Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 2 - april 2005

Alternative pengesystemer?

Dette blads tema er alternative pengesystemer, men hvordan er realiteterne og mulighederne?
Af Finn Bentzen

I februar havde vi et folketingsvalg, hvor overbudspolitikken sejrede ud over alle grænser.
Ingen af de store partier holdt sig tilbage med at love og forsikre.
Hvem?
Dem, der i forvejen kan klare sig mere eller mindre godt, men ikke de svageste.

Lever vi stadig i et samfund, hvor ”enhver er sig selv nærmest?”.
Lever vi stadig i en verden, hvor pengemagten er i konflikt med de mennesker, som kun har deres arbejdskraft at tilbyde for livets livsfornødenheder?
Der er endnu lang vej til, at ”enhver er sin næste nærmest”.

Hvad har det med alternative pengesystemer at gøre?
Intet?
Jo, faktisk så hørte vi ikke så meget til det i valgkampen, men realiteten er, at vi står over for meget store strukturændringer i forbindelse med kommunesammenlægninger, nedlæggelse af amter og oprettelse af få regioner og mange nye tiltag som globalisering, og hvad det ellers kaldes med fine ord.
Hvad koster det?
Alle vil blive overraskede. Det er meget fint med rationaliseringer, men hvad bliver prisen?
Mange flere mennesker end nu vil blive arbejdsløse, og deres alternative ”bank” bliver det offentlige.

Bankgebyrer? Betyder de småøre noget?
Allerede i 1996 spurgte jeg i dette blad: ”Kan penge bruges på en etisk måde” og nævnte nogle praktiske eksempler på, at det var bestemt ikke det, der prægede vort pengesystem på daværende tidspunkt.
Nu, hvor rentemarginalen er blevet mindre pga. den lavere rente, stiger gebyrpolitikken, og det er vel et alternativ til det banksystem, vi tidligere betjente os af.
Danske Bank har lige annonceret, at rekordoverskuddet fra 2003 er steget til mere end 10 milliarder i 2004, og de øgede indtægter i høj grad skyldes gebyrer.
Bankerne har taget ved lære af kreditforeningerne – som efterhånden også ejes af de store banker – og lært at opkræve gebyrer for næsten alt.
Lige meget hvordan de stærke pengeudbydere opfører sig, så vinder de til sidst alligevel.

Gebyrer på prioritetsydelser var netop et resultat af en fejlagtig udlånspolitik, hvor ikke mindst de store byggematadorer kunne låne til alt og til langt over skorstenen.
Hvor blev disse store mestre af?
De flyttede bare deres domicil til varmere himmelstrøg og alternative pengesystemer.

Den voldsomme stigning af ejendomspriserne og de såkaldte skattelettelser skaber også større og større kreativitet i hovedbankernes ageren.
Nu kan man konvertere sine lån fra den ene dag til den anden, og der findes efterhånden så mange nye lånetyper, at ikke et eneste almindeligt menneske kan gennemskue udbuddet.
Er denne nye og omfattende service gratis?
Er det en slags alternativ pengesystem?
Svaret burde give sig selv.

Et umoralsk pengesystem
Har vi ikke lige læst, at Danske Bank har købt bank i Irland? I forvejen har de spredt bankens penge i mange andre lande.
Hvorfor gør banken mon det?
For at hjælpe udviklingsområder?
Nej !
Mon ikke det er for at få forrentet bankens i forvejen alt for store pengetank.
Danmark er åbenbart blevet for lille til så mange penge!
Som jeg i dette blad – rigtig mange gange efterhånden – har påpeget, så anser jeg et pengesystem, der eksempelvis bygger på valutahandel, for unødvendig, uproduktiv og umoralsk.
Vi har faktisk kun brug for at ”købe” penge, når vi ønsker at finansiere rigtig handel.
Jeg finder det moralsk nedbrydende at købe og sælge valutaer som papkyllinger. Begge dele er lige usmagelige.

Et alternativt pengesystem
Når jeg derfor går ind for en fællesvaluta, er der ikke tale om en US-dollar eller en EUROkrone, men en VERDENSKRONE, som vil sætte en alvorlig stopper for valutaspekulationen.
Det vil forhåbentlig også komme til at betyde, at de over 3 milliarder mennesker – og ikke mindst børn – der lever for under 2 US-dollar om dagen – vil få en meget bedre tilværelse.

Vi så et alternativt pengesystem gennem indsamlingerne til Sydøstasiens store og voldsomme oversvømmelser, hvor Moder Jord fortalte os igen, hvem der har de største kræfter.
I den situation viste omsorgen for næsten sig, eller?
Hvorfor?
Fordi næste gang kunne det måske blive os, der blev udsat for lignende katastrofer, og så var det måske godt at have en konto i det alternative pengesystem ”Den rentegivende solidaritetsbank”.
Er jeg lidt for grov?
Faktisk mener jeg – af hjertet – at det er fint man hjælper i Sydøstasien og gerne med mere, men at man samtidig fortsat glemmer Afrika er en katastrofe.
Det er så uanstændigt og så belastende for den øvrige del af verden, at vi i stedet for at råbe efter skattelettelser og større forbrug burde oprette et
”alternativt pengesystem”
der støttede den ufattelige fattigdom, sult, tørke, sygdom og anden elendighed med udsigt til endnu værre tilstande,
som vi desværre aldrig hører om.

Et alternativt pengesystem er således ikke et nyt bomærke, nye farver, større lokaler og/eller en reduceret rente, men en pengemoral, der eksempelvis bygger på Landsforeningen J.A.K.s formål,
og som kan offentliggøres til Danmark, Europa - ja, den hele verden - uden at det medfører alverdens ulykker som krig, sult og nød, og hvad der ellers findes af dårligdomme.

Et alternativt pengesystem begynder hos os selv.
Budskabet kan formidles via Landsforeningen J.A.K.
J.A.K. pengeinstitutterne kan ”veksle” vore pengeønsker.

Der er absolut ingen grund til at udvande betydningen af vor eksistens.
Arbejd derfor ikke egoistisk mod vor ideologi og fællesskabet, men for vor ideologi og fællesskabet.
 

J.A.K. bladet