Demokrati i en medlemsejet erhvervsvirksomhed

Af Bente Biering-Sørensen

Gårdejer Jørgen E. Muusmann (JEM), bestyrelsesformand for andelsselskabet OK, havde sagt ja til at holde et oplæg om ”Demokrati i en medlemsejet erhvervsvirksomhed”. Mødet blev holdt tirsdag den 27. januar 2004, og både Fælleskassens andelshavere og repræsentantskabsmedlemmer var inviteret.

Mødet startede med, at JEM erklærede, at skal man se på demokratiet i en medlemsejet virksomhed, er det vigtigt at se på historien. For at forstå nutiden skal man kende fortiden.

Andelsselskabernes opståen
Det første andelsselskab startede 1844 i Rockdale i England af tekstilarbejdere, som slog sig sammen og etablerede den første indkøbsforening for dagligvarer..

I Danmark blev stavnsbåndet ophævet i 1788, men der skulle gå lang tid, før danskerne for alvor begyndte at tænke selv og tage egne initiativer til at oprette andelsselskaber.

Den første folkehøjskole i moderne forstand oprettedes i Rødding (lidt nord for den dansk/tyske grænse) i 1844 under indtryk dels af Grundtvigs tanker om folkeoplysning, dels af de særlige behov i Slesvig. Afgørende for udviklingen blev navnlig den måde, Christen Kold udformede højskolen på. Man kan sige, at Grundtvig var ”arkitekten” og Christen Kold var ”bygherren”. Folkehøjskolens gennembrud fik stor betydning for landboungdommen og derigennem for det folkelige røre i landsognene, for den almindelige folkeoplysning og for landboernes deltagelse i politik og organisationslivet, ikke mindst andelsbevægelsen.

Fra 1866 og de følgende 50 år blev den mest sprudlende periode for dansk demokrati og kultur:

1866    første brugsforening i Danmark i Thisted
1882    det første andelsmejeri i verden i Hjedding
1887    Horsens Andelsslagteri blev det første slagteri
1895    Dansk Andels Ægeksport blev oprettet
1898    Dansk Landbrugs Grovvareselskab
1899    bliver Andelsudvalget oprette (i dag De Danske Andelsselskaber)

Ud over de nævnte store grupper af andelsselskaber er der i tiden siden 1866 oprettet et hav af andelsvaskerier, vandværker, frysehuse (1000 i 1950), forsikringsselskaber, andelsboligforeninger, sparekasser (i dag er der 103 sparekasser), og gennem de seneste år er der etableret mange andelsselskaber inden for alternativ energi (vindmøller, biogas, solvarme og kraftvarme).

Andelsbevægelsen og demokratiet
JEM nævnte også en af andelshistoriens største profiler: Severin Jørgensen – manden, der skabte Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger F.D.B. og Andelsudvalget. Severin Jørgensen benyttede enhver lejlighed til at fortælle, at man i Danmark kan organisere efter tre forskellige modeller:
Den Kapitalistiske og Den Socialistiske - eller Andelsbevægelsen, som er særdeles velegnet til danske forhold.
Lektor ved Københavns Universitet Claus Bjørn, der gennem mange år har fulgt andelsbevægelsen, siger: ”Landbrugssamfundet Danmark virkede som én stor andelsfamilie!”.
Ved Danske Andelsselskabers 100 års jubilæum den 18.2.1999 talte bl.a. daværende formand for Folketinget Iver Hansen. Han holdt en fremragende tale, hvor han bl.a. sagde: ”Andelsbevægelsen har været og virket som en grundskole for den demokratiske udvikling i det danske samfund”. Finere kan det da ikke siges.!!
Professor Flemming Just fra Syddansk Universitet, der har vurderet andelsbevægelsens økonomiske betydning, både for den enkelte andelshaver og for det danske samfund, siger igen og igen: ”Andelsbevægelsen har været en bragende succes!”.

