Fælleskassen

Et godt år for Fælleskassen         Krøniken

Et godt år for Fælleskassen
Uddrag af Beretning 2003 for ”Fælleskassen Samøkonomi – J.A.K. andelskasse”

En tak til andelshaverne
Fælleskassens bestyrelse vil gerne indlede beretningen med en tak til andelshaverne for den store opbakning, som andelskassen har modtaget også i 2003.
Vi lægger vægt på at fortælle, at Fælleskassen er et andelsselskab, hvor brugerne er ejerne af pengeinstituttet. Fælleskassen er også et fællesskab mellem mennesker, som ønsker at påvirke samfundsudviklingen i en bæredygtig retning, og som ikke kun tænker penge. Det er Fælleskassens klare mål at gøre en forskel, både hvad angår ”pengeinstitutmoral” og i det samfund, vi er en del af.
Hvis man skal give en kort og rammende karakteristik af Fælleskassen og vore aktiviteter, er ”bæredygtighed” det mest dækkende. Vi gør, hvad vi kan for at støtte udviklingen af et samfund med plads til mennesket og sikkerhed for, at jordens ressourcer også er til rådighed for vores børn og børnebørn, idet vi gennem ”Grøn Vækst” og lignende aktiviteter gør, hvad vi kan for konkret at støtte udvikling i denne retning. På samme måde som den økologiske landmand tager gift og kemikalier ud af jordens kredsløb, ønsker vi gennem det rentefrie system at tage giften ud af det økonomiske og derved skabe bæredygtig kapital.
Inden for disse rammer arbejder Fælleskassen på at udfylde vores potentielle markedsrolle, idet vi er af den opfattelse, at der er mange som føler og mener ligesom os. Vi vil altså gerne samle og stå som inspirator og organisator på det økonomiske plan for disse mennesker.
Der blev i 2003 taget en ny - grøn og bæredygtig – kontoform i brug i Fælleskassen. Hensigten var at imødekomme de mange andelshavere, der har efterspurgt en mere grøn linie i Fælleskassen.

Fælleskassens organisation
Det samlede brugerantal i Fælleskassen er 4.651 personer eller virksomheder – heraf er 3.349 andelshavere. Fælleskassens øverste myndighed er som bekendt generalforsamlingen, der udgøres af andelshaverne. Hver andelshaver har én stemme - uanset størrelsen af den tegnede andelskapital.
I henhold til vedtægterne vælger generalforsamlingen et repræsentantskab, som fra og med generalforsamlingen 2004 består af 30 medlemmer. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen, som består af 7 medlemmer, hvoraf medarbejderne vælger det ene medlem. Bestyrelsen har i 2003 konstitueret sig med Lars Møller Kristensen som ny formand og Henning Bech Frederiksen som næstformand.
Vor mangeårige formand Morten Andersen havde helt tilbage i 2002 adviseret bestyrelsen om, at han i 2003 gerne ville afløses efter 18 år som formand, hvilket vil sige, at han har virket som formand i hele Fælleskassens levetid. En stor tak til Morten Andersen, som om nogen har været med til at tegne Fælleskassen i alle årene, både i pionertiden, men også som ankermand til de store beslutninger omkring flytning til nye lokaler, edb-konvertering – og i øvrigt de tiltag, der har gjort Fælleskassen til det moderne pengeinstitut, som vi har i dag. En stor tak til Morten Andersen – vi er glade for, at han fortsætter i bestyrelsen.
2003 blev også året, hvor repræsentantskabet besluttede, at bestyrelsesarbejde i Fælleskassen ikke længere blot skulle være frivilligt ulønnet arbejde. Fra og med andet halvår er der – under indtryk af en støt stigende arbejdsmængde – blevet udbetalt bestyrelseshonorar til samtlige bestyrelsesmedlemmer. For hele 2004 er der budgetteret med i alt 170.000 kr. i bestyrelseshonorar. Det skal understreges, at det er repræsentantskabet, der fastsætter honoreringen af bestyrelsen, og altså ikke bestyrelsen, der afgør dette spørgsmål.
Fælleskassen er medlem af Finansrådet, Landsforeningen J.A.K. og Foreningen af J.A.K. andelskasser.
Primo 2004 er Fælleskassen herudover blevet andelshaver i D.m.p.D. (De mindre pengeinstitutters Dataformidling), for derigennem at blive medlemskunde og dermed indirekte medejer af BEC (Bankernes EDB Central i Roskilde).
Der er 12 medarbejdere ansat i Fælleskassen.

