Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - oktober 2005

Drømmen om det rentefrie samfund

Som ung blev Lis Poulsen, Funder, grebet af ideerne bag J.A.K. bevægelsen. Idag er hun foreningens landsformand

SÅDAN SKREV JENS ANDERSEN DEN 24. JUNI 2005 I MIDTJYLLANDS AVIS EFTER EN SOMMERSNAK MED LIS POULSEN


 

Sådan lyder grundfilosofien bag bevægelsen Jord - Arbejde - Kapital (J.A.K.).
En tankegang, unge Lis Poulsen aldrig havde hørt om, da hun i 1967 gjorde sig klar til at rejse fra hjembyen Nr. Snede for at starte som elev i J.A.K. Bankens filial i Silkeborg.
- For mig var det en læreplads i et pengeinstitut. Hvad banken stod for, eller hvad J.A.K. var, det anede jeg ikke. Men jeg blev grebet af den finansielle tankegang, hvor det primære for mig er, at ingen tjener ved kun at handle med penge, siger Lis Poulsen.

Rentefrie pengeinstitutter
Siden den dag har hun lagt kræfter og energi i at arbejde for ideen, og ikke kun teoretisk. For siden landinspektør K. E. Kristiansen, Brande, stiftede J.A.K. i 1931, har bevægelsen søgt at udbrede ideen om rentefrie penge i praksis ved at oprette egne pengeinstitutter.
Så da J.A.K. Banken lukkede ved fusion med Bikuben i 1973, gik Lis Poulsen sammen med andre straks i gang med at skabe et nyt lokalt pengeinstitut baseret på rentefrie ind- og udlån.
Det blev til Funder Fælleskasse, som eksisterer den dag i dag med Lis Poulsen som direktør - og eneste medarbejder. For i 1983 betød daværende banklove, at det blev nødvendigt for de dengang 55 lokale fælleskasser at etablere en overbygning.
Folkesparekassen så dagens lys og har siden eksisteret fra adressen på Herningvej i Lysbro (hvor Funder Fælleskasse også »bor«).
Ud over at være en sparekasse som alle, der har lyst, kan bruge, så servicerer Folkesparekassen de nu 13 andelskasser landet over med opgaver, som de ikke selv magter.
Der er ca. 16.000 brugere af de rentefrie pengeinstitutter, og antallet er voksende, fortæller Lis Poulsen.
Hun er ansat som sparekasseassistent i Folkesparekassen og arbejder også i sin mand, Kurt Poulsens firma, Funder Auto Service.
Kurt Poulsen er i øvrigt formand for Folkesparekassens bestyrelse, og så er det jo meget praktisk, at hele J. A. K. bevægelsens sekretariat også huses på parrets hjemmeadresse på Drejegårdsvej.

Landsformand
Det gør det, fordi Lis Poulsen siden 1993 har siddet i Landsforeningen J.A.K.s bestyrelse. I første omgang som sekretær og redaktør af J.A.K. bladet, som hun stadig redigerer, og siden 2002 som landsformand.
Og nu må vi have det at vide: Hvad står de der tre bogstaver J. A. K. - Jord, Arbejde, Kapital - egentlig for?
- Jord er alle de ressourcer, der er til rådighed, altså ikke kun jorden, også metaller, energikilder osv. Arbejde er det, vi gør med ressourcerne, når vi dyrker jorden, fremstiller en maskine, maler et maleri. Og kapitalen er det resultat, vi får ud af arbejdet med ressourcerne, forklarer Lis Poulsen.
Det er lidt svært at forstå. For kapital, det er da penge? Men sådan tænker Lis Poulsen ikke.
– Hvis vi afskaffede alle penge, så var vi stadig lige rige, for vi har jo stadig vores ejendomme, malerierne på væggen og vores evne til at skabe. Det bliver bare lidt besværligere uden penge, siger Lis Poulsen.

