| J.A.K. bladet
...en beretning fra det
virkelige liv af Orla Jensen Det har været en
fantastisk spændende periode, og det er slet ikke til at forstå, at der
allerede er gået to år,
siden vi første gang satte vore ben på matriklen. Men sådan er det, når man
beskæftiger sig med det, der interesserer én,
og er i færd med at udleve sine højeste drømme...! Bofællesskabet består af
Gitte Brandt og Jan Korsager. Gitte er 35 år, uddannet som bogholder og
har for nylig startet eget bogholderfirma fra hjemmeadressen. Jan er 43 år
og maskinmester på Viborg Kraftvarmeværk. De har børnene Trine 12 år,
Signe 7 år og Lasse 2 år. Så er der Gittes forældre Hanne Brandt, 56
år, uddannet advokatsekretær, nu blomsterbinder, og Orla Jensen, 58 år,
forhenværende
bogtrykker, nu psykoterapeut. De “gamles” efteruddannelser er
taget inden for de sidste 5 år! Det hele startede, da vi fik
Jan som svigersøn for ca. 4 år siden. De unge ville så etablere sig
sammen, og det skulle være på landet, da de begge ville bo tæt på
naturen. Målet var, at boligudgifterne ikke skulle være større, end at
Gitte kunne arbejde hjemmefra, og Jan havde sin indtægt udefra. Vi ældre
var slet ikke inde i planerne fra starten, ud over at vi diskuterede,
hvordan de unge kunne realisere deres planer. Lad dig ikke spænde for gældsvognen Så inviterede
Folkesparekassen til et informationsmøde om halmhuse. Foredragsholderen
var Steen Møller, der tidligere havde “optrådt” med Daimi i TV,
netop med at bygge et lille billigt halmhus. Vi tog alle sammen til mødet
og blev grebet af Steens entusiasme, ikke bare om byggeriets muligheder,
men lige så meget af hans filosofi om at bygge, så man ikke blev bundet
for “gældsvognen” resten af sine dage. Med andre ord som Steen
udtrykte det: Hvis man køber et hus, så sælger man sin frihed. For
Gitte og Jan var det frihed til at leve det liv, der er i overensstemmelse
med deres livsværdier, og samtidig bevare friheden til at være mere
sammen med deres børn - altså en klar prioritering set i forhold til
“gældsvognen”. Umiddelbart efter
informationsmødet havde Steen så lavet et kursus i halmhusbyggeri på
Sdr. Felding Højskole. Det var i januar 2002. Jan og jeg meldte os til
kurset, hvor vi i løbet af ugen fik bygget en lille shelde. Vi startede
mandag morgen med at gå i skoven og fælde træerne, hente halm,
muslingeskaller, kalmarbrædder til taget og lerpuds til beskyttelse af
halmen. Om fredagen havde vi “indflytterfest”. - Hver aften var der
teori og foredrag. En enkelt dag blev brugt til ekskursion. Vi besøgte
tre familier, der alle var i gang med at realisere deres drømme. Med en helt klar overbevisning
om, at det kunne vi også gøre, sluttede en spændende og lærerig uge. Forinden havde Jan bogstavelig
talt været på jagt - også efter stedet! På én af jagtturene kom
selskabet forbi en faldefærdig ejendom på Ungstrupvej ved Thorning. Den
“passede” i pris, da alle bygninger havde stået ubeboet i ca. 15 år
og kun var til at rive ned. Mulighederne for at starte på bar grund var
her til stede. Grunden var på ca. 6.000 m2. Fritidsbyggeri Der var dog én ting, som stod
klart for familien: Med tre børn skal vi ikke bo i skurvogne,
campingvogne eller udhuse i byggeperioden. Da hele byggeriet skulle foregå
i fritiden, gættede vi på, at det kunne strække sig over 3-4 år! Der blev så lagt planer: De
unge købte et præfabrikeret træhus på ca. 115 m2.
Det blev skruet sammen, således at det kan skilles ad igen, når
halmhuset står færdigt. Denne fremgangsmåde blev godkendt af Kjellerup
kommune. Huset blev leveret dagen før
Påske i 2002, og den 15. juli kunne der fejres Lasses 1-års fødselsdag
samt indflytning! - Det var den første store dag i vores nye liv! - Og vi
havde lavet det hele selv! Næste skridt var, at vi
skulle bygge det projekterede værksted, så vi havde et sted til alt
vores værktøj - for her var efterhånden investeret en mindre formue -
for som vi mænd sagde: “Vi skal ikke gå ned på manglen af værktøj!”
