Af Lis Poulsen, formand for Landsforeningen J.A.K.

Hvor er J.A.K. i fremtiden?

Hvad vil vi med Landsforeningen J.A.K., og hvor er vi på vej hen? Det er et spørgsmål, som vi i hvert fald i bestyrelsen har stillet os selv og hinanden mange gange i løbet af de sidste par år. Vi har brugt megen tid på at diskutere foreningens fremtidige struktur.

Det er ikke noget, som vi løser her og nu, men vi er nødt til at forholde os til det, for fortsætter det, som det ser ud i dag, kan vi regne os frem til, hvornår det er slut. Som vi tidligere har berettet her i bladet og til møder rundt omkring i landet, så er medlemstallet stadig faldende. Tilgangen af nye medlemmer kan slet ikke opveje udmeldinger samt sletninger på grund af restancer.

Vi har med den foreningsstruktur, som blev indført for et par år siden, fået etableret et velfungerende repræsentantskab, som møder talstærkt op til de to årlige møder og er meget engageret i arbejdet. Vi har også indtryk af, at der igen er mødeaktiviteter i de fleste regioner, dog med begrænset deltagelse. Der mangler engagement fra de menige medlemmer.

Der mangler også engagement, når det gælder J.A.K. bladet. Vi modtager megen anerkendelse for J.A.K. bladet - det gælder især fra de foreninger, som vi er i kontakt med i forbindelse med udfærdigelse af temanumrene. Men vi mangler også her opbakning fra egne kredse. Det er ikke nok at vælge et repræsentantskab og nedsætte en bestyrelse og så regne med, at alt kører af sig selv. I en lille forening som vor må alle kræfter sættes ind, hvis vi mener noget med det og vil have vore holdninger frem i lyset.

Vi må i bestyrelsen hele tiden skære ned på aktiviteterne for at få økonomien til at hænge sammen, og vi står i øjeblikket over for endnu en ændring. Den 1. marts 2004 bortfalder portostøtten, og den fremtidige udsendelse af J.A.K. bladet sker til almindelig brevtakst.

Vi drøfter i øjeblikket både i bestyrelsen og i redaktionsudvalget, om vi kan reducere antallet af J.A.K. blade til 4 temanumre samt 2 medlemsnumre om året - for at få tallene til at balancere. Vi drøfter også muligheden af at få reduceret udgifterne til medlemsnumrene ved at ændre på layout m.v. Vi må nok erkende, at medlemstallet har nået et punkt, hvor der ikke er megen plads til aktiviteter, der koster noget. Vi vil faktisk meget nødig skære på kvalitet og kreativitet, men hvad er alternativet?

Hvad kan vi gøre, for at det kan blive bedre? Er der mulighed for at hæve kontingentet og samtidig abonnementet på bladet, uden at vi mister flere medlemmer? Kan vi gøre en endnu større indsats for, at flere af de cirka 15.000 brugere af vore pengeinstitutter på en eller anden måde kommer til at bidrage til driften af den ideologiske forening? Bør vi ikke alle bidrage til opretholdelse af den ideologiske forening under en eller anden form?

Det er muligt, vi skal gøre som i andre kredse, at man automatisk er med i Landsforeningen, når man er bruger af et J.A.K. pengeinstitut, og at den ideologiske forening drives økonomisk af pengeinstitutterne, eventuelt i forhold til antal brugere.

Er der overhovedet behov for Landsforeningen J.A.K.? I bestyrelsen mener vi, at der er mere brug for Landsforeningen J.A.K. end nogensinde til at fastholde ideologien. De praktiske funktioner arbejder i dag helt selvstændigt, og vi finder det meget vigtigt, at vi har Landsforeningen som det samlende punkt også i fremtiden.

På repræsentantskabsmødet i Odense den 27. marts skal foreningens fremtid igen til debat. Har du som medlem en mening, du gerne vil give til kende, og ikke selv har mulighed for at møde op, er du meget velkommen til at sende dine kommentarer til bestyrelsen eller til dine regionale medlemmer af repræsentantskabet. 

Der er brug for os alle sammen - ikke mindst i det fremtidige arbejde.

J.A.K. bladet