Leder af redaktionen

Moral og milliarder

Tør vi veje vore økonomiske handlinger på den moralske vægt?

Spørgsmålet om, hvorvidt moral og penge kan kædes sammen, er temaet i dette nummer af J.A.K. bladet. Kan man i vor såkaldte civiliserede verden, hvor markedskræfterne er udnævnt til at styre økonomien, overhovedet tænke sig, at moralske holdninger kan øve indflydelse på pengeverdenen?

Et spørgsmål i 1932

Diskussionen er langt fra ny, hvilket bevises af følgende oplevelse fra efteråret 1932 (refereret i J.A.K. bladet nr. 26/1965):

På et stort møde havde tilhørerne intenst lyttet til J.A.K.s grundlægger - landinspektør K. E. Kristiansen - der holdt et foredrag om den økonomiske og politiske uret, der trællebinder folk til udbytning, og som formørker moral og etik, hørt om, hvorledes folket selv kan frigøre sig ved samarbejde og erkendelse, ja og lyttet til fortolkning af de kristne grundsandheder. Forsamlingen lyttede - fulgte med - og gav varm tilslutning og bifald.

Nu rejser en deltager sig vred og heftig, be'r om ordet og udtaler sig fordømmende, udtaler at det er vildledende at blande politik, penge og kristendom sammen, enhver ved da, at disse ting bør klart adskilles, og forsamlingen burde fordømme og ikke prise sådan tale. Manden satte sig ned med en sejrsmine, og Kristiansen gik stille og ydmyg på talerstolen, hvor han stod lidt, så ned på den vrede mand, og spurgte derefter: “Hvad var det De sagde De hed?”

Den anden rejste sig hurtigt: NN, højskoleforstander, og satte sig med en veltilfreds mine. “Så hørte jeg rigtigt” - fortsatte Kristiansen - ”Jeg tænkte, jeg havde hørt forkert. Tænke sig - højskoleforstander, ungdomsvejleder - og ikke turde veje sine politiske og økonomiske handlinger på den kristne vægt”.

Højskoleforstanderen sad lidt desorienteret, og så gik virkeligheden op for ham.

Artikler i dette temanummer

J.A.K. har altid stået for en økonomisk linie, der kan tåle at blive set i dagslys - en linie, der er bygget op omkring fællesskab og demokrati med spekulationsfri og fremtidsorienteret økonomi.

I dette temanummer forsøger vi at give forholdet mellem penge og moral aktualitet gennem et indlæg af professor Jesper Jespersen med overskriften “Moral og økonomi kan ikke adskilles”.

På det praktiske plan giver direktør Hans Erik Brønserud, Middelfart Sparekasse, en orientering om værdien af et etisk regnskab i et pengeinstitut.

Begrebet “Komplementære valutaer” omhandles som middel til at afhjælpe sociale problemer i udsatte lokalområder.

J.A.K. pengeinstitutterne 2003

I lighed med sidste år tager vi temperaturen på J.A.K. pengeinstitutterne, hvilket gøres med baggrund i årsregnskaberne for 2003. Det er med beklagelse, vi konstaterer, at der i sammenligning med 2002 mangler to pengeinstitutter, hvilket skyldes et par fusioner i Nordjylland hen over sommeren 2003. Vigtigst er det dog, at de resterende pengeinstitutter er sunde og veldrevne.

Alle J.A.K. pengeinstitutter har udgangspunkt i J.A.K.s værdier om  rentefri økonomi, men de er alle selvstændige og træffer suverænt deres egne afgørelser. Inden for lovgivningens rammer kan de hver især selv afgøre, hvorledes de vil sammensætte deres tilbud til kunderne og profilere sig over for omverdenen. Pengeinstitutternes omkostningsniveau samt rente- og gebyrsatser er ligeledes helt individuelt, og dermed opstår der naturligvis store forskelle institutterne imellem.

Speciel interesse har Landsforeningen J.A.K. i den udvikling, der sker inden for de rentefrie penge i pengeinstitutterne - dvs. modtagelsen af rentefrie indskud, der igen lånes ud uden beregning af rente. Også på dette punkt er der store forskelle de enkelte institutter imellem, hvilket fremgår af analysen. Der skal herfra lyde en opfordring til alle J.A.K. pengeinstitutterne om at sætte maksimal fokus på denne del af deres forretningsgrundlag - netop på dette område har vi noget, som ikke findes i landets øvrige pengeinstitutter.

J.A.K. bladet