Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 - januar 2005

Hvad er J.A.K.?

Under ovennævnte overskrift blev der i J.A.K. bladet den 31. oktober 1985 bragt følgende artikel, skrevet af Kingo Carlsen, der er en af de ildsjæle, som først startede Funder Fælleskasse for nu 30 år siden og efterfølgende Folkesparekassen i Silkeborg i 1983.
 

Hvorfor stiller J.A.K. folk dette spørgsmål? Er det da ikke helt klart for os, hvad J.A.K. er for noget?

Grunden til spørgsmålet er nok, at vi er så forskellige. Vi kommer med meget divergerende opfattelser af, hvordan vi skal forholde os til religion, partipolitik, ernæring og mange, mange andre detailspørgsmål omkring vort liv.
Stifteren af J.A.K. bevægelsen, K. E. Kristiansen, havde en meget markant og afklaret holdning til disse ting. Han afstod fra kødspisning og tobaksrygning og var særdeles kritisk indstillet over for vores lægestand.

Han gik personligt ind for en asketisk livsførelse og deltog derfor aldrig i selskaber og forsamlinger, hvor der blev lagt vægt på umådeholden spiseri og hvad dertil hører. Han var så stærk en personlighed, at han alene ved sin tilstedeværelse kunne påvirke en forsamling på flere hundrede, så de opførte sig efter hans ønsker (næsten). Men når forsamlingen opløstes og drog hver til sit, fortsatte man, som det faldt bedst ind i den vante hverdag.

Nogle blev selvfølgelig “forført” til at efterligne “føreren”, men i det store og hele var dét, man var interesseret i inden for J.A.K. bevægelsen, det med at skabe en ny form for finansiering.

Man kan så spørge, om det er den etik og filosofi, som Kristiansen var en mester i at forklare og - ikke mindst - efterleve, der er J.A.K. bevægelsen. Eller om det er arbejdet for at skabe et nyt og bedre økonomisk system, der er J.A.K.

Kristiansen og Dybwad Brochmann fra Norge var dybt uenige netop i spørgsmålet om, hvad man skal satse på. En ændring af moralen som forløberen for en ny og bedre økonomi, eller at ændre økonomien og herved skabe mulighed for en ændring af moralen. Jeg skal ikke her tage stilling til, hvem af de to, der havde ret, men jeg nævner det kun til oplysning for dem, som vil dreje J.A.K. derhen, hvor Dybwad Brochmann bevægelsen er.

Jeg ved godt, at Kristiansen i sine sidste år mest beskæftigede sig med åndeligt/etiske spørgsmål, men det havde sine grunde, dels at manden var blevet gammel, og dels var det praktiske arbejde lagt i hænderne på hans søn, der ledede J.A.K. Banken. Og han pointerede altid meget kraftigt, at der var teoretiske, åndelige foreninger nok i dette land, så på det sæt var J.A.K. overflødig.

Det, som gør J.A.K. bevægelsen anderledes end alle de andre - der ligner hinanden til forveksling - er, at vi forklarer en teori, som vi så indfører i praksis. Og han sagde mange, mange gange, den samme Kristiansen, at det, J.A.K. indbyder til, er samarbejde i en folkebevægelse, der har det formål at ændre vort finansieringssystem.

Nuanceret
Og det eneste vi spørger om er: “Vil du være med til at arbejde for en ændring af det nuværende udbytningssystem på fredelig vis, så uretten på dette område kan ophøre?” Vi spørger dig ikke, hvad du ellers står for, det er din private sag. Du er velkommen i arbejdet, hvis du er enig med os i, at du vil gøre din indsats for at få ændret finansieringssystemet.

Heldigvis er J.A.K. meget nuanceret, idet vi alle kommer som enkeltpersoner, og det er yderst uheldigt, hvis man vil til at uniformere os, så vi kommer til at ligne et kompagni soldater, der reagerer og snakker ens. En folkelig bevægelse skal selvfølgelig være folkelig.

En gruppe filosoffer vil aldrig være i stand til at skabe en bevægelse for folket, men filosoffen og eneren hører også med til folket. Det er derfor heller ikke en folkebevægelse, hvis ikke også disse typer er med. Men de er kun en del af folket og kan derfor ikke være indbegrebet af J.A.K., lige så lidt som praktikeren kan være det.

Mit svar på spørgsmålet “Hvad er J.A.K.” vil være: J.A.K. er en folkebevægelse, som arbejder på at forny vort pengesystem og skabe en positiv udvikling på alle de områder, der vedkommer fællesskabet - samfundet om du vil.

J.A.K. vil ændre styreformen derhen, at det er folket, som har ansvaret for dets eget ve og vel.

Statens magt over samfundet skal fjernes igennem oplysning og dygtiggørelse af det jævne folk, så vi bliver i stand til at tage stilling til de fælles anliggender og derved ordne disse til gavn for alle borgere uden hensyn til stilling og stand.

Og vores forhold til folk, der taler et andet sprog end os, vil vi søge at gøre mere venskabeligt, og vi vil hjælpe, hvor der er behov, hvad enten det er vores naboer eller folk på den anden side af kloden.

Retfærd og tolerance
Vi er et lille og ubetydeligt folk. Vort land er kun en lille ussel prik på en globus. Vi kan da intet udrette i dette hav af mennesker, som lever kloden over, vil den overfladisk tænkende sige. Men, vi har noget, som de andre mangler. Vi har en tusindårig tradition for at arbejde for retfærd og tolerance.

Vi er så få mennesker, at det er muligt at nå ud til alle. De politiske magthavere har meget vanskeligt ved at skjule sig for befolkningen, modsat i de store lande, hvor man ikke engang taler det samme sprog og derfor er afskåret fra det kendskab til hinanden, som vi har i de skandinaviske lande.

Der findes ikke nogen lande i verden, hvor humanismen har en så fremtrædende plads som i de nordiske. Og det er ganske enkelt en følge af, at det er lande med så få mennesker.

Derfor er det også en indlysende fare at lade sig alliere med de store lande, da det uvilkårligt vil medføre, at vi taber den indflydelse, som vi har ved at være alliancefrie og derfor kan udvikle vores egen kultur og politik.

J.A.K. er ikke startet for at gå ind i en konkurrence med andre humanistiske bevægelser, men for at løse nogle meget jordnære opgaver, som enhver, der har lyst, kan deltage i. J.A.K. bevægelsen skal være lige så nuanceret som selve livet, hvis det skal være en folkebevægelse.

En stærk stat gør et samfund svagt, da det altid vil være modstående interesser, man dyrker. 
 

J.A.K. bladet