Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 6 oktober 2004

En god ambassadør

Kai Hvalsøe er velkendt i J.A.K. kredse på Fyn som mangeårig formand for lokalkredsen. Derudover er han ivrig deltager i Folkesparekassen Fyns Lokalråds møder og arrangementer og går ikke af vejen for selv at lægge hus til mange af disse. Kai er også en person, der i tidens løb har henvist mange mennesker til J.A.K. pengeinstitutterne, og som tit tager initiativ til at indføre andre mennesker til ideen bag J.A.K. og Andelskasserne

Af Henrik S. Friis og Michael Schou

Derfor har markedsføringsudvalget under lokalrådet bestemt sig for at interviewe Kai, idet vi synes, at han er arketypen på en god ambassadør. En person med integritet og næstekærlighed til andre mennesker og en god forståelse af økonomiske sammenhænge. Det er derfor interessant at finde ind til de overvejelser, Kai selv måtte have om det altid at tale varmt for J.A.K. pengeinstitutterne.

Gennem årene har du henvist mange mennesker til Folkesparekassen på Fyn – har du nogen fornemmelse af, hvor mange det er blevet til?

Nej, det har jeg ikke. Det er ikke noget, jeg overhovedet holder tal på, men i det seneste halvår er det vel blevet til en 5-6 stykker. Det er lidt forskelligt og afhænger meget af de folk, jeg møder. Jeg leder efter fælles livsholdninger, og da der kommer mange mennesker her i huset, ikke bare i J.A.K. sammenhæng, møder jeg tit mennesker med et åbent sind, og så prøver jeg. Derfor ved jeg på forhånd, om de vil være modtagelige. Jeg forklarer, at ligesom etik og menneskelighed er en livsholdning, er økonomi det også, hvilket utroligt mange ikke har skænket en tanke. I det traditionelle system udnytter man koldt og kynisk hinanden til sidste blodsdråbe, hvorimod man i J.A.K. systemet hjælper hinanden, det man kan.

Hvornår og hvordan blev du selv kunde i et J.A.K. pengeinstitut?

1. nov. 1957 startede jeg mine 22 måneder som militærnægter i Kompedallejren, og der var der nogle ivrige J.A.K. folk, der introducerede tankerne, eller systemet om du vil. De havde lavet sådan nogle flotte plancher, der viste de traditionelle 40 og 60 års kreditforeningslån og sat dem op over for J.A.K. bankens 25 års kreditlån. Med 60 års lånene, som jo var normale på den tid, blev man jo ikke inden for en overskuelig tid færdig med at betale lånet, samtidig med at rentebetalingen samlet set var enorm. Første gang afviste jeg det simpelthen, det indrømmer jeg gerne. Jeg var jo indoktrineret i det gamle rentesystem og opdraget til, at jeg skulle have renter af mine penge. Men etisk indstillet var jeg jo, da jeg var blevet militærnægter, og etikken i J.A.K. talte til min bevidsthed. Vi skal jo være gode ved hinanden og ikke ødelægge hinanden. Mit mål allerede som ganske ung var at blive selvstændig, og det blev jeg takket være J.A.K. Det blev min mulighed for at starte op selv. Så begyndte jeg at læse artikler om J.A.K., og det gav mig et større perspektiv i det hele, så min bevidsthed blev drejet 180 grader rundt. Ikke at udbytte, men at hjælpe hinanden tiltaler mig meget.

Hvilke gode grunde ser du i dag for at være kunde i Folkesparekassen?

Det nære er ens egen økonomi, men efterhånden som man får perspektiv på det og ser, hvad det betyder, så er samfundsøkonomien akkurat lige så vigtig. Man kan næsten ikke sætte den ene over den anden. De er lige vigtige. Hver person er en lille del af et samfund,
og hver person betyder noget for, hvordan et samfund fungerer.

Hvad er egentlig din motivation og drivkraft for at henvise mennesker?