Visioner
Fælleskassen ønsker at gøre en forskel – ikke kun økonomisk, men i højeste grad også moralsk. Vi ønsker at gøre vort til, at passive pengeanbringelser gennem rentesystemet ikke er med til at fastholde mennesker i fattigdom og uvidenhed.
I stedet synes vi, at mennesker ved at arbejde sammen og hjælpe hinanden – også på pengeinstitutplan – skal have reel indflydelse på brugen af deres værdier. Derfor er den rentefri afdeling så central i Fælleskassen. Det er jo her, penge bliver bæredygtige.
Vi lægger vægt på det bæredygtige i samfundet. Det være sig på det menneskelige som det miljømæssige. Det rentefri samfund er en del af dette billede.
Vi ønsker at drive Fælleskassen sundt. Sørge for, at der bliver skabt et fornuftigt overskud – med en fornuftig egenkapital til følge og dermed fornuftig solvensprocent. For kun herigennem får vi kræfter til at realisere vore mål og til at gøre Fælleskassen til en andelskasse for mennesker, som også vil gøre en forskel.
På det forretningsmæssige område ønsker vi ikke på nogen måde at være markedsledende – hverken det billigste eller dyreste – vi ønsker frem for alt at blive betragtet som et anstændigt pengeinstitut med holdninger.

Resultatopgørelse og balance
I 2003 lykkedes det at fastholde og udbygge den fremgang, som har kendetegnet de seneste år.
Balancen er nu steget til 199 mio. kroner. Indtjeningen har også vist fremgang, med et overskud efter skat på 1,6 mio. kroner. Bestyrelsen udtrykker sin tilfredshed med udviklingen generelt, og specielt det forhold, at solvensen til fulde følger med udviklingen i væksten. Fælleskassen ønsker som et mindre pengeinstitut, at andelshaverne har tillid til den økonomiske linie, der er lagt, og at omgivelserne herunder – ikke mindst indlånerne – trygt kan stole på soliditeten.
Foruden overskuddet er der opnået konsolidering ved øgede andelsindskud, hvor stigningen for året udviser 1.178.000 kr. Hermed udgør den indbetalte andelskapital i alt 17.609.000 kr.
Den samlede egenkapital andrager herefter i alt 22.898.000 kr., og solvensprocenten er 15,54%, hvor lovens krav jo som bekendt er 8%.
Det konstaterede årsresultat for 2003 er før skat på 2.253.000 kr. Efter betaling af 614.000 kr. i skat er der et netto overskud på 1.639.000 kr.
Bestyrelsen betegner resultatet som tilfredsstillende og har en forventning om, at Fælleskassen kan stabilisere indtjeningen fremover på dette niveau.

Afsluttende bemærkninger
Året 2003 har været et godt år for Fælleskassen. Det har også været et år med mange forandringer, ikke blot på edb-området og omkring teknikken, men også i substansen.
Fælleskassen er nu blevet 18 år gammel. Inden for denne periode er det lykkedes at gå fra en balance fra 0 til ca. 200 millioner kroner, hvoraf de sidste hundrede millioner er kommet fra vækst inden for de seneste 6 år. I samme periode er antallet af andelshavere også næsten fordoblet.
Fra at være et lille pengeinstitut, hvor de ansatte kendte brugerne (næsten personligt), er Fælleskassen vokset til en virksomhed, hvor det har været nødvendigt at lave mere formelle systemer, hvor andelshaverne i højere grad må indlevere eksterne oplysninger såsom regnskaber, budgetter, selvangivelser med mere.
Det, at de ansatte i højere grad skal forholde sig til disse eksterne oplysninger, har gjort, at specielt nogle helt ”gamle” brugere, som har været med i mange år, har mærket en ændring i adfærden. Denne ændring har været nødvendig, dels pga. at vi bliver større, og dels af forsigtighedshensyn i forbindelse med udlånsvirksomhed.
Det er stadig Fælleskassens klare mål at være et pengeinstitut, hvor andelshaverne har en meget tæt og nær kontakt til de personer, de taler med i deres ”bank”. Vi vil gøre en forskel – og lægge vægt på den menneskelige side – uden at det går ud over sikkerheden for Fælleskassens mange medejere.


Tillæg til beretning for Fælleskassen i København


Krøniken

Der er folk, som ikke er til at stoppe, når det gælder om at virkeliggøre en idé. Sådan en gruppe af mennesker mødtes i en dagligstue i det københavnske boligkvarter Husum i 1976. Da de skiltes, var de blevet enige om at stifte ”Husum Fælleskasse,” et lille pengeinstitut, som skulle fungere på et idégrundlag om bæredygtig økonomi.

