J.A.K. bladet

Pressemeddelelse

Komplementære valutaer   Fakta om komplementære valutaer    Konferenceprogram

Komplementære valutaer
– et redskab for social bæredygtighed i udsatte lokalområder

Dansk Center for Byøkologi afholder sammen med Urbanprogrammet i Århus konferencen ”Komplementære valutaer – et redskab for social bæredygtighed i udsatte lokalområder” den 2. september på Handelshøjskolen i Århus.

Dansk Center for Byøkologi har valgt at fokusere på komplementære valutaer, fordi flere udenlandske eksempler har vist, at komplementære valutaer kan være et godt værktøj til at afhjælpe sociale problemer i udsatte lokalområder.
Komplementære valutaer er en fælles betegnelse for alle typer af valutaer, der fungerer sideløbende med den nationale valuta.

Definitionen på en komplementær valuta:
”En aftale om at bruge et eller andet, som ikke er den nationale valuta, som betalingsmiddel”.
Konferencens formål er:
I. at give et indblik i forskellige former for komplementære valutaer, som allerede i vore nabolande bruges til at afhjælpe problemer af social karakter i lokalområder eller blandt grupper af mennesker.
II. at inspirere til debat med beslutningstagere, myndigheder og andre interesserede.
III. at inspirere til opstart af eksperimenter med komplementære valutasystemer.
IV. at skabe et dansk netværk af interesserede i emnet.

Dansk Center for Byøkologi vil til konferencen invitere et panel bestående af beslutningstagere og repræsentanter fra aktuelle målgrupper for komplementære valutaprojekter. Det er hensigten at skabe en konstruktiv debat om, hvordan vi i Danmark kan bruge komplementære valutasystemer i arbejdet med den sociale bæredygtighed.

I forbindelse med konferencen udarbejder Dansk Center for Byøkologi en temaside om komplementære pengesystemer. Siden vil kunne ses fra primo juni 2004 på; www.dcue.dk.

Baggrund
Den måde, vores økonomiske system og markedet fungerer på, kan betyde, at lokalområder eller grupper af mennesker mere eller mindre bliver hægtet af det økonomiske kredsløb. Det afstedkommer ofte sociale problemer, mangel på beskæftigelse og manglende integration med det øvrige samfund.
I dag er vi tilbøjelige til at løse disse problemer ved massive offentlige tilskud.

Men disse ”udsatte” lokalområder og grupper af mennesker udgør på trods af deres situation en ressource. Vel at mærke en uudnyttet ressource.

Komplementære valutasystemer kan være et redskab til at genskabe økonomisk og social aktivitet i et lokalområde. Derved afdækkes og frigøres nogle af de uudnyttede ressourcer, som det almindelige pengesystem ikke får fat i - til gavn for lokalsamfundet, dets beboere og for samfundet som helhed.

Komplementære valutasystemer kan fungere som en slags hjælp til selvhjælp, hvor de udsatte i lokalsamfundet eller grupper af mennesker selv får mulighed for at være med til at til at løse deres problemer i stedet for, at de bare passivt skal lade sig forsørge af offentlige midler.

Komplementære valutasystemer er ikke et mirakelmiddel, der kan afskaffe sociale problemer og arbejdsløshed med et trylleslag, men de mennesker, der til daglig i privat eller offentligt regi arbejder med at løse disse problemer, efterspørger løbende nye værktøjer til deres arbejde.

Med konferencen vil Dansk Center for Byøkologi gerne skabe en debat med beslutningstagere og aktuelle myndigheder, der kan gøde jorden for, at komplementære valuta kan prøves af i praksis i Danmark.

Fakta om komplementære valutaer

Komplementære valutaer er en fælles betegnelse for alle typer af valutaer, der fungerer sideløbende med den nationale valuta (eks. dollar, pund, euro, yen).
Definitionen på en komplementær valuta: ”En aftale om at bruge et eller andet, som ikke er den nationale valuta, som betalingsmiddel”. (Lietaere 2002)

En komplementær valuta ligner i princippet den bytteøkonomi, vi kender fra tuskhandel og nabohjælp:
”Hansen graver Petersens have. Og som modydelse hjælper Petersen sin ven Hansen med at male hans garage”.
I det komplementære valutasystem går man blot et skridt videre:
”Hansen graver Petersens have og bliver registreret for at have 1 point til gode. Petersen bliver til gengæld registreret for at skylde 1 point. Dette bliver registreret centralt hos det komplementære valutasystems administrator på en seddel eller i en computer. Hansen kan nu bruge sit tilgodehavende til at få en klipning hos Olsen, der også er medlem af systemet. Og Petersen kan betale sin gæld ved at hente dagligvarer til fru Jensen, der er gangbesværet og ligeledes er medlem af det komplementære valutasystem.
Hansen og Petersen behøver altså ikke at have et ”gensidigt modsvarende behov”, som det er tilfældet ved en simpel byttehandel, for at aftale en udveksling.
I det komplementære system kan man for sit tilgodehavende købe lige så mange forskellige ydelser og varer, som systemets medlemmer tilsammen stiller til rådighed.
Komplementære valutaer kaldes ofte lokale penge (local currencies), fordi de som regel kun kan bruges i et afgrænset lokalområde. I modsætning til den nationale valuta.
Der findes i øjeblikket ca. 2.600 aktive komplementære valutasystemer over hele verden, og tallet er stigende.