Yde og nyde
Penge har vi som bekendt. Men sætter du dine spareskillinger i Folkesparekassen, så får du ikke renter af dem. Til gengæld skal du altså heller ikke betale renter, når du låner. Men du kan ikke bare sætte en tusse i banken og så låne en million rentefrit.
– Man skal yde, for at man kan nyde, fastslår Lis Poulsen.
I princippet foregår det på denne måde: Du sætter 100.000 kr. ind og lader dem stå et år. De trækker ingen renter, men giver dig mulighed for at låne andre 100.000 kr. rentefrit ligeledes i et år, hvorefter pengene skal være indbetalt igen.
I virkeligheden foregår det selvfølgelig meget mindre firkantet. Man behøver f.eks. ikke at sætte et eller andet fast beløb ind for at få en lånemulighed. Har man en løn- og budgetkonto, hvor der hele tiden er et gennemsnitligt indestående, kan man også få muligheden.
Banken overlever, fordi kunderne betaler en lille procent i administrationsomkostninger. Men kun, så udgifter til bankbygning, personaleløn osv. dækkes ind. Der er garanter i sparekassen, men ingen ejere bagved, som skal have udbytte.
- Desuden driver vi også ganske almindelig rentebaseret bankvirksomhed ved siden af, så du kan få samme ydelser og service i Folkesparekassen som i alle andre pengeinstitutter, siger Lis Poulsen.

– Er det, fordi ideen om at drive et rentefrit pengeinstitut alligevel ikke holder?
– Nej, vi kunne sagtens eksistere udelukkende ved rentefrie bankforretninger på grundlag af det administrationsbidrag, kunderne betaler. Men havde vi ikke de andre tilbud, f. eks. dankort, så var vore kunder nødt til at have to pengeinstitutter.

– Hvad nu hvis man vil købe et hus, som jo er en stor investering?
– Så kan man supplere de opsparede penge og det rentefri lån op med lån som i alle andre pengeinstitutter mod pant i huset. Men vi har faktisk kunder, der har bygget hus fuldt finansieret med rentefrie lån, siger Lis Poulsen.
- I det hele taget er jeg sikker på, at har man været kunde i mange år, så er ens økonomi bedre end mange andres. Fordi man så vil have kunnet undgå dyre forbrugslån, siger Lis Poulsen.

Bæredygtig
Rentefri penge er omdrejningspunktet for J.A.K., der sidste år blev indstillet til den alternative Nobelpris.
Det er en partimæssig upolitisk forening, men naturligvis er der politik i at arbejde for det, man med J.A.K. bladets undertitel kalder en bæredygtig økonomi.
Ordet »bæredygtig« gennemsyrer også på mange andre måder tankesættet hos både Lis Poulsen og de andre 800 J.A.K. medlemmer. Dyrevelfærd, maden vi spiser, måden vi bygger vore huse på. Det er nogle af de emner, der sættes fokus på i foreningens blad. Uden ønske om at pådutte nogen en holdning.
- Folk må selv om, hvad de vil mene. Det er meget forskellige mennesker, der er med i J.A.K., men der er nok mange, der går ind for økologi eller ønsker at bo på en bæredygtig måde. Man kan sige, at vores medlemmer nok er folk, der tænker anderledes og handler bevidst, siger Lis Poulsen.

– Det lyder lidt, som om mange J.A.K. folk er imod vækst?
- Nej, selvfølgelig skal der være vækst. Vi skal ikke gå i stå. Men det skal være bæredygtig vækst. Det er da f. eks. helt tosset, at man fragter dyr ud af for at slagte dem. Vi skal ikke tilbage til hjemmeslagtning, men det kunne i det mindste foregå her i landet. Det andet er både ressourcespild og synd for dyrene.

– Tror du, at f. eks. den strukturudvikling, der er i landbruget med stadig større og færre enheder, hænger sammen med, at vi har en økonomi, hvor penge er en vare, der kan tjenes på?
- Et eller andet sted, så har det nok noget at gøre med forrentning af pengene. Hvorfor skulle slagterierne f.eks. ellers centralisere eller flytte til udlandet? Det er i hvert fald ikke praktisk, siger Lis Poulsen og tøver et øjeblik:
– Det er lidt uhyggeligt, ikke? 
 

J.A.K. bladet