Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - januar 2005

Sund fornuft og fælles ansvar

Et slogan på et kursus og en vittighedstegning er nogle af de elementer, som indgår i denne artikel om 40 års virke med og for J.A.K.


Af Poul Busk Sørensen

For en del år siden deltog jeg i et kursus i markedsføring, hvor en af opgaverne var at udforme et slogan, der kunne være en rettesnor for de beslutninger, som tages af folkevalgte og embedsmænd i stat, amt og kommune.
Efter nogle gode drøftelser var der enighed om sloganet ”Sund fornuft og fælles ansvar”. Tankegangen var, at beslutninger skulle være i pagt med dén sunde fornuft, der kommer til udtryk, når et spørgsmål drøftes mand og mand imellem, og alle særinteresser skrælles væk. Når man hertil lægger, at gennemførelsen af beslutninger bør have som konsekvens, at alle føler et ansvar og bidrager efter evne – så har man et harmonisk samfund.

Den ovennævnte episode randt mig i hu, da jeg forberedte nærværende artikel til temanummeret om J.A.K.
Et begreb som ”Sund fornuft og fælles ansvar” dækker nøje den forventning, jeg har til det samfund, jeg gerne vil leve i – og det dækker på sigende vis det indtryk, jeg gennem næsten 40 år på mere eller mindre officielle poster i J.A.K. har forsøgt at give af bevægelsens idegrundlag og praktiske virke.

Mit møde med J.A.K.
Jeg blev konfronteret med J.A.K. bevægelsens tankesæt, da jeg 1959-61 var militærnægter i Kompedallejren. Med den ballast af selvstændig tænkning, der havde gjort det muligt at blive militærnægter, var jeg åben over for en hvilken som helst tanke – selv om jeg straks skal indrømme, at jeg var noget skeptisk over for den måde at anskue det herskende økonomiske system på. Alligevel fascinerede det mig, at bevægelsens fortalere var så sikre i deres sag, at J.A.K. simpelt hen var løsningen på alle både økonomiske og menneskelige problemer. Jeg har altid ment, at mennesker, der brænder for en sag, fortjener en vis opmærksomhed.
Nu var der jo under de 22 måneders ophold i lejren masser af tid til at vurdere den nye viden – tage til møder – læse artikler og bøger – og deltage i nogle særdeles ivrige diskussioner. Ved at mobilisere min ”sunde fornuft” fandt jeg frem til, at J.A.K. gerne måtte blive en del af min fremtidige tilværelse – og at jeg godt på længere sigt kunne tænke mig at videregive disse tanker til en bredere kreds.
Efter nogle år følte jeg mig klar til at gå aktivt ind i J.A.K.s organisatoriske arbejde, hvilket skete midt i 1960erne.

Skruen uden ende
I en gammel J.A.K. brochure har jeg fundet en tegneserie, hvor en udenbys journalist (A) møder en lokal beboer (B), og følgende samtale udspinder sig mellem de to:

A: Hvorfor er fabrikken standset?
B: Fordi varelagrene er overfyldt.
A: Hvorfor er lagrene fyldt?
B: Fordi folk ikke køber noget.
A: Hvorfor køber folk ikke noget?
B: Fordi de ingen penge har.
A: Hvorfor har folk ingen penge?
B: Fordi de ikke har noget arbejde.
A: Hvorfor har de ikke noget arbejde?
B: Fordi fabrikken er standset.

Er denne tegneserie bare et morsomt indslag, eller har problemstillingen hold i virkeligheden? Jeg overlader til læserens sunde fornuft at vurdere dette.

Penge uden værdi
En tegneserie eller blot en enkelt tegning kan udtrykke mere end mange ord. På min private opslagstavle har jeg en tegning af to mænd på en øde ø. Den ene har netop åbnet en kiste, som er drevet i land, og udbryder: ”Åh, nej! Det er ikke andet end penge”.
Tegningen - som i øvrigt er lavet af Füchsel - er god humor, ikke blot sjov, men også med et indhold. Med sin lette streg og nogle få ord sætter tegneren fingeren på en af verdens største sandheder: Penge har ingen værdi i sig selv.
Havde det været en kiste med kartofler, kunne de to mænd på den øde ø have spist nogle af dem - og have brugt andre af dem som læggekartofler, så de også var sikret mad til kommende tider.
Havde kisten indeholdt værktøj, kunne de gå i gang med en masse opgaver: bygge en bolig, lave fiskestænger osv.
Ja, hvis kisten havde været fyldt med papir og blyanter, kunne de skrive bøger og digte eller fremstille kunstneriske tegninger.
Meget kunne blive resultatet, hvis kisten havde indeholdt alt andet end penge!