Je’ ka’ slet et’ la’ være. Jeg synes nemlig, at J.A.K. ideen, med at man ikke skal betale renter for at låne penge, og at man hjælper hinanden i stedet for at gøre det svært for hinanden, er rigtig god. Når man fortæller det til mennesker, så lytter de. Hvis man siger til mennesker, at de måske har en husleje, der er dobbelt så stor, som den egentlig burde være, så er det noget, folk kan forholde sig til. Alle skal have chancen for at høre om rentefri økonomi. Jeg føler mig virkelig meget privilegeret, at jeg på et tidligt tidspunkt fik lov at høre om J.A.K. systemet. Hvis jeg ikke var kommet i det miljø (militærnægterlejren), havde jeg måske aldrig hørt om J.A.K., for i min omgangskreds talte man kun om renter, og hvor meget kan du spare op og få i rente. Jeg var gartner, og på det tidspunkt var det helt almindeligt, at en stor del af de unge, der blev uddannet, havde målet om at få eget gartneri. Og for at kunne det, var man nødt til at have en opsparing. Og den opsparing måtte gerne afkaste så mange renter som muligt, så du havde noget at starte med. Men vi fik jo aldrig at vide, hvor meget der skulle betales tilbage i rente, når man senere blev nødt til at låne. Og det viste sig jo også senere, at gælden øgedes i takt med omsætningen, så den procentvise egenkapital i ens egen virksomhed blev mindre og mindre. Det har så resulteret i inden for gartneri og landbrug, at der er færre og færre selvstændige virksomheder. Og det er en menneskelig tragedie, hver eneste gang en selvstændig må dreje nøglen om. Dybest set arbejder vi jo alle for samfundet, selvstændige eller ej. Altså, de goder, man skaber med sin energi, kommer alle til gode.

Vi går ud fra, at du ikke henviser alle og enhver du møder, hvad er egentlig dit kriterium for dem, du henviser?

Den første betingelse er nok, at jeg selv åbner op for mine egne holdninger over for mennesker, som jeg fornemmer har en humanistisk holdning til livet. Dem, jeg begynder at tale med, har jo intet kendskab til det, så jeg tager selv initiativet og lægger op til, hvad vi skal tale om. Da jeg så ved, at økonomi i menneskers liv optager en stor del af deres tankeverden, så er indgangen egentlig ret let.

Har du nogensinde oplevet, at en henvisning virkede påtrængende på andre mennesker eller ubehagelig for dig?

Jeg er nok blevet mere øvet i det med årene. Stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvor er du henne over for de mennesker, du står overfor. Det har lidt med øvelse at gøre. Jeg er blevet bedre til at trykke på de knapper i menneskers tankeverden, der sætter noget i gang og har sammenhæng med deres liv. Men det allervigtigste er din egen entusiasme i det. Hvis man ikke selv udstråler den gnist og begejstring og kan beskrive alle de positive ting, der ligger i det, så vil det heller ikke kunne fænge hos modparten. Det, at give den gnist videre, så folk selv føler sig tændt på, hvad er det her for noget. Og tænker, at det kunne jeg måske også have glæde af i mit liv, så jeg kunne skabe mig et bedre liv, et lykkeligere liv. For økonomi betyder noget for menneskers liv og lykke.

Har du nogen sinde fortrudt, at du henviste nogen til Folkesparekassen?

Nej. Hvis folk ikke er modne til det eller ikke tænker samfundsmæssigt nok, så er det bare i orden ud fra den holdning, som de har. Man kan ikke her og nu forvente, at mennesker pludseligt skal ændre indstilling til samfundet og helheden ved pludseligt at være mere kollektiv, end man inde i sin inderste sjæl er. Dér kan man ikke bare lave et hop og springe fem trin over. Det kan ikke lade sig gøre. Så hvis jeg har været lidt for tidligt på den, og folk alligevel springer fra, det har jeg det ikke dårligt med mere. For så var det bare for tidligt for dem. De er ikke nået til det punkt endnu, hvor de ser, at det er lige så vigtigt, at man hver især er med til at hjælpe samfundet til at fungere godt, som at man selv har det godt. De to ting er lige vigtige for mig at se. Jeg skelner ikke der. Hele samfundet er vores næste, og du skal elske din næste som dig selv, kan man sige. De to ting er lige over for hinanden, hvis det skal fungere, og man selv skal fungere. Du hjælper andre, når du hjælper dig selv. Motivet er at hjælpe hinanden mere end den hjælp, jeg selv kan få. Det har en betydning, hvordan du gør med din økonomi.

Vil du karakterisere dig selv som en sælgertype?

