Friland – rammer for et bæredygtigt liv

Af Finn Bentzen  

Netop et frit land til frie mennesker 
giver muligheder for frihed til 
at vælge noget fra -  
for at vælge noget nyt til i frihed. (fb)

Gennem de sidste par år har DR (Danmarks Radio) vist en række spændende programmer omkring FRILAND – levende huse – levende mennesker – levende medier. Rammen for etableringen var/er - fortæller Helle Hestbjerg fra FRILAND 7, 8410 Rønde - 4,5 ha jord, 24 voksne, 9 børn og et sæt principper for et liv i frihed.

Principperne og ønskerne er enkle, men samtidig meget værdiskabende, nemlig: bæredygtigt og billigt selvbyggeri, der giver mulighed for et liv, som ikke baseres på gældsætning, hverken økonomisk eller miljømæssigt.

Den økonomiske gældfrihed skal om muligt rumme muligheder for erhvervsmæssige forsøg og tiltag, der ligesom tager udgangspunkt i en harmonisk hverdag, hvor hjemmearbejde kan være en naturlig del heraf.

Helle fortæller, at den miljømæssige gældfrihed relaterer sig til en bevidsthed om ressourcer og forbrug. Målet er her en boform, hvor der ikke produceres affald.

Mangfoldighed – og hvordan kom den i gang?

Efter den stiftende generalforsamling i januar 2002 var Andelsforeningen Friland en realitet.

Den 1. marts 2002 blev jordarealet ved Feldballe på Djursland foreningens eje.

Foreningen stod selv for den interne opmåling og byggemodning af 12 byggelodder – 11 familielodder og 1 ungdomslod med plads til 3-5 mindre huse

Helle fortæller, at sammensætningen af de mennesker, som var med i starten af Friland, skete ud fra et ønske om repræsentation af såvel hoved, hånd og hjerte, dvs. både videnformidlere, håndværkere og social-/og kulturarbejdere.

Et resultat af de meget forskellige mennesker i gruppen blev netop den store mangfoldighed i typer af byggerier og materialevalg, som tydeligt fremgik og forhåbentlig stadig vil fremgå af de nævnte tv-udsendelser.

Vi er mange, der glæder os meget over at blive beriget med overskriften ”Natur- og genbrugsmaterialer”. Disse genbrugsmaterialer, som blev vist som gamle klude, savsmuld og aviser suppleret med træ, halm, ler, sand, muslingeskaller og mursten, er blevet set kombineret på mange forskellige måder. Også på spildevands-området vil der fortsat blive etableret forskellige typer én-familie-anlæg.

Tidsforløb – i meget korte uddrag !

I marts måned 2002 følges første byggeri på FRILAND af Frilandshuset tæt af  TV i tre udsendelser.

På en byggedag er fundamentet lagt, spærrene rejst og vinduerne sat i. Allerede efter 4 dage er der rejsegilde.

Frilandshuset bliver et enestående eksperiment, hvor vi på skærmen så isolering med klude, savsmuld, hør, aviser og muslingeskaller.

Muslingeskaller bruges også som både gulv- og tagdække. Jo, vi - der fulgte med i udsendelserne - kom ”ud i naturen” igen!

I maj måned 2002 kom der ”frilændere” udefra. Fra Canada kom selveste byggelegenden B. Allan Machie, som siden 1930-erne har ”savet i træ”. Se ham dirigere taktstokken mod store kraner med granvoksne træstammer var og blev en oplevelse for sig selv.

I juli måned 2002 begyndte byggerierne at skyde op over alt på Friland. Det var ikke professionelle  bygningshåndværkere, der var gået i gang, men ofte amatører, som ikke havde prøvet et sådant projekt før.

I september 2002 begyndte sommerens og efterårets arbejde på Frilandshuset at vise sig. Fem engagerede kursushold gjorde, at resultatet  blev så hurtigt spændende for os, der fulgte med.

I marts 2003 var der igen hektisk aktivitet i forbindelse med byggeri og anlæg. Selvom ikke alt lå i dvale i de værste vintermåneder, fik vi seere det indtryk, at der var flere ”frilænderne”, der på den ene og den anden måde tog en ”pause” fra byggeriet. Nogle for at fordøje, andre for at passe arbejde og andre igen for på den ene eller anden måde at tilføre deres ”beskedne” projekt ny kapital og ny energi.

I maj 2003 observerede man mange udendørsaktiviteter. Bl.a. bemærker man, at opførelse af udekøkkener havde en stor prioritet i FRILAND.

I juli måned 2003 holdt ikke mindre end 400 arkitektstuderende fra 32 forskellige lande sommerkursus på Djursland, hvor de medvirkende besøgte FRILAND og på 11 dage byggede en udstillingspavillon og en dome i halm.

