|
Efterlysning: I dag kan en kylling vokse fra et par gram til
to kilo på 37 dage. Og avlsselskaberne vil meget gerne ned på 23 dage. I
de oprindelige kyllingeracer tager det ca. 80 dage. Af Ole Münster, direktør, Dyrenes Beskyttelse En ko gav før i tiden 4.000 liter mælk om året. I
dag er gennemsnittet 8.000 liter mælk. Der er allerede køer, som leverer
12.000 liter, og 16.000 liter mælk pr. år er absolut realistisk. Søer føder op til 30 levende pattegrise pr. år. Alt sammen er et resultat af en målrettet avl af
dyrene. Det giver et konkurrencedygtigt landbrug, men det er dyrene, der
kommer til at betale prisen. Gennem de seneste år er der gennemført en omfattende
lovgivning, som skal sikre dyrene en bedre velfærd. Problemet er, at lovgivningen ikke er god nok, og at
lovgivningen ikke bliver overholdt. Et par eksempler kan illustrere problemet I hallen er der spredt strøelse ud. Denne strøelse bliver
efterhånden blandet med kyllingernes ekskrementer. Hvis strøelsen er våd,
udvikles der ammoniak. Den svider kyllingernes trædepuder, og de får
store sår. Benene hæves. En undersøgelse udført af Det Danske Fjerkræråd
viser, at 70 % af producenterne holder ikke lovgivningen. Når kyllingerne
kommer ind på slagteriet, viser det sig, at de har sår eller sårskorper,
tegn på blødninger eller hævelse. Et andet eksempel Beskyttelse reagerede blandt flere andre på den
grove vanrøgt, og myndighederne fulgte sagen op – bl.a. ved at indskærpe,
at producenter, der leverer søer med åbne skuldersår til slagterier,
skal anmeldes til politiet. Umiddelbart efter den skærpede kontrol kunne
fødevareministeren meddele, at 55 producenter var blevet anmeldt til
politiet, og flere anmeldelser var på vej. Brug for en anden moral Det danske landbrug kunne lære en hel del af en anden del
af produktionen, der anvender dyr. Lægemiddelindustriforeningen har taget
dyrene, der bruges til forsøg, alvorligt. Ikke mindst inspireret af
medicinalvirksomheden Novo Nordisk er industrien gået foran og har vist
vejen. I samarbejde med Dyrenes Beskyttelse er der som et første
initiativ gennemført en lovgivning, der sikrer forsøgsdyrene maksimalt
gode burforhold. Der er ganske enkelt taget udgangspunkt i dyrenes behov,
og så har man spurgt: ”Hvordan kan man bedst tilgodese disse behov?”. Et enkelt eksempel kan illustrere det For kaniner skal have mulighed for social kontakt. De skal
have bevægelsesfrihed, så det er muligt for dem at løbe, hoppe og
springe. De skal have plads til at sidde oprejst og rejse sig på
bagbenene. Der skal være strøelse og stråfoder tilgængeligt for
kaninerne, og de skal have noget at gnave i. De skal have mulighed for at
søge skjul og lave duftafmærkning. Med dette udgangspunkt er der blevet udviklet helt nye
bursystemer for kaninerne. Med ganske enkle midler er det lykkedes
radikalt at ændre kaninernes tilværelse. Det er ikke kun dyrene, der får det meget bedre. Det
gør dyrepasserne også, for de får en langt større tilfredsstillelse i
det daglige arbejde ved at se glade dyr. Det betyder også, at Danmark kommer helt i front og kan være
med til vise vejen for resten af Europa. Dyrenes Beskyttelse
|