Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - oktober 2005

J.A.K. pengeinstitutternes
årsregnskaber for 2004

Af Uffe Madsen

J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2004 er blevet analyseret, og de giver et billede af sundhedstilstanden i J.A.K.s praktiske organer. Det er dette emne, som vil blive behandlet på disse sider. Alle J.A.K. pengeinstitutter indgår i analysen med undtagelse af J.A.K. Østfyns Andelskasse, hvilket skyldes, at andelskassen ikke er medlem af Foreningen af J.A.K. andelskasser og derfor ikke indsender regnskabsoplysninger til analyse.

Analysen omfatter samme antal andelskasser, som var medtaget i analysen for 2003. Efter afslutningen af årsregnskabet er 2 af kasserne blevet nedlagt, idet Århus Andelskasse og Andelskassen J.A.K. Holstebro er fusioneret med Folkesparekassen.

I det følgende vil pengeinstitutterne blive rangordnet og vurderet inden for forskellige områder.

Størrelse
I 2004 er pengeinstitutternes samlede balance steget med godt 5%, hvilket er lidt mindre end stigningen i 2003, der var på 7%. Stigningen i indlån udgør 9%, hvorimod udlån kun er steget med 6%. Den lave udlånsstigning, der trods alt er lidt større end i 2003, er karakteristisk for pengeinstitutter i Danmark, idet belåning af friværdier i fast ejendom gennem realkreditinstitutter anvendes til at erstatte højere forrentede lån i pengeinstitutter.
Målt på balance er Folkesparekassen størst, men ses der bort fra andelskassernes placering af overskydende likviditet i sparekassen, er Fælleskassen Samøkonomi i København størst. Dette gælder også målt på antal brugere. Anført i størrelsesorden efter balance kan pengeinstitutterne præsenteres således:


Den største vækst i såvel balance som i indlån og udlån tegner Andelskassen OIKOS sig for, og den er nu steget til 4. pladsen i størrelse efter balance. Næststørste stigning tegner J.A.K. Andelskassen Østervraa sig for, men er på trods deraf faldet ned på en 5. plads.

Soliditet
Ifølge lovgivningen for pengeinstitutter (Lov om finansiel virksomhed) skal et pengeinstitut i Danmark have en solvensprocent på ikke under 8,00 – dvs. den ansvarlige kapital i procent af de vægtede aktiver. Såfremt instituttet ikke har en ansvarlig kapital på 5,0 mio. EUR, må kapitalen ikke komme under den størrelse, som instituttet havde på tidspunktet for etableringen (kaldet minimumskapitalen).

Generelt har J.A.K. pengeinstitutterne en god soliditet, og pr. 31. december 2004 så det ud som følger, rangordnet efter solvensprocentens størrelse:

Den samlede ansvarlige kapital i J.A.K. pengeinstitutterne har nu oversteget 140 mio. kr., og den beregnede værdi af kundernes indskudte andelskapital er steget fra 237 til 243%.

Med en solvensprocent på over 100 er Funder Fælleskasse et af landets mest solide pengeinstitutter, og den beregnede værdi af andelsbeviserne er på kurs 3.734. Modsat ligger Århus Andelskasse på en solvensprocent på 7,4 og overholder dermed ikke længere lovgivningens minimumskrav på 8,0.
Den beregnede værdi af andelsbeviser i Brenderup er som følge af årets underskud kommet under 100, hvilket er problematisk for andelskassen.

Indtjening
Størst muligt overskud er ikke et mål for J.A.K. pengeinstitutterne, idet der i modsætning til bankerne ikke står en ejerkreds af aktionærer bag, der kræver udbytte af deres investering. For at sikre overlevelse som selvstændigt pengeinstitut samt mulighed for vækst er det alligevel en forudsætning, at der er en sund økonomi med løbende konsolidering gennem indtjening i pengeinstituttet.

J.A.K. pengeinstitutternes indtjening, rangordnet efter nettoresultat efter skat, er følgende:



Basisindtægten er et udtryk for pengeinstituttets driftsoverskud, før der tages højde for kursreguleringer, hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier samt ekstraordinære poster. 3 andelskasser udmærker sig i 2004 med negativ basisindtjening – Andelskassen OIKOS, Andelskassen J.A.K. Holstebro og Århus Andelskasse – hvilket er særdeles problematisk.

Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier trækkes fra driftsresultatet, og dette tal har i de seneste år været tilbøjeligt til at ligge for højt i J.A.K. pengeinstitutterne. I 2004 er risikoen tilsyneladende faldet, hvilket vi også ser i landets øvrige pengeinstitutter.

Den samlede stigning i nettoresultatet efter skat andrager ca. 10%, men ændringen er stor inden for de enkelte pengeinstitutter. Århus, Brenderup og Holstebro kommer ud af året med et driftsunderskud, og som tidligere nævnt er to af disse kasser – Århus og Holstebro - efter regnskabsårets udgang gået ind under Folkesparekassen. Ebeltoft og Østervraa har meget stor fremgang i nettoresultatet i forhold til 2003. Også OIKOS har stor fremgang i resultatet, hvilket hovedsageligt skyldes gode kursreguleringer på værdipapirer. Det skal også nævnes, at Fælleskassen Samøkonomi og Slagelse har pæn stigning i resultatet med ca. 50%.

Omkostninger
Et afgørende element i muligheden for at opnå et godt driftsresultat er, at der er styr på driftsomkostningerne. Derfor kan det være interessant at se på størrelsen af driftsomkostningerne i det enkelte pengeinstitut, der nedenfor er rangordnet efter omkostningsprocenten – dvs. driftsomkostningerne i procent af pengeinstituttets aktivitet, defineret som balancen med tillæg af garantier.

