Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 6 oktober 2004

Martinus Hus

Folkene i Sindal hævder, at byen er
“et bette godt sted” med “højt til loftet”

En ting er sikkert.
Kommer man fra Syd- eller Øst-Danmark, så er der langt til springvandenes by
Sindal placeret lige mellem Frederikshavn og Hjørring.

Men det, man får som belønning for den lange rejse, er en rigtig “ferie” på landet, gamle smukke bondegårde og ofte uberørte naturområder, når man bortser fra de to næsten uberørte, men meget omtalte motorveje, der konkurrerende snor sig op gennem Vendsyssel.

Slår man op i Sindals turistbrochure, finder man blandt mange spændende tilbud under museer følgende beskrivelser:
“Sindal er hjemsted for den verdensberømte filosof Martinus. I hans barndomshjem på Ulstedbovej er der bl.a. mulighed for at se film om vort berømte bysbarn”.

Hvem er så Martinus?
Martinus er kort beskrevet skaberen af syvbinds værket “Det Tredje Testamente” eller “Livets Bog”.. Som supplement til dette hovedværk har han bl.a. skrevet “Det Evige Verdensbillede”, hvor han ved hjælp af smukke farvelagte symboltegninger med forklarende tekster anskueliggør kosmologiens hovedprincipper.
Som en indføringshjælp til hovedværket er bogen “Logik” skrevet, foruden ca. tredive mindre skrifter, hvor forskellige emner inden for kosmologien behandles.

Fonden, som hedder Sam Zinglersens Fond – efter stifteren af Fonden – redaktør Ejlif Sam Zinklar Singlersen – blev oprettet den 28. december 1988.
Bestyrelsen har 3 medlemmer. Hvoraf de to har været med fra stiftelsen, og den tredje udpeges af Martinus Ideal Fond på Frederiksberg.

Fondens formål er at yde støtte til personer og/eller institutioner, hvis arbejde – efter bestyrelsens skøn går ud på eller er med til – at skabe tolerance over for andre racer og samfund med deres forskellige tænke- og væremåde.
Af denne del af Fondens formål fremgår tydeligt, at ideologien og tankesættet passer sammen med Landsforeningen J.A.K.s menneskesyn.
Man kan af billederne fra det istandsatte barndomshjem – som blev indviet som indestuer i 1990 – tydeligt fornemme, hvor beskedne kår, der ligger til grund for vogterdrengens opvækst via mejerist til filosof uden anden lærer end “livets vidunderlige visdom”.

Hvornår hørte Fonden første gang om J.A.K.?

Fonden har kendt J.A.K. i hele Fondens levetid, medens stifteren af Fonden, som i dag er over 90, har kendt J.A.K. fra starten og har også kendskab til J.A.K.s stifters møder med Martinus Kosmologi.

Hvorfor opsøgte Fonden netop J.A.K. og Fælleskassen i København?

Tager man hensyn til Fondens formål omkring Martinus’ Kosmologi og endvidere er bekendt med Martinus’ beskrivelser og analyser af det fremtidige ønskede økonomiske system, hvor spekulation ikke skal eksistere, og hvor gavebegrebet kan praktiseres i renkultur, var det vel naturligt, at bestyrelsen bestemte sig til, at søge samarbejde med J.A.K., selvom det for en Fond giver nogle problemer jf. nedenfor.

Hvornår blev Fonden første gang kunde i Fælleskassen?

Det er faktisk besvaret ovenfor, men skal suppleres med den bemærkning, at Fonden har været nødsaget til – som lovgivningen fungerer pt. – at supplere med et fondsgodkendt pengeinstitut til “opbevaring” af den bundne kapital.

Var det så den lavere rente, der var afgørende?

Bestemt nej, hvilket vel bekræftes af, at Fonden altid vil have flere indestående midler end lånte midler. Det afgørende er helt klart, at Fonden selvklart skal “omgås” de institutioner m.v., der fremmer humanismen og kvæler egoismen. J.A.K.s holdninger til livets store spørgsmål og moralen passer jo fint sammen med fondens formål, som er beskrevet ovenfor.

Hvorfor så ikke en af storbankerne eller de store pengeinstitutter?

Det blev delvist besvaret af ovenstående bemærkninger, men lad Fonden dog blot understrege, at Fondens formål er ikke at spekulere eller støtte spekulative forretninger.
Fondens virksomhed skal aldrig blive en forretning i sig selv, men et beskedent bidrag til at højne verdensmoralen.

Hvordan har Fonden det i det daglige arbejde med Fælleskassen?

I det omfang, Fonden kan benytte Fælleskassens faciliteter, bliver det gjort, og der er faktisk ikke nogle problemer i samarbejdet.

Hvad kunne få Fonden til at skifte pengeinstitut?

Lovgivningens kraft jf. bemærkningerne ovenfor. Det er betænkeligt, at staten skal sætte regler for, hvor Fonden må deponere Fondens egne penge, hvis Fonden ellers lever op til Fondslovens regler og bestemmelser. Det daglige samarbejde – som det fungerer i dag – vil ikke få Fonden til at flytte pengeinstitut.
Fonden har ikke brug for store banklokaler, mange fine specialister og afdelinger, men en personlig betjening, der kan klare opgaverne i det daglige.

Hvad savner du hos J.A.K./Fælleskassen, og hvad kan evt. gøres bedre?

Fonden kunne ønske sig, at det i fremtiden bliver muligt at samle alle Fondens “pengesager” i Fælleskassen eller i hvert fald i et J.A.K. pengeinstitut, hvilket ikke er muligt nu, som er beskrevet overfor.

Jamen, hvis J.A.K. skulle gøre noget bedre, så er det vel profilering, er det ikke?

Læser man J.A.K. bladet, så fremkommer der jo mange spændende og rigtige artikler, og det ser jo også ud til, at J.A.K. bladet har rigtig dygtige skribenter – både egne og fremmede – så et større engagement hos os læsere og vel også hos Landsforeningens medlemmer kan vel ikke efterlyses tit nok.

J.A.K. bladet siger tak for besøget og for de mange spændende svar på vore spørgsmål.

Et besøg i Martinus Mindestuer i Sindal kan kun anbefales. Egnen i det “Nordenfjordske”, hvis det hedder sådan, er vel heller ikke af kimse af.

J.A.K. bladet ønsker Fonden al mulig held og lykke med arbejdet fremover.
 

J.A.K. bladet