I de første ni år foregik det efter en sjældent benyttet lov fra 30’erne, som tillod sådanne fælleskasser at virke i ”et kirkesogn og de tilstødende kirkesogne” – en begrænsning, som sørgede for, at man ikke kom for godt i gang. Princippet var for så vidt OK, idet det sikrede, at deltagerne kendte hinanden. Det var vigtigt, for deltagerne hæftede nemlig solidarisk. Hver enkelt stod personligt inde for de andres økonomiske forpligtelser over for fælleskassen.

I 1985 gik Husum Fælleskasse sammen med fem andre tilsvarende fælleskasser efter en ændring af bank- og sparekasseloven. Nu var der åbnet mulighed for at blive en andelskasse med begrænset hæftelse. Med en andelskapital på 930.000 kr., 240 medlemmer, en balance på godt 11 millioner kroner og to medarbejdere var ”Fælleskassen Samøkonomi - J.A.K. andelskasse” en realitet.

Fra den spæde start har Fælleskassen bevaret blandingen af idealisme, snusfornuft og ambitionen om at blive så stor, at man kan gøre en forskel. Den gør sig stadig gældende.

Et af de yngste
Selv hvis man regner Husum Fælleskasse-tiden med, er Fælleskassen et af Danmarks yngste pengeinstitutter. Det siger noget om livskraften i foretagendet, at det er lykkedes at opbygge et velfungerende pengeinstitut fra ingenting til en balance på 200 millioner kroner i en tid, hvor de toneangivende banker og sparekasser har fusioneret på kryds og tværs, og hvor mange gamle og hæderkronede foretagender har måttet tage skiltet ind og kridte ruderne.

Et blik på den økonomiske udvikling i samfundet viser størrelsen af den udfordring, som Fælleskassen har taget op.

I 1976 hed statsministeren Anker Jørgensen, og det var år 3 efter det, der siden er blevet kaldt ”den første oliekrise”. Arbejdsløsheden var skudt i vejret og havde lagt en dæmper på udviklingen. Men alligevel var der jo mennesker, som skulle stifte familie og anskaffe bolig og dermed bruge det, som man går i banken eller sparekassen efter: Kredit. Nogle af dem meldte sig ind i Husum Fælleskasse.

I 1985 havde Poul Schlüter været regeringschef i tre år. Begrebet ”afgrundens rand” var meget anvendt i medierne, og det var udlandsgælden, der prægede den politiske og økonomiske debat. Danmark var som nation gældsat til skorstenen, renten var tocifret, og noget måtte gøres. Det blev til et politisk indgreb, som fik navnet ”kartoffelkuren,” og som betød et kraftigt indhug i den private købekraft med deraf følgende indskrænkning i aktivitetsniveauet, faldende ejendomspriser, tvangsauktioner og konkurser. Men, stadigvæk: Der var mennesker, som skulle have finansieret hus og hjem, butik og forretning. Nogle af dem havde hørt om Fælleskassen, en særlig bank, som holdt til på Nørrebro og lånte penge ud rentefrit.

Rentefrit?! Ja, hvis man havde sparet op, kunne man låne – OK: Ikke rentefrit i bogstavelig forstand; men til en lav afgift eller rente, som blot skal dække omkostningerne ved driften. Fra 1985 til 1986 voksede antallet af kunder eller ”brugere” (dvs. andelshavere og medlemmer) fra 240 til 480, og balancen fordobledes ligeledes, fra 11 til 22 millioner kroner.

Fornuft og realisme
Snusfornuften i foretagendet viste sig ved, at godt nok var det i overensstemmelse med den oprindelige idé bag Fælleskassen de rentefrie lån, som var hovedsagen; men det var jo ikke realistisk at forestille sig, at folk ventede med at bruge penge, til de havde opsparet en passende mængde lånemulighed. Den slags lange forlovelser findes ikke mere! Derfor tilbød Fælleskassen både rentebærende lån og blandede rentefri og rentebærende lån ved siden af de rentefrie lån (som efterhånden fik den mere korrekte betegnelse ”lavtforrentede lån”).

Det var populært. Fælleskassen nåede i 1995 op på over 3.000 brugere, en balance på 90 millioner kroner og en lille halv snes ansatte. Kunderne var dels lønmodtagere, dels et stigende antal forretninger – især mange forretninger, som havde et element af grønt eller bæredygtigt i deres virksomhed.

