifter, radio og TV kan læse om, at nu er der oprettet en Fond for det ene eller det andet - og nu har en Fond opkøbt den ene eller den anden virksomhed.

Der er med andre ord en stigende interesse for at oprette fonde.
 
Det er vigtigt her at gøre opmærksom på, at der er sket en skærpet kontrol i forbindelse med etablering af fonde, ikke mindst med hensyn til den skatte- og afgiftsmæssige stilling, fonde havde og har efter den eksisterende lovgivning.
 
Hvad er egentlig en Fond?
Indledningsvis kunne man stille spørgsmålet: “Hvad er egentlig en Fond?”. Mig bekendt er ordet “Fond” ikke særlig defineret i lovgivningen. Jeg skal senere forsøge at skrive nogle ord om retsgrundlaget for Fonde.
 
Det nærmeste, man kommer på beskrivelse af en Fond, er vel en beskrivelse af en formue, der er henlagt under en selvstændig og uafhængig bestyrelse, hvis fornemste opgave er at drage omsorg for, at vedtægterne eller fundatsens formål bliver fremmet mest muligt.
Det enestående ved Fondens formål er, at ingen ejer eller kan komme til at eje Fondens formue. Er “pengene” først foræret til Fonden, så er pengene “tabt” for giveren for evigt.
 
Det er egentlig den smukkeste måde at give gaver på, nemlig “gaver uden betingelser”!!!
 
Ovenstående betyder, at der er en klar separation af Fondes hæftelse, rådighed og interesse. Med andre ord: Det er alene Fonden, der hæfter for alle sine forpligtelser, medens bestyrelsen har rådighed over Fondens formue, og endelig er Fondens interesse de personer, institutioner og andre, der jf. Fondens fundats kan modtage støtte og uddelinger.
 
Man skelner mellem erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende fonde. Når man taler om erhvervsdrivende fonde, tænker man normalt på de tilfælde, hvor fonden selv aktivt udøver erhvervsmæssig virksomhed. Og hvad er det så for en størrelse? Ja, erhvervsmæssig virksomhed vil ikke kun sige at drive en virksomhed, men også blot være drift af fast ejendom eller formuepleje af aktier, obligationer og andre værdipapirer er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.
 
Taler man om ikke-erhvervsdrivende fonde, taler man normalt om familiefonde eller almen-velgørende fonde. Ofte støder man på ikke-erhvervsdrivende fonde, når der tales om fonde, hvis drift overvejende dækkes af statslige og /eller kommunale midler, og som er undergivet offentligt tilsyn.
 
Man skal være opmærksom på, at ikke erhvervsdrivende fonde, hvis aktiver ved stiftelsen ikke overstiger 250.000 kr., ikke er omfattet af loven. Dette har selvsagt skabt et tomrum for allerede eksisterende Fonde, hvis aktiver er under 250.000 kr.
 
Af afgørende betydning skal nævnes nogle punkter, som
gælder for alle fonde:
 

• Fondens selvstændighed: Det er faktisk “fondsstifteren”, der træffer bestemmelse om fundatsens indhold og virke. Man skal dog selvsagt være opmærksom på, at der stilles mindstekrav fra myndighedernes side for at anerkende fondens selvstændighed.
   
• Mindstekravene, som skal være formuleret i fundatsen, skal selvfølgelig indeholde regler om Fondens formue, Fondens formål og Fondens bestyrelse.
   
• Taler vi om Fondens formue, er der ingen grænser for, hvor stor den kan være. Der stilles heller ingen krav om, at Fondens formue skal bestå af penge, aktier, obligationer eller andre værdipapirer.
   
• Fondens formue skal være absolut adskilt fra fondsstifterens formueforhold og kan aldrig nogensinde tilbagegives stifteren, som jeg tidligere har beskrevet.
   
• Fondens formål må være meget klar i sin tale. Ethvert lovligt formål kan godkendes og bør formuleres så generelt, at tiden ikke løber fra formålet.
   
• Fondens bestyrelse må være selvstændig og uafhængig. Bestyrelsen kan være selvsupplerende, men også sammensættes efter detaljerede regler.
   
• Hvis en Fond ejer fast ejendom, betaler Fonden ejendomsskat som alle andre.
   
• Når en Fond i overensstemmelse med sit formål udlodder midler, vil disse være skattepligtige for modtageren.

Der kunne sikkert fremhæves flere punkter, men måske ikke af væsentlighed.
 
Hvad får så mennesker til at oprette eksempelvis en almen-velgørende eller almennyttig Fond?
Vi kan stadig glæde os over, at der er stiftere, som lægger afgørende vægt på, at en større eller mindre del af formuen skal anvendes til formål, som hjertet banker for.
 
Disse ønsker kan stifter igangsætte i live eller i forbindelse med behandling af givers dødsbo/testamente.
 
Mange fondsstiftere har ofte den opfattelse, at de “nærmeste” har mere end det, de kan og skal bruge, og at det derfor er en god ide at reservere formuen til formål, der eksempelvis kan tilgodese medarbejderne på den virksomhed, der har indtjent pengene. Det kunne også være et ønske om at støtte forskning, sociale forhold, fremme af forståelse for fredens betydning eller udbredelse af et kærlighedsbudskab om næstekærlighed og mange andre formål.
 
Det ovenstående er skrevet i et forsøg på at fortælle læseren, hvad en Fond er, og hvorfor eksempelvis J.A.K. bevægelsen kan gøre brug af denne organisationsform i forbindelse med Fondens formål.
De mange - ikke altid særlig pæne - omtaler af nogle fondes alt andet end moralske hensigter bør ikke forhindre vor bevægelse i at anvende fondslovgivningen og mulighederne til at udøve bevægelsens moralske hensigter.
 
Vi anvender jo også penge i vor dagligdag efter de regler, der gælder for verdenssamfundet, selvom J.A.K. bevægelsen ikke mener, at pengene skal være noget som helst andet end et neutralt omsætningsmiddel, som på en enkel facon kan dokumentere omsætning af varer og tjenesteydelser. Dette vil jeg beskrive i artiklen "J.A.K. Fonden" i dette nummer.
 

J.A.K. bladet