OK – Olieselskabet Danmark a.m.b.a.
Om selve OK fortalte han, at andelsselskabet blev dannet som følge af oliekrisen i 1973. Det blev vigtigere end nogensinde at sikre en del af energiforsyningen på danske hænder. I 1978 blev fusionen mellem Fyns Kulindkøbsforening og D.A.K. en realitet - i 1878 blev der indgået en samarbejdsaftale med OK Olie A/S - og i 1983 var fusionen mellem de tre ”store” medlems-ejede selskaber gennemført. Flere selskaber fulgte efter, og i 1998 ændrede selskabet navnet til OK – kort og godt.

I 1986 have selskabet 6 % af omsætningen på benzinmarkedet. I 2000 blev OK for første gang Danmarks mest solgte benzinmærke. Ved udgangen af 2002 havde OK 510 anlæg og en markedsandel på godt 20 %, altså en suveræn førerposition.

Det er ikke alene på benzinmarkedet, at OK opererer. De handler også med fyrings- og dieselolie, træbriketter, træpiller, pejsebrænde og er også gået ind på el-markedet - til både erhvervsdrivende og private.

OK anser det som en moralsk forpligtigelse at være på forkant med miljøudviklingen:

1994     var året, hvor de tog bly ud af benzinen
1998     lanceredes den svovlfrie diesel
2000     blev stoffet MTBE fjernet fra benzinen (MTBE kan gøre grundvandet udrikkeligt)

I år 2002 havde andelsselskabet OK en omsætning på 3 milliarder og betalte 42 millioner i skat. Selskabet havde en egenkapital på 534 millioner.

De stærke kendetegn for OK er et godt fællesskab - og et godt fællesskab betyder handel med økonomisk fordel for medlemmer og kunder. Det betyder også engagement og arbejdsglæde.

Debat og udfordringer
På mødet blev uddelt et temahæfte: ”Aktivt ejerskab i andelsselskaber” – Et debatoplæg om ledelse, præstationer og medlemsstyrets opbygning”, udgivet af Danske Andelsselskaber.

Fra hæftet kan citeres følgende, der indeholder nogle af de områder, som oplægget fra JEM og diskussionen bagefter kredsede omkring:

”Andelsselskaberne i Danmark er alle oprindeligt startet på initiativ af lokale personer, der etablerede samarbejde om andelsselskaber for at opnå fordele og styrke deres egen bedrift. Udviklingen blandt andelsselskaberne er fortsat i nutiden med sammenlægninger, internationalisering og fornyelser i produktion og afsætning.
Samtidig med den voldsomme udvikling i selskaberne struktur er andelsformens principielle idégrundlag fastholdt i de moderne andelsselskaber. Det er således stadig en forening af medlemmer, der som ejere og beslutningstagere står bag selskabet. Målsætningen for selskaberne er fastholdt og forankret i andelshavernes erhvervsmæssige interesse i deres medlemskab – ligesom i de oprindelige andelsselskaber.
Udviklingen har imidlertid rejst en nødvendig debat om andelshavernes betingelser for at øve indflydelse i form af ”aktivt ejerskab” i de stadig større selskaber. Spørgsmålet drøftes løbende i Danske Andelsselskabers medlemskreds og i landbrugets organisationer i øvrigt.
Aktivt ejerskab er en del af grundlaget for ethvert velfungerende andelsselskab og forudsætningen for ejernes reelle styring.
Det er andelshavernes eget ansvar at varetage ”aktivt ejerskab” gennem beslutninger om eksempelvis selskabets opbygning og krav til information, analyser og mødeformer. Med projektet om aktivt ejerskab har bestyrelsen for Danske Andelsselskaber imidlertid ønsket at styrke en debat om betingelserne for andelshavernes ledelse, styring og kontrol ud fra en betragtning om de udfordringer, som det aktive ejerskab står overfor i nutidens selskaber”.

Den erfaring, som her er videregivet af bestyrelsen for Danske Andelsselskaber, er også vigtig for alle J.A.K. andelskasserne, så demokratiet og andelshavernes engagement styrkes. Debatten skal være med til for at skabe udvikling og fornyelsen.

J.A.K. bladet