Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 5 - oktober 2005

20 år med Fælleskassen
AF BJARNE HINDSGAUL, MEDLEM AF FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB OG J.A.K. REGION 7’S BESTYRELSE

Den 1. oktober er det 20 år, siden Fælleskassen i København blev startet. Den blev skabt på grundlaget af 6 mindre fælleskasser i det nord- og østsjællandske område, som i 1985 valgte at fusionere. Fælleskassen er vokset støt siden og måtte i 1999 flytte til større lokaler.
Fælleskassen har i dag 3.300 andelshavere og en balance på 250 mio. kr. Der
tilbydes i dag næsten alle de typer ydelser, man kan forvente af et moderne
pengeinstitut.
Andelshaverne i Fælleskassen er både mennesker, som støtter op omkring J.A.K. tanken, og personer, som repræsenterer et bredt udsnit af det øvrige samfund.

Her følger et interview med nogle af de personer, som har lagt et stort arbejde i,
at Fælleskassen er nået dertil, hvor den er i dag.
Morten Andersen: Formand for Fælleskassens bestyrelse fra 1985-2003.

Lars Frederiksen: Fælleskassens direktør siden 2001.

Asger Sørensen: Direktør i Fælleskassen 1991–2001.

Poul Busk Sørensen: Medstifter af og den drivende kraft ved Fælleskassens start.

Poul – Det var vel egentlig et modigt projekt at starte J.A.K. andelskasser igen, når man tænker på J.A.K. Bankens skæbne kun få år tidligere? Hvilke overvejelser gjorde I jer?

Egentlig var vi ikke så betænkelige, for J.A.K. ideen levede jo videre. Da ændringer i lovgivningen i 1985 gav os mulighed for at etablere en andelskasse med samme rettigheder og muligheder som andre former for pengeinstitutter, kunne vi simpelt hen ikke lade være. Vi havde den faste overbevisning, at J.A.K. tanken jo ikke kun er teori, så vi måtte gøre, hvad vi kunne, for at videreføre arbejdet i praksis.

Morten – I din periode som formand for Fælleskassens bestyrelse, som jo varede knap 20 år, er der sket vældig meget. Hvad er efter din opfattelse de væsentligste forskelle fra de første år og til de sidste år af din formandsperiode i bestyrelsen, hvor du jo stadig fungerer som menigt medlem?

Der er jo sket meget. Jeg vil gerne fremhæve forskellige forhold:
Vi er gået fra et højrente- til et lavrentesamfund, og det har bevirket, at Fælleskassen skal markedsføres på en lidt anden måde.
Regnskabet kunne i starten klares i en kolonnebog, men behovet for en mere effektiv administration opstod snart, og vi måtte tage vort første edb-system i brug. Senere blev der behov for yderligere kapacitet, eget registreringsnummer, Dankort og PBS-aftale, hvorfor vi etablerede et samarbejde med Bankernes EDB Central (BEC).
Pladsen i Korsgade på Nørrebro blev for trang, og vi flyttede til nye og bedre lokaler på Frederiksberg.
Vi har måttet organisere os, så vi kan matche en service svarende til den, andre pengeinstitutter kan levere.
Samarbejdet mellem bestyrelse og direktion har faktisk altid fungeret godt, men det har været nødvendigt at ændre bestyrelsens status som arbejdende til ledende - og i højere grad overlade administrationen af Fælleskassen til direktionen.
Fælleskassen antager nu et mere professionelt snit, og løbende uddannelse af vor dygtige medarbejderstab er i dag højt prioriteret.

Asger – Hvad synes du var de største
succeser, Fælleskassen opnåede gennem din tid som fælleskassens direktør?

Noget af det væsentligste er:
Jeg mener, vi nu driver et mere ”rigtigt” pengeinstitut, altså lidt mere professionelt og tillidsvækkende.
Det betyder også meget, at vi nu har et samarbejde med BEC, og at vi har vore egne Dankort og vor egen aftale med PBS. Vi har tidligere haft et godt samarbejde med Folkesparekassen på nævnte områder.
Det var hårdt både at forberede overgangen til BEC’s edb-systemer, aftale med PBS om Dankort m.v., samt flytning af pengeinstituttet til nye lokaler, men anstrengelserne mundede heldigvis ud i en succes. Flot og unikt arbejde udført af Fælleskassens medarbejdere. Bestyrelsen leverede også en flot indsats.

