| J.A.K. bladet
Leder af redaktionen Nutidens bosætninger Nutidens bosætninger er heldigvis ikke - som de
fleste tror - et spørgsmål om, hvordan pengene yngler bedst. Jamen, er der da ikke et globalt opsving på vej i
verden?? Jo, desværre er det gamle mundheld om “den enes død,
den andens brød” stadig gældende. Den amerikanske krig i Irak bistået af små
“piplande” har igangsat et globalt økonomisk opsving og styrket den
amerikanske økonomi, som skønnes at blive til en årlig vækstrate på
over 7% mod - inden krigen i Irak startede - på 3-4%. Vi ved jo også, at stærkt stigende offentligt
forbrug og såkaldte ufinansierede skattelettelser er allergien i vækstraten.
Seneste skud på “gaveregnen”, som vi og de
kommende slægter i øvrigt selv kommer til at betale - hvor skal pengene
ellers komme fra - er vor egen finansministers opfordring til større
forbrug - “forbrugerfest” - til os danskere, der i forhold til de
fleste andre jordmennesker ikke alene overfylder os med alskens
brugelige/ubrugelige materielle goder og også i forvejen er ved at “æde
os ihjel”. En sund vækstfaktor kaldes det stigende overforbrug
ikke alene, men og måske især globalt set. Har vi en økonomisk
supermagt - det kan man kalde monopol, så det klodser noget! - og dette
lands vækst trækker resten af verden med. Selvom der er langt mellem kommunistisk og demokratisk
regeringsstil, så er det en realitet, at først og fremmest Kina er
blevet hovedleverandør til de amerikanske forbrugere. Især “forbruger-elektronik” af enhver tænkelig
art er Kinas store eksportvare - arbejdskraften er der jo nok af og koster
ingenting, og de avancerede komponenter får man især fra de flittige
japanere, som nu er ved at komme ud af den lange lavvækstfælde. Det er moderne økonomisk brobygning, men er det sunde
nutidsbosætninger? Med hensyn til EU-området bliver der nok tale om den
svageste vækst blandt de globale økonomier. Frankrig og Tyskland - som
åbenbart lever på særlige regler i Europa - har jo haft og har vel
stadig svært ved at leve op til egne udformede love og regler. Regler for
de store og regler for de små lyder deres dagsorden. Er det moderne nutidsbosætning ? Det hævdes, at der altid vil være ren klar sammenhæng
mellem indikatorerne (bl.a. virksomhedsforventninger–ne) og den faktiske
udvikling og mellem den økonomiske udvikling og aktiekurserne. Vækst og værdiskabelse hænger sammen til trøst for
de mange, der ønsker en rationel forklaring på prissætning af fx
aktier. Hvad så os andre?? Netop FRILAND-folket - som eksempel - har fundet et
sundt alternativt til spekulations- og forureningsbyggeriet. Et
alternativ, der ikke går ud på at finde ud af, hvor pengeynglen er størst
for den enkelte, men hvor man betragter den levende jords gaveregn som et
“lån”, der på et eller andet tidspunkt skal tilbagebetales enten af
os, der er lånere, eller senere af dem, der skal betale vore “lån”
tilbage. Eller er der ikke plads til at “BOSÆTTE SIG MED
OMSORG OG INDSIGT”, som artiklen på side side 4-5-6 så glimrende
udtrykker det. Det væsentligste er jo en ramme, hvor der skabes tryghed,
omsorg og kærlighed. Det er fundamentet til det holdbare byggeri. Også artiklen - begyndende på side 7 - lægger vægt
på “ET FAMILIÆRT BOFÆLLESSKAB” - denne gang baseret på Feng Shui.
Igen i denne artikel bliver vi “advaret” mod at lade os spænde for gældsvognen,
og hvor fornuftigt det kan være at lade sig rådgive af Folkesparekassen
eller et andet J.A.K. pengeinstitut. Bemærk den enkle læresætning eller det gode råd,
som fremgår af artiklen side 9: “det du tænker, udstråler du. Det du
udstråler, tiltrækker du”. Det kan vi virkelig bruge i vor hverdag. Der må naturligvis også henvises til artiklen
“Byggeri i harmoni med naturen - mere end økobyggeri” på side 11.
Denne spændende artikel er et “krydderi, der smager”, og som lever op
til dette temanummers indhold. Som de øvrige artikler gør opmærksom på og
opfordrer til - økologi - vedvarende energi - genbrug - og mange andre
tiltag - så bærer denne artikel i høj grad præg af søgen efter det
optimale og det at lytte til naturens love. Denne leders hovedsigte er ikke at kommentere alle de
tekniske fortræffeligheder og fordele - det gør artiklernes forfattere så
ganske glimrende, men at fremhæve betydningen af forståelsen for,
hvordan vi behandler vor levende moder jord på en bedre måde. Det kommer
os alle til gode både fysisk og mentalt, og der er faktisk “plads nok
til alle” - altså “til alle der vil”. Hvis vi sætter tæring efter næring og ser ud over
denne jords elendighed, så bør vi ikke forlade det fysiske plan som “lånere”,
men snarere som “långivere”, og så skabes der plads til sunde
“nutidens bosætninger”. o |