|
J.A.K.
bladet Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 7 -
november 2004
Dødsfald
Mindeord af Kingo
Carlsen
Endnu
en af J.A.K.s trofaste medarbejdere - Henry Christensen, Varde - har forladt
os og blev bisat onsdag den 22. september.
Henry var født og opvokset ved Varde. Da han blev interesseret i J.A.K.
arbejdet, var han beskæftiget på det daværende Varde stålværk. Henry havde
en speciel uddannelse vedrørende hærdning af stål.
Men da han var ud af landmandsfamilie og i sin første ungdom havde arbejdet
ved landbruget, ønskede han igen at blive landmand, og det var han så til
pensionsalderen, da han så sammen med sin kone flyttede ind til Varde. De
købte et hus, som de boede i resten af livet. Henrys kone Maren døde for
nogle få år siden.
Henry gjorde et stort arbejde for J.A.K. tanken. Han var med fra dengang,
J.A.K. Banken blev startet i Middelfart. Da den så blev overtaget af det
daværende pengeinstitut Bikuben, fortsatte Henry arbejdet med at få oprettet
en andelskasse i Varde. Og det lykkedes fuldt ud.
Han evnede at få så mange interesserede, at der stadigvæk er en J.A.K.
andelskasse i Storegade, som er ejer af den ejendom, hvor kontorerne er
indrettet. Henry stod for ledelsen af andelskassen indtil for få år siden,
da hans helbred ikke var så stabilt mere.
Henry fejrede sin 85 års fødselsdag i januar måned i år.
Vi er mange, der i Henry har mistet en god ven, som vi vil savne meget.
Æret være hans minde.
J.A.K.
bladet |