|
J.A.K.
bladet
Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 4 - juli 2005
JAKOMEGA
Et rendyrket demokratisk fælleseje på J.A.K. vilkår
Beliggenhed: Rougsøvej 204, Holbæk by, Rougsø kommune, Djursland
Af Ib Grandt Jakobsen
Hver tredie kartoffel er en hestebønne
Kartofler og hestebønner hjælper hinanden. Hver kartoffeltop har en
hestebønne som nabo og drager nytte af det kvælstof, der oplagres ved
hestebønnens rodnet, der forgrener sig dybt og bredt under dens kraftige
stængel. Rødderne gavner også som jordlufter og -løsner i dybden.
Hestebønnen har til gengæld nytte af sine naboer, af kartoflernes toppe og
duft.
Hestebønnen ville være elsket og almindelig hos haveejere, hvis ikke lige
den var meget elsket af utøj, der uvægerlig angriber dens top. Den er ganske
uegnet som monokultur. Med en vis beskyttelse fra kartoflerne og gartnerens
pleje klarer den sig godt i haven.
Gode råd om dyrkningen
Det drejer sig om at holde toppen af bønnen nede i en højde lige under
kartoffeltoppene. Det er ikke naturligt for hestebønnen, der gerne bliver
meget højere. Det hindrer den dog ikke i at blomstre og sætte en krans af
store frugter.
Det materiale, man nipper af, kommes i en spand og bruges i madlavningen,
enten som råkost eller tilberedt på anden vis. På et tidspunkt belønnes man
tilmed med grønne bønner, der smager ligesom friske ærter. Det bliver i det
hele taget sjovere at hyppe sine egne kartofler.
Det er ikke for sent at indføre hestebønnerne på kartoffelstykket.
Så dem i potter i drivbænken i et antal, der svarer til overskriftens regel.
Første og sidste række skal man se bort fra. Ellers tæller man bare op og er
klar til at udplante, efterhånden som de første kartofler tages op.
Når høsten kommer, skæres lige over
roden. Bønnestokkene med de store bælge hænges til tørre, og så har man
proteinerne i hus.
Bønnerne er svære at finde
Næsten ingen handler med hestebønner. Jeg fik fat i mine i et
foderstoffirma, der havde dem som skaffevare. Mindstekøb var 5 kilo. Altså
har jeg mere end rigeligt med dette indkøb, så kom bare og hent.
Oven i bønnerne fra foderstofforretningen har jeg nu modtaget et brev med en
anden type fra England. Disse er netop så store, som jeg husker dem fra
gamle dage. Jeg har pottet 12 af hver, så nu kan jeg måske ligefremt lege
Mendel.
Henvendelsesadresser:
Ib Grandt Jakobsen, Østerhedenvej 10, Sæsing, 9830 Tårs, tlf. 98 96 53
79,
e-mail:
grandtjak@jakobsen.mail.dk
Axel Matthiessen, Toften 10,
4230 Skælskør
Bankforbindelse: Folkesparekassen i Silkeborg, Box 169, 8600 Silkeborg
J.A.K.
bladet |