Aktuel økonomi

J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2003

J.A.K. pengeinstitutternes årsregnskaber for 2003 er blevet analyseret, og de giver et interessant billede af sundhedstilstanden i J.A.K.s praktiske organer. Det er dette emne, som vil blive behandlet på disse sider. Alle J.A.K. pengeinstitutter indgår i analysen med undtagelse af J.A.K. Østfyns Andelskasse, hvilket skyldes, at andelskassen ikke er medlem af Foreningen af J.A.K. andelskasser og derfor ikke indsender regnskabsoplysninger til analysering.
I forhold til analysen sidste år mangler der 2 andelskasser - J.A.K. Andelskassen Østvendsyssel og J.A.K. Andelskassen Hjørring - der i sommeren 2003 blev fusioneret med J.A.K. Andelskasse Østervraa.

I det følgende vil pengeinstitutterne blive rangordnet og vurderet inden for forskellige decipliner.

Størrelse
I 2003 er pengeinstitutternes samlede balance steget med 7%, hvilket er væsentligt mindre, end stigningen i de seneste år. Stigningen i indlån udgør 12%, hvorimod udlån kun er steget med 4%. Den lave udlånsstigning er karakteristisk for pengeinstitutter i Danmark, idet den økonomiske usikkerhed bevirker, at der fortsat er ringe interesse for at investere.
Målt på balancen, er Folkesparekassen størst, men ses der bort fra andelskassernes placering af overskydende likviditet i sparekassen, er Fælleskassen Samøkonomi i København størst. Dette gælder også målt på antal brugere. Anført i størrelsesorden efter balancen kan pengeinstitutterne præsenteres således:

Ses der bort fra kundetilgangen i Østervraa, der er steget som følge af fusioner, tegner Slagelse sig for den største vækst med en stigning på 23% i 2003, hvorefter OIKOS følger med 17% stigning.

Indtjening
Størst muligt overskud er ikke et mål for J.A.K. pengeinstitutterne, idet der i modsætning til bankerne ikke står en ejerkreds af aktionærer bag, der kræver udbytte af deres investering. For at sikre overlevelse som selvstændigt pengeinstitut er det alligevel en forudsætning, at der er en sund økonomi med løbende konsolidering gennem indtjening i pengeinstituttet.

J.A.K. pengeinstitutternes indtjening, rangordnet efter nettoresultat efter skat er følgende:

Basisindtægten er et udtryk for pengeinstituttets ordinære driftsoverskud før der tages højde for kursreguleringer, hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier samt ekstraordinære poster.
Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier trækkes fra driftsresultatet, og dette tal har i de seneste år været tilbøjeligt til at ligge for højt i J.A.K. pengeinstitutterne. I 2003 er risikoen tilsyneladende faldet og ligger nu på niveau med landets øvrige pengeinstitutter.

Driftsomkostninger
Et afgørende element i muligheden for at opnå et godt driftsresultat er, at der er styr på driftsomkostningerne. Derfor kan det være interessant at se på størrelsen af driftsomkostninger i det enkelte pengeinstitut, der nedenfor er anført som procentandel i forhold til pengeinstituttets aktivitet - defineret som balance med tillæg af garantier. Som det fremgår af tabellen ligger Funder og Eggeslevmagle markant med laveste omkostninger, og i den anden ende ligger Morsø Andelskasse J.A.K.

Sammenlignet med almindelige pengeinstitutter af tilsvarende størrelse, ligger omkostningerne i J.A.K. pengeinstitutterne i overkanten, idet de samlede omkostninger ikke bør overstige 4,00% af pengeinstituttets aktivitet.

Rentesatser
Som J.A.K. pengeinstitutter er der naturligvis stor fokus på rentesatser. Ser vi på de rentesatser, der tilbydes i de enkelte pengeinstitutter, beregnet som gennemsnitlige satser på såvel indlån som udlån - får vi følgende billede, hvor det enkelte pengeinstitut er rangordnet efter laveste rentemarginal (forskellen mellem gns. udlånsrente og gns. indlånsrente):

Af disse tal ser vi med al ønskelig tydelighed, hvordan de pengeinstitutter, der har laveste omkostninger - dvs. Funder og Eggeslevmagle - også opererer med markant laveste rentemarginal, og i den dyre omkostningsende ligger Morsø, der som følge af et meget højt omkostningsniveau også er tvungent til at kræve en høj rentemarginal af kunderne.
Sammenligner vi vores rentemarginal med “normale” pengeinstitutter, ligger J.A.K. pengeinstitutterne hæderligt - nogenlunde på linie med andre mindre pengeinstitutter, men heller ikke markant lavere.


Rentefri pengeaktivitet
Set ud fra et J.A.K. synspunkt er det en afgørende faktor, at J.A.K. pengeinstitutterne i størst mulig omfang modtager indlån uden forrentning og igen låner disse penge ud uden forrentning, men alene mod betaling af et administrationsgebyr af en størrelse, der
dækker pengeinstituttets omkostninger incl. risiko og fortjeneste. Ser vi på det enkelte pengeinstituts rentefrie pengeomsætning, får vi følgende billede, hvor pengeinstitutterne er sorteret efter hvor stor en del af de rentefrie midler, det enkelte pengeinstitut er i stand til igen at udlåne rentefrit:

Årsagen til, at Funder og Eggeslevmagle er i stand til at udlåne væsentligt mere rentefrit, end der er indskudt på rentefrie indlånskonti er, at disse to institutter har oparbejdet en betydelig egenkapital, der anvendes til rentefrie udlån.
Ellers må det konstateres, at der er meget stor forskel på de rentefrie penges betydning i det enkelte pengeinstitut. Lige fra Funder, Varde og Rødding, der kun modtager indlån uden rente og ned til Morsø, Slagelse, Thisted og Århus, hvor de rentefrie indskud fylder mindre end halvdelen af de samlede indlån.
På udlånssiden opererer Varde som den eneste udelukkende med rentefrie udlån. Alle andre institutter har i større eller mindre omfang en del af udlånsmassen som rentebærende udlån. Det institut, hvor rentefrie udlån fylder mindst, er uden konkurrence Århus, der kun har 4% af samtlige udlån som rentefrie, og kun 16% af de rentefrie indlån er igen udlånt rentefrit. Også i Slagelse, Østervraa og Morsø vægter de rentebærende udlån væsentlig mere end rentefrie lån.

Konklusion
Generelt er soliditeten i J.A.K. pengeinstitutterne særdeles god set i forhold til lovgivningens krav, men også set i forhold til andre danske pengeinstitutter. Derimod er omkostningerne generelt for store. Disse forhold bevirker, at den rimelige indtjening, der fremkommer gennem rentemarginal og gebyrer, udhules og forsvinder, i stedet for at indgå i driftsoverskuddet, der er pengeinstitutternes sikkerhed for at overleve i de kommende år.
Set fra et J.A.K. synspunkt lader nogle af institutternes indsats for rentefrie indlån og udlån en del tilbage at ønske. En rentefri andel på ikke under 50% af såvel indlån som udlån ville være ønskelig og på ingen måde uoverkommelig - det burde være et mål for aktiviteten i det kommende.

J.A.K. bladet