I 1995 var Poul Nyrup Rasmussen statsminister, efter at Det radikale Venstre tre år før havde skiftet sin støtte fra de borgerlige til Socialdemokratiet. Kampen mod betalingsbalanceunderskuddene under den borgerlige regering havde båret frugt, men den havde også kostet. Efter syv år med lav vækst fra 1986 var der imidlertid kommet et opsving i gang, og efter finanspolitiske lempelser i 1993 og 1994 nåede væksten sit hidtidige toppunkt, 4,4% i 1994. Det gav 50.000 flere i arbejde; men ledigheden var stadig høj, omkring 300.000, svarende til ca. 10% af arbejdsstyrken. De økonomiske slagord var ”strukturproblemer” og ”aktivering”.

Og som altid – folk skulle have noget at bo i, noget at køre i og penge til at starte forretning med. Skolesektoren begyndte at gøre sig gældende som erhvervskundemedlemmer. Fælleskassen var flyttet til Frederiksberg i lokaler, hvor der ikke alene var plads til personalet, men også til et vandløb midt igennem ekspeditionslokalet. Nok så væsentligt var der blevet investeret stort i tidssvarende IT og adgang til Dankort og betalingsservice.

Position bygget på holdninger
Fælleskassen arbejder målbevidst på at fastholde og udbygge sin position som et fornuftigt pengeinstitut, bygget på holdninger. Solvensen på 15% ligger langt over lovens krav om 8%. Det er en målsætning, at Fælleskassen skal have noget at stå imod med i dårlige tider. Målet er et kapitalgrundlag af andelskapital og frie reserver på 20 pct. – og det er inden for rækkevidde over en kort årrække. Ved årsskiftet 2003-2004 er egenkapitalen ca. 23 millioner kroner.

To år før 20-årsjubilæet er Fælleskassens situation præget af gode og fornuftige medlemmer med orden i økonomien. Det betyder blandt andet, at tab og henlæggelser er på et acceptabelt lavt niveau. De ekstremt lave renter i samfundet gennem efterhånden en årrække udsætter de rentebærende lån for hård konkurrence, og selv de lavtforrentede lån kan mærke, at tiderne er anderledes, idet realkredit og store stigninger i friværdier på ejerboliger giver alternative lånemuligheder. Alligevel bliver Fælleskassen ved at vokse – ikke mindst på basis af sin bæredygtige profil, som matcher holdningerne hos en betydelig del af befolkningen.

Bæredygtig økonomi – privat og i samfundet
Fælleskassens rentefrie indlån giver mulighed for at optage lavt forrentede lån, hvor der kun skal betales for den nødvendige administration. Princippet er, at indskyderen får det samme tilbage, som han tilfører de andre brugere af andelskassen. Det er ægte gensidighed og samarbejde – og det er bæredygtigt, fordi økonomien ikke belastes af den uproduktive rentebetaling.

Fælleskassen er grundlagt af folk med en holdning til samfundet og dets økonomiske fundament, formuleret i Landsforeningen J.A.K.’s program.

Efter børskrakket i Wall Street i 1929 blev Danmark ramt hårdt af krisen med arbejdsløshed og konkurser. En kreds af borgere samlede sig fra 1931 om det synspunkt, at det virkelige problem var renten – det at tage penge for at låne penge ud. De formulerede et program for en fremtidig samfundsøkonomi baseret på gensidighed, ikke på rentebetaling, men satte også praktiske projekter i værk for at afhjælpe problemerne her og nu – blandt andet andelskasser bygget på gensidighed.

Fælleskassen er en direkte efterkommer og har bevaret tilknytningen til den organisation, som har fomuleret synspunkterne, Landsforeningen J.A.K. Det er ingen forudsætning for at blive medlem af Fælleskassen, at man er medlem af J.A.K. Sund fornuft er tilstrækkeligt. Men også her gælder det, at jo flere, der støtter en idé, jo stærkere bliver den.

Grønt er godt for alle
Selv om snusfornuften præger hverdagen, er idealismen en mærkbar understrøm i mange af de aktiviteter, der udspringer i Fælleskassen. Økologiske virksomheder er godt repræsenteret i medlemskredsen, både inden for fremstilling, byggeri, fødevarer og service.

Fælleskassen har som pengeinstitut i en årrække aktivt prøvet at fremme bæredygtighed også uden for sit kerneområde, økonomien. Det har konkret givet sig udslag i låneprodukter, som henvender sig direkte til initiativer med en grøn profil. Grøn Vækst er således en lånetype, der bygger på, at medlemmer stiller deres opsparede lånemulighed til rådighed til finansiering af grønne projekter. Det er idealisme – men igen: Idealisme med et strejf af snusfornuft; for den, der giver afkald på sine egne lånemuligheder til dette formål, regner selvfølgelig med, at resultatet i den sidste ende bliver til gavn også for ham selv.

J.A.K. bladet