Lars – Nu har du jo været Fælleskassens direktør i så lang tid, at du vel efterhånden kan siges at have fået pengeinstituttets anderledes måde at være på ”ind under huden”. Når du tænker tilbage på din start i Fælleskassen, hvad synes du så var de største forandringer i forhold til din tidligere tid i den finansielle verden?

Samarbejdet i Fælleskassen føles nærmest, som var vi en ”lille familie”. Sådan har jeg ikke helt oplevet det andre steder. Også det forhold, at pengeinstituttet som sådan ikke skal tjene penge, men blot opfylde lovens krav om soliditet, var nyt. I Fælleskassen er det andelshaverne, vi arbejder for, og ikke en gevinstsøgende, bagved liggende ejerkreds. Det synes jeg godt om. Jeg vil dog gerne her påpege, at det for mig stadig er vigtigt, at vi i det daglige udfører traditionelt godt og solidt ”bank-håndværk”.

Poul – Fælleskassen har jo undergået mange forandringer siden kassens spæde start. Synes du, der stadig hersker den rette ånd, og at kassen stadig i samme grad adskiller sig fra de ”konventionelle pengeinstitutter” på den rette måde?

Jeg er stadig meget glad for at være andelshaver i Fælleskassen. På det praktiske plan har Fælleskassen som pengeinstitut mere end levet op til de forventninger, jeg som en af stifterne havde for nu 20 år siden. Det er mit inderlige håb, at Fælleskassen også i fremtiden vedkender sig sine rødder og bevarer et godt og tillidsfuldt samarbejde med J.A.K. Region Øst- og Nordsjælland.

Morten – Mener du, at Fælleskassens bestyrelse er ”professionel” nok til at kontrollere et pengeinstitut af den nuværende størrelse. Hvis du mener, der bør ske ændringer senere, hvor skal grænsen så ligge?

Jeg synes, Fælleskassens bestyrelse er ”professionel nok”, og jeg mener, det er godt med lægfolk, som har den rette interesse for kassens videre udvikling. Jeg mener ikke, vi skal besætte bestyrelsesposterne med ”eksperter”. Systemet med generalforsamlingen som øverste besluttende organ, repræsentantskabet som det næste og bestyrelsen som den fungerende ledelse, synes jeg er den helt rigtige.

Asger – Mener du at have haft større glæde af at arbejde i Fælleskassen, frem for et ”traditionelt pengeinstitut”, og i givet fald på hvilken måde?

Før jeg startede i Fælleskassen, var jeg ansat i Unibank (tidl. Privatbanken og nu Nordea). I lang tid havde vi lagt betydeligere ressourcer i fusionen af Privatbanken, Andelsbanken og SDS, som skulle ende med Unibank, og det var faktisk meget trættende og opslidende. Det, Fælleskassen kunne tilbyde, var meget mere i overensstemmelse med min oprindelige interesse for økonomi. Jeg følte nærmest, jeg fik mere livskvalitet ved at arbejde her. Det er også en rar fornemmelse, at Fælleskassen ikke er styret af en ejerkreds af ”kuponklippere”. Jeg har det faktisk godt med at kunne anbefale Fælleskassen til andre – både som pengeinstitut og som arbejdsplads.

Lars – Hvad mener du, er de vigtigste tiltag der skal til, for at Fælleskassen udvikler sig og vækster på den bedst mulige måde?

Fælleskassen skal have lov at fortsætte sin udvikling i samme retning, som vi allerede bevæger os i nu. Den skal bevare sit ”særpræg” som et anderledes og menneskeligt pengeinstitut, som såvel andelshavere som Fælleskassens ansatte kan have nytte af og samtidig være stolte af. 

J.A.K. bladet