| J.A.K. bladet
Dyrenes
Venner – en aktiv og markant forening Af Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner Emnet dyrevelfærd har gennem de senere år optaget mere og mere plads i den hjemlige debat. Danskerne har altid været et dyrevenligt folk, men udviklingen inden for det moderne, intensive landbrugserhverv har været så ekstrem og iøjnefaldende, at der simpelthen måtte protesteres. Grisesøer med dybe liggesår og skamferede ben. Sammenstuvede slagtesvin, som stresses i golde betonstalde uden beskæftigelsesmuligheder. Udpinte malkekøer, som burde sendes til destruktion i stedet for slagtning. Invaliderede slagtekyllinger, som slæber sig til madskålen, fordi benene ikke kan bære. Æglæggende høner i stimulifattige bure med mindre plads end et A4 ark. Denne tingsliggørelse af levende dyr vil mange danskere ganske enkelt ikke acceptere. Derfor lægger de pres på politikerne - derfor kommer de stærke sager frem på TV igen og igen - og derfor har interessen for foreninger som Dyrenes Venner aldrig været større. En ny forening Dyrenes Venner blev startet den 3. oktober 1998. De gamle dyreværnsforeninger tog sig af sager om dyremishandling, formidling af hjemløse hunde og katte til nye hjem og fodring af svaner om vinteren. Men der manglede de seriøse græsrødder, som kunne rejse en folkestemning samt gennemføre massiv lobby over for politikerne på Christiansborg og i Bruxelles. I foreningens hvervebrochure står der således:
Og det er især landbrugsdyrene, som har vores opmærksomhed. I de snart 6 år, vi har eksisteret, har vi i samarbejde med foreninger i andre europæiske lande gennemført en lang række kampagner. Det har fx drejet sig om de elendige forhold for danske slagtekyllinger, de lange transporter af levende dyr gennem Europa, den danske svineproduktion, produktion af pelsskind fra ræve i bure og tvangsfodring af gæs i Frankrig (foie gras). Det konstante pres nødvendigt Vi er klar over, at man ikke ændre forholdene i landbruget fra den ene dag til den anden. Men vi ved også, at det konstante pres skal blive ved, hvis udviklingen skal vende til bedre forhold for dyrene. Det er tydeligt, at tonen fra landmændene og deres organisationer er blevet en anden og langt mere forstående end for 15- 20 år siden, hvor man nærmest gjorde grin af ”de naive og tåbelige dyrevenner”. Dråben udhuler ikke stenen ved magt, men ved ofte at falde, og vi og vores 650 medlemmer vil stædigt råbe op, indtil levende dyr ikke bliver behandlet som maskiner i store madfabrikker. Vi erkender, at der er mange ansvarlige parter i denne sag, og vi appellerer konstant til den danske forbruger om at hjælpe dyrene ved at købe de noget dyrere etiske produkter. Men hverken landmænd eller politikere kan smøre den af på den almindelige forbruger med en bemærkning om, at de kun gør, hvad forbrugerne ønsker. Landmanden har det primære ansvar, for det er ham, der har valgt at have levende dyr i sin varetægt. Politikeren er valgt til at være repræsentant for folket med sin personlige holdning og må tage det sure med det søde og lovgive ud fra sin samvittighed. Også mange andre dyr Men Dyrenes Venner beskæftiger sig også med andet end landbrugsdyr. Hunde, katte, kanariefugle samt forsøgsdyr og dyr fra naturen. Måske har vi en lidt mere markant holdning end andre danske dyreværnsforeninger fx er vi imod jagt og dyreforsøg, ligesom vi ikke synes, at elefanter og søløver skal latterliggøres i cirkus. Men aldrig går vi uden for lovens rammer, og altid respekterer vi demokratiets regler. Således sidder jeg selv i Justitsministeriets Dyreetiske Råd. Vi arbejder alle frivilligt og uden nogen form for betaling, fordi vi betragter det som et stort privilegium i sig selv at få mulighed for at gøre en aktiv indsats for det, der betyder så meget for os: Dyrene. Vil du vide mere om Dyrenes
Venner, kan vi kontaktes på tlf. 70 27 37 17
eller via vores hjemmeside: www.dyrenes-venner.dk
|