I september 2003 satte frilænderne igen tempoet i vejret. Nu nærmede en lang udendørs sæson sin afslutning, og selvom efteråret havde været ganske mildt, så er det, som om aktiviteterne rykkede indendørs. Der var dog een, der lige skulle lægge græs på taget inden.

Økonomien – må ikke bremse friheden!

Når Helle fortæller, at et af hovedprincipperne for FRILAND er en gældfri tilværelse, så banker hjertet en ekstra gang på en J.A.K.er, der minder læserne om Landsforeningen J.A.K.s formål, nemlig:

Gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

Der er for mig ingen tvivl om, at initiativer – ført ud i virkeligheden som dette – er et levende bevis på praktiske funktioner på økonomisk frigørelse.

Helle fortæller da også, at en paragraf i vedtægterne hindrer muligheden for, at jord og huse kan stilles som sikkerhed ved evt. optagelse af lån.

Dette bevirker – forhåbentlig – at frilænderne ikke bygger for stort og flot, men bygger på en måde, der begrænser gælden ved byggerierne.

Vi ved jo alle, at med lave ”huslejeomkostninger” bortfalder kravet til en stor fast indtjening - og artiklens overskrift kan dermed lettere realiseres. Helle har valgt at kalde denne frihed for ”livsfrihed”, hvilket må siges at være en stor livsgevinst.

Efter det første byggeår vurderes det, fortæller Helle – at etableringsfasen inkl. byggefasen vil strække sig over 4-5 år for FRILAND som helhed. I denne periode vil der ud over boligbyggerierne også blive opført erhvervslokaler og grønne områder.

Livskvalitet – søges!

Helle fortæller engageret videre, at det særegne ved FRILAND ligger i visionen om at udnytte de muligheder, som lave ”huslejeomkostninger” giver. Endvidere erhvervsmæssige eksperimenter – igangsætning – med arbejdsplads i hjemmet, i miljøet og i FRILAND betragtes også som høj livskvalitet.

Det er således i øjeblikket, at mindst een i hver husstand skal have plan for virksomhed med base i FRILAND.

Dette skulle i princippet sikre liv i landsbyen døgnet rundt.

Med den sammensætning af forskellige mennesker – som beskrevet ovenfor  - FRILAND er sammensat af, følger rige muligheder for gensidig inspiration til nytænkning.

Ved at undgå at være en del af pendlerkulturen med det miljøsvineri og ressourcespild, dette kan medføre, og i stedet arbejde med hjemmet som base, skabes også en mulighed for en mere fleksibel indretning af hverdagen for sig selv og sin egen familie. Dette ses som et kvalificeret bud på en anderledes familie- og socialkultur, hvor det enkelte individs livskvalitet bliver sat øverst.  

Formidling – til lyttere og seere!

Det har virkelig været glædeligt at registrere at DR = Danmarks Radio har været en aktiv formidler af FRILAND, som med få eksempler beskrevet overfor.

Således har DR lejet 1,5 hektar jord af Andelsforeningen FRILAND. Det er herfra, budskabet om bæredygtigt byggeri og den løbende orientering om opbygningen af den nye type landsby bringes videre til landets lyttere og seere.

Dels følger DR de meget forskellige mennesker i deres etablering på FRILAND og dels står DR selv for opførsel af forskellige huse, hvor der eksperimenteres med byggematerialer og teknik.

Andelsforeningen FRILAND ser det også som en væsentlig rolle at være med til at gøre samfundsdebatten om livskvalitet, boformer og bæredygtighed bredere og samtidig være med til at præge den fremtidige udvikling.

En klog mand har sagt, at Rom ikke blev bygget på en dag, men at de den første dag kun nåede at grave kloakerne.

Frilænderne har uden at ændre ”planerne”  for manges vedkommende måtte ”skrotte” den tidsmæssige side. Det har de det faktisk godt med, fortæller Helle. Hermed elimineres en væsentlig stressfaktor.

Tilværelsen i skurvognene på byggepladserne – både sommer og vinter – har lært frilænderne, at begrænset plads og stor fysisk nærhed blandt familiemedlemmerne også kan være af stor kvalitet.

Frilænderne vil af mange nok blive betragtet som naive idealister, der prøver på at realisere deres drømmeverden. Sådan har vi, der via J.A.K. prøver at etablere en bevægelse  for folkets menneskelige og økonomiske frigørelse, det faktisk også. Vi bliver jo også ofte betragtet som naive og drømmere af en verden, som ikke eksisterer.

Rentens udvikling gennem de seneste år og spekulationens begrænsede muligheder på nogle områder bekræfter både frilænderne og  J.A.K.ere i, at arbejdet er begyndt og bør fuldføres. o

J.A.K. bladet