Hvad er penge?
Med sin tegning har Füchsel – måske uden at vide det – faktisk illustreret Landsforeningen J.A.K.s økonomiske ideprogram. Efter J.A.K.s opfattelse må penge ikke tillægges nogen selvstændig værdi, men skal være et neutralt omsætningsmiddel, som på en let måde omsætter varer og tjenesteydelser.
J.A.K. mener at se et problem i, at vi i vor dagligdag har gjort penge til en vare i sig selv, der kan købes og sælges som en sæk kartofler – og den helt store katastrofe indtræffer, når penge belægges med rente. Konsekvensen af princippet ”rente og rentes rente” bliver en evig gældsætning, som aldrig kan betales.

Alles kamp mod alle
Ved at følge pengenes funktion i samfundet kan man konstatere rentens virkning. Hver gang en produktion igangsættes, sker det med lånte penge, hvilket vil sige, at gælden og rentebyrden i samfundet forøges. Dækningen af renterne kan kun ske gennem nye lån.
Dette pengesystem bevirker, at samfundets borgere vil opleve gode tider, når der er mange penge i omløb, mens færre penge via kriseforlig, lønstop, prisstop, offentlige besparelser og andre foranstaltninger fratager befolkningen muligheden for at betale de igangværende pengelån – og så får vi dårlige tider.
Pengemangel betyder, at vi på samme tid kan have arbejdsløshed og masser af uløste opgaver. Alle spændes for rentevognen. Overflodssamfundet bliver stress og jag i stedet for frihed og lykke – det bliver alles kamp mod alle i stedet for et samarbejde for et bedre samfund.

Oprettelsen af en samfundsbank
J.A.K.s endelige mål på det økonomiske er, at der skal oprettes en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed, naturligvis efter nøje udformede regler.
I denne artikel fører det for vidt at gå i detaljer med beskrivelsen af samfundsbanken. Læseren skal dog ikke forholdes sådanne oplysninger, idet såvel Landsforeningens sekretariat som Internettet står klar med artikler om emnet. Vi henviser til oversigten sidst i denne artikel.
Muligheden for oprettelse af en sådan samfundsbank har endnu ikke været til stede i det danske samfund. Derfor har Landsforeningen J.A.K. – sideløbende med oplysningsarbejdet om det rentefrie samfund – lige siden bevægelsens stiftelse i 1931 søgt at opbygge praktiske funktioner, der som modstykke til den herskende økonomi i det danske samfund har kunnet realisere dele af J.A.K.s tankesæt. Det begyndte med andelspengene i 1930erne – i dag er det J.A.K. andelskasserne og Folkesparekassen.

Indbydelse til samarbejde
I mit snart 40-årige virke for og med J.A.K. har det hele tiden stået mig klart, at J.A.K. ikke er hele løsningen på et samfunds ve og vel. Det er min klare opfattelse, at tankerne om økonomisk (og menneskelig) frigørelse skal lægges frem til åben debat – og at vi J.A.K.ere skal søge et samarbejde med andre, der har et bidrag til udvikling af fremtidens samfund. For mig er det ikke afgørende, at etiketten på den endelige vare bærer J.A.K.s navn – det er resultatet, der tæller. Og så skal man vist også være særdeles skråsikker på egne kvaliteter, hvis 1.000 medlemmer af Landsforeningen J.A.K. og 17.000 brugere af J.A.K. pengeinstitutterne skulle besidde alverdens visdom.
Jeg indledte denne artikel med en lille historie fra fortiden. Mit ønske til fremtidens samfund er, at der er altid vil findes mennesker, der kan udtænke forslag til løsninger, som er præget af sund fornuft og fælles ansvar. 


J.A.K. på nettet
Poul Busk Sørensen har i tidens løb
skrevet mange artikler til J.A.K. bladet. Nogle af dem kan læses på Internettet.

Ved at besøge ”www.jak.dk” og klikke på ”J.A.K. bladet” kan man bl.a. finde:

En rentefri samfundsbank
(årgang 2000 – nr. 1)

Fra andelspenge til andelskasser
(årgang 2001 – nr. 1)

62 år med Jord - Arbejde - Kapital
(årgang 2001 – nr. 1)

J.A.K. i hverdag og fest
(årgang 2002 – nr. 2)
 

J.A.K. bladet