Nej, nej, nej, nej. Nu er jeg blevet 66 år, og at det er kommet så vidt, at jeg nu bliver interviewet om mine holdninger til økonomi, det fatter jeg slet ikke. Jeg var utrolig genert som ung. Mit eget perspektiv har ændret sig utrolig meget, fra jeg var teenager og til i dag. Jeg har altid interesseret mig for alternativ tænkning på mange felter. På en måde er det noget, jeg er født med. Noget af det første, der virkelig fangede mig, var, at du har selv ansvaret for dit liv, men du har også ansvar for de andres liv. Jeg kunne aldrig drømme om at modtage noget for at hjælpe andre med at komme igennem vanskeligheder, det være sig økonomiske eller andre vanskeligheder. Jeg føler tværtimod stor glæde ved at kunne få lov til at hjælpe andre. Det overblik, jeg nu har efter flere års arbejde med det, gør, at jeg kan være inspirator til at finde løsninger på folks vanskeligheder. Det giver også en forståelse af, at det, du gør, har betydning. Det er ikke uden betydning, at vi hver især gør noget for at oplyse andre om, at der er andre muligheder, end dem man kender, hvis de er i vanskeligheder. J.A.K. er ikke særligt kendt. Folk kender kun alm. forretningsprincipper, og i banken kan du tale dig til en lavere rente og bedre betingelser, end andre får, hvis du er god til det og tænker med albuerne. Hvis man ikke har viden om andet, handler man ud fra den viden, man har. Det er ren logik.

Følger du nogensinde op på de mennesker, der virker interesserede i Folkesparekassen eller for den sags skyld J.A.K tanken?

Ja. Jeg går ikke tæt på deres økonomi som sådan, hvis de ikke selv fortæller mig det, for det er privat. Jeg spørger indirekte til, hvordan det nu går. Om de har fået tænkt over det og sådan. Jeg har stor tålmodighed – det gør ikke noget, at det tager flere år. Jeg ved fra mig selv, at det tog et helt år, inden jeg kom med. Den tid skulle jeg have til at dreje min verden. Det krævede megen overvejelse fra mig, og det må det gøre for andre også. Nogen kan tage en beslutning hurtigt, andre tager år om at beslutte sig, og det har jeg stor forståelse for, da jeg har oplevet det selv. Men pludselig kan en situation opstå, så folk bliver modne til at tale om det, f.eks. en skilsmissesituation. Og det er jo en glæde at være med til at finde løsninger på disse problemer. Og jeg kan mærke, at folk er meget taknemmelige for den hjælp, de får.

Oplever du en personlig tilfredsstillelse ved at henvise andre mennesker?

Ja, virkelig meget, det gør jeg. Det er virkelig en drivkraft mere end no’e andet. Penge kan slet ikke konkurrere med det. Glæden er tifold i forhold til penge. Da føler jeg virkelig, at alderen er med mig. Jeg føler mig langt mere fri som menneske nu, da jeg er 66 år, end da jeg var i tyverne f.eks. De taler så meget om ungdommens lyksaligheder. Bare vent til I bliver 66, så er det virkeligt sjovt. Livet er mange gange sjovere nu som ældre. Jo ældre, jo bedre. Sådan som jeg oplever mig selv og mit liv, så kan jeg ikke sige andet. Det bliver bedre lige indtil den sidste dag, lige indtil du stiller træskoene. Sådan føler jeg det.

Kan du anbefale andre kunder i Folkesparekassen at henvise andre mennesker til Folkesparekassen – og i givet fald hvorfor?

Ja, men vi gør det selvfølgelig på hver vores måde. Det bærende motiv er at hjælpe. At hjælpe er det vigtigste. Dybest set så ser jeg sådan på det, at alt er såre godt, og det lyder underligt i manges ører. Men for at kunne sige det, så må man også have et meget stort perspektiv på sit liv eller på udviklingen. Jeg havde f.eks. den oplevelse, at mit hus brændte, og jeg mistede alt. Men jeg har aldrig i mit liv følt mig så fri som menneske, som da alle mine ting forsvandt op i røg. Pludselig opdager man, at man binder sig bevidsthedsmæssigt til alt det materielle, uanset hvilken holdning man ellers har til livet. Og pludselig følte jeg mig fuldstændig fri som menneske, for alt, hvad jeg havde gået og bundet mig til, var gået op i røg. Det var en oplevelse, der satte et mærke i min sjæl. Bagefter er jeg utrolig taknemmelig for, at jeg har prøvet det. Materielle ting har ikke den samme betydning for mig nu som før branden. Nu kan jeg se, at det er tingene, der ejer dig mere, end det er dig, som ejer tingene.

Er det vigtigt, at kunder er ambassadører for Folkesparekassen?

Ja, og det vil være til stor glæde for folk at være med. Økonomien og livet kan jo styres på en anden og meget meget mere positiv måde end i den alm. tankeverdens banksystem, hvor egoismen er drivkraften. Her er kærligheden drivkraften. Det er en stor ting – og gør det rigtigt spændende.
 

J.A.K. bladet