Danmark har, i modsætning til vore europæiske nabolande, ikke haft mange initiativer mht. komplementære valutaer. Og i dag fungerer kun ganske få projekter i en meget lille skala.

I mange andre lande har myndighederne støttet igangsættelsen af komplementære valutasystemer pga. deres sociale sigte.

I New Zealand har sociale myndigheder støttet igangsættelsen af komplementære valutasystemer, fordi de oplever, at deltagerne bevarer en kontakt til arbejdsmarkedet og ofte tilskyndes til at starte selvstændig virksomhed. Mange mennesker genfinder selvrespekten og oplever, at der er behov for det, de kan. Dette virker motiverende mht. at være socialt velfungerende og at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I USA har det amerikanske forbundsskattevæsen besluttet, at udvekslinger i det komplementære valutasystem ”Time Dollars” er skattefri. Mere end 30 delstater har finansieret opstart af komplementære valutasystemer.
Time Dollars projekter igangsat på alderdoms- og plejehjem i USA har vist, at deltagere er raskere og lever længere. Den øgede udveksling og sociale aktivitet, der sker pga. det komplementære pengesystem, betyder, at folk føler et fællesskab og føler sig værdsatte. Helbreds-forsikringsselskabet Elderplan har opdaget, at pensionister, der deltager i TD, har færre helbredsproblemer. Elderplan har besluttet at acceptere 25% af præmien for en seniorforsikring i Time Dollars.

I England støtter myndighederne også oprettelsen af komplementære valutasystemer, og her tillader myndighederne, at bistandsmodtagere, der er medlemmer af systemet ”Time Banks” (den engelske udgave af det amerikanske Time Dollars), tjener ”Time Dollars”, uden at det modregnes i deres ydelser.
Forskning og evaluering af ”Time Banks” har vist, at systemet har meget held med at tiltrække deltagere fra gruppen af de mest socialt udstødte, bl.a. arbejdsløse, handicappede og mennesker fra etniske grupper. Det har samtidig vist sig, at deltagere pga. den sociale udveksling følte en forbedret livskvalitet, hvilket har haft en gavnlig effekt på underliggende sociale problemer som f.eks. alkoholisme og psykisk sygdom.

EU financierer i øjeblikket projekter med indførelse af komplementære valutaer i Irland, Skotland, Madrid og Amsterdam.

Yderligere information hos:
Per Bach, Dansk Center for
Byøkologi, Jægergårdsgade 97, 8000 Århus C ,Tlf. 89 40 58 86,
E-mail per@dcue.dk 

Konferencen Komplementære Valutaer
– et redskab for social bæredygtighed i udsatte lokalområder
(ret til ændringer forbeholdes!)    

Tid: Den 2. september 2004

Sted: Handelshøjskolen i Århus Kl. 9.30-16.30
Arrangør : Dansk Center for Byøkologi, Urbanprogrammet og Handelshøjskolen i Århus

Program

Kl. 9.30-9.40   
Velkomst og introduktion
Ole Løvig Simonsen, bestyrelsesformand for Dansk Center for Byøkologi, fhv. boligminister (Bekræftet)

Kl. 9.40-10.15
Komplementære valutaer - hvad er det?
Helle Kibsgaard, cand. scient (Bekræftet)

Kl. 10.15-10.50
Byttering i Ås Norge
Ole Blente, Socialarbejder, Ås Kommune – Norge (Bekræftet)

Kl. 10.50-11.05
Pause – med frugt

Kl. 11.05-11.50
Time Banks i England
Martin Simon, Director of Fair Shares, Acting Executive Director of Time Banks UK – England (Bekræftet)

Kl. 11.50-12.30
Status for komplementære valutaer i Europa
Agnieszka Komoch, cand.mag. – Tyskland (Bekræftet)

Kl. 12.30-13.45
Frokost
I frokostpausen er der mulighed for at se materiale og plancher fra forskellige udenlandske og danske projekter.

Kl. 13.45-14.30
Generelt oplæg om komplementære valutaer
Ruth Pearson , eller en anden , professor - England (Ikke Bekræftet)

Kl. 14.30-15.00
Problemstillinger mht. at løfte lokalområdet socialt
Repræsentant fra Urbanprogrammets lokalområde ( Ikke afklaret)

Kl. 15.00-15.15
Kaffepause

Kl. 15.15-16.15
Paneldebat: Komplementære valutaer som redskab til løsning af sociale problemer i byområder

Paneldeltagere:
I. Lars Pehrson, direktør Merkur (Bekræftet)
II. Ældre Sagen ? Kvinde (Ikke afklaret)
III. Gert Nielsen, direktør Boligselskabernes Landsforening (Ikke Bekræftet)
IV. Vagn Ry Nielsen, borgmester i Horsens, formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget i KL (Ikke Bekræftet)
V. Pia Christmas-Møller, medlem af Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg ( Ikke Bekræftet)
VI. Repræsentant fra Urbanprogrammets lokalområde ( Ikke afklaret)
VII. Sonja Mikkelsen, sekretariatschef, Urbanprogrammet, fhv. trafikminister og sundhedsminister (Bekræftet)

Ordstyrer Ole Løvig Simonsen (Bekræftet)

Kl. 16.15-16.30
Afrunding og afslutning – hvordan kommer vi videre?
Sonja Mikkelsen (Bekræftet)


J.A.K. bladet