Som det fremgår af tabellen, ligger de samlede driftsomkostninger på samme niveau i forhold til aktiviteten som i 2003. Af ændringer for de enkelte kasser skal især nævnes Østervraa, der har været i stand til at reducere omkostningsprocenten fra 4,61 i 2003 til 2,86 i 2004, hvilket skyldes, at der i 2003 var særlige omkostninger i forbindelse med fusionen med 2 andre andelskasser i Nordjylland. Det skal også nævnes, at Fælleskassen Samøkonomi har reduceret omkostningsprocenten fra 5,47 til 4,74. Den største stigning tegner Århus Andelskasse sig for med en ændring fra 4,45 til 6,08 som følge af edb-omlægning.
Sammenlignet med almindelige pengeinstitutter af tilsvarende størrelse ligger omkostningerne i J.A.K. pengeinstitutterne i overkanten, idet de samlede omkostninger ikke bør overstige 3,75% af pengeinstituttets aktivitet.

Rentesatser
Som J.A.K. pengeinstitutter er der naturligvis stor fokus på rentesatser. Ser vi på de rentesatser, der tilbydes i de enkelte pengeinstitutter, beregnet som gennemsnitlige satser på såvel indlån som udlån, får vi følgende billede, hvor det enkelte pengeinstitut er rangordnet efter laveste rentemarginal (forskellen mellem gennemsnitlig udlånsrente og gennemsnitlig indlånsrente):

Af disse tal ser vi med al ønskelig tydelighed, hvordan de pengeinstitutter, der har laveste omkostninger - dvs. Funder og Eggeslevmagle - også opererer med markant laveste rentemarginal, og i den høje ende ligger Morsø, der som følge af et meget højt omkostningsniveau også er tvunget til at kræve en høj rentemarginal af kunderne.

Den samlede rentemarginal for samtlige J.A.K. pengeinstitutter er steget fra 6,62 % i 2003 til 6,71 % i 2004, hvilket er usædvanligt i sammenligning med pengeinstitutmarkedet generelt, der udviser en faldende tendens. Ser vi på udviklingen i de enkelte kasser kan det konstateres, at Thisted og Rødding har en markant faldende marginal, hvorimod Slagelse stiger fra 6,22 % til 7,64 %.

Rentefri pengeaktivitet
Set ud fra et J.A.K. synspunkt er det en afgørende faktor, at J.A.K. pengeinstitutterne i størst muligt omfang modtager indlån og igen låner disse penge ud uden forrentning, men alene mod betaling af et administrationsgebyr af en størrelse, der dækker pengeinstituttets omkostninger inkl. risiko og fortjeneste. Ser vi på det enkelte pengeinstituts rentefrie pengeomsætning, får vi følgende billede, hvor pengeinstitutterne er sorteret efter hvor stor en del af de rentefrie midler, det enkelte pengeinstitut er i stand til igen at udlåne rentefrit:

Af tabellen fremgår det, at 60 % af de samlede midler, der er indskudt i pengeinstitutterne, er placeret uden rente, og at 38 % af samlede udlån er udlånt rentefrit. Af de samlede indskudte midler uden rente er der udlånt 47 % rentefrit. Fordelingen er stort set den samme som regnskaberne for 2003, men den rentefri udlånsprocent er dog faldet fra 50 til 47 - det har altså i 2004 været en lidt lavere efterspørgsel efter rentefrie udlån, end i 2003.

Årsagen til, at Funder og Eggeslevmagle er i stand til at udlåne væsentligt mere rentefrit, end der er indskudt på rentefrie indlånskonti, er, at disse to institutter har oparbejdet en betydelig egenkapital, der anvendes til rentefrie udlån.

Ellers må det konstateres, at der er meget stor forskel på de enkelte pengeinstitutter. Lige fra Funder, Varde og Rødding, der kun modtager indlån uden rente, og ned til Thisted, Slagelse og Århus, hvor rentefrie indskud fylder mindre end halvdelen af de samlede indlån.

På udlånssiden opererer Varde som den eneste udelukkende med rentefrie udlån. Alle andre institutter hsr i større og mindre omfang en del af udlånsmassen som rentebærende udlån. Det institut, hvor rentefrie udlån fylder mindst, er uden konkurrence Århus, der kun har 4 % af samtlige udlån som rentefrie, og kun 13 % af de rentefrie indlån er igen udlånt uden rente. Også i Slagelse, Østervraa og Morsø vægter de rentebærende udlån væsentligt mere end rentefrie lån.

Konklusion
Generelt er soliditeten i J.A.K. pengeinstitutterne særdeles god set i forhold til lovgivningens krav, men også set i forhold til andre danske pengeinstitutter. Derimod er omkostningerne generelt for store. Disse forhold bevirker, at den rimelige indtjening, der fremkommer gennem rentemarginal og gebyrer, udhukes og forsvinder, i stedet for at indgå i driftsoverskuddet, der er pengeinstitutternes sikkerhed for at overleve i de kommende år.

Set fra et J.A.K. synspunkt, lader nogle af institutternes indsats for rentefrie indlån og udlån en del tilbage at ønske. En rentefri andel på ikke under end 50 % af såvel indlån som udlån ville være ønskeligt og på ingen måde uoverkommeligt - det burde være et mål for aktiviteten i det kommende år.

J.A.K. bladet