(- og i øvrigt skulle det være forsvarligt låst inde, for at
forsikringen ville dække evt. indbrud). Til værktøjet hører også
en rendegraver. God gammel, brugt; men den har vist sig at være guld værd,
når der skulle graves kloak, sokkel, flyttes jord, planeres, rykkes trærødder
op og meget mere. “...jeg har lavet
gratin!” I hele byggeperioden blev
Hanne og jeg så glade ved at gå derude og hjælpe med byggeriet, men også
det at være i nær kontakt med vores børnebørn, datter og svigersøn
gjorde, at nye planer blev lagt...! En dag, da Hanne kom hjem fra
et møde med sin sagsbehandler i AF, efter at være blevet afvist
omskoling til blomsterbinder (som dog senere blev gennemført), var hun
meget nedtrykt og modløs i forhold til “systemet”. Under fællesspisningen
om aftenen kom Jan så med det forslag, at hun kunne jo sælge huset i
Sejs, så kunne vi bygge et tofamilieshus, således at friværdien fra
Sejs kunne dække Hannes og min andel af nybyggeriet - og vi gamle kunne så
sidde “glade og gældfrie” - og Hanne kunne melde sig ud af
arbejdsmarkedet og tage sig lidt af børnebørnene - så skulle vi andre
nok “...slæbe de penge hjem, som vi havde brug for til realisere vores
fælles drømme om en anderledes prioriteret fremtid…”. - Så endnu en
gang blev fremtidsplanerne ændret: ...for hvis vi nu lavede værkstedet på
ca. 50 m2
om til “midlertidig beboelse”, så kunne vi jo bruge friværdien fra
Sejs til byggekredit for halmhuset og sidde huslejefrit i byggeperioden,
da værkstedet skulle bygges af genbrugsmaterialer! En anden væsentlig faktor for
“bofællesskabstanken” var, at Gitte kunne huske fra sin barndom, hvor
vi boede sammen med mine forældre i en tofamiliers ejendom på landet.
For som hun sagde: Hvis I var vrede på os (eller vi ikke kunne lide
maden): “...så går vi bare
op til farmor. Farfar havde også altid tid til os”. Hanne kunne også
huske, hvor dejligt det var, når hun kom hjem fra arbejde klokken halv
seks, og farmor åbnede vinduet og sagde: “...jeg har lavet gratin!!! -
og jeg skal nok klare opvasken - få du nu bare ungerne i seng”. Så Hanne og jeg var hurtige
til at tage imod “tilbudet”. Kan vi bo i værkstedet? Men kunne vi så bo på 50 m2
i 3-4 år? - JA, blev vi enige om, for vi skulle jo gå “ude” og bygge
i fritiden, og hvis vi skulle have gæster, kunne vi jo bytte med Gitte og
Jans hus. Ny ansøgning til Kjellerup kommune. Også her fik vi
tilladelse, dog max. 3 år, under forudsætning af, at “værkstedet”
opfyldte alle bygningsmæssige krav. Vi har nu bygget værkstedet
af genbrugsmaterialer: Alt tømmeret fra nedbrydning i Virklund, pris
1.500 kr. Døre og vinduer fra “Pulterkammeret”, i alt 5.000 kr.
Mursten til køkken og bruseniche er genbrug fra de gamle bygninger på
grunden; fliser var overskud fra vores søns køb af hus; køkken og
hvidevarer fra venner og bekendte, som Hanne sleb ned og malede om. I øvrigt
blev værkstedet bygget som “prototype” og som en øvelse på
halmhusbyggeriet med bl.a. komposteringstoilet og tilhørende
pilerensningsanlæg for begge husstande (der er alm. toilet med skyl i træhuset).
Og øvelsen lykkedes. De 50 m2
har kostet os under 3.000 kr. pr. m2,
incl. alle autoriserede installationer. De 150.000 kr. svarer til det beløb,
som vi skulle have betalt i renter og afdrag på 4 år i Sejs! - og så
bor vi på byggegrunden i et dejligt lille “sommerhus”! Men nu skal vi også til at
bygge halmhus!!! Nu er der snart gået to år
med “forberedelserne”. Men sikken en dejlig proces. Vi har virkelig lært
hinanden at kende på en anden måde. Vores samtaler over måltiderne er
ofte blevet lange og dybe - og meget personlige - helt ind til den
inderste sjæl! Jeg vil ikke afvise, at én af årsagerne har været min
tilgang til det psykoterapeutiske studium, som Hanne også fik indblik i
ved at gennemføre basisåret for uddannelsen. Det har betydet, at vi
virkelig har fået talt ud om alle livets tilsyneladende svære spørgsmål.
Forhold, der også har bredt sig til vores anden datter og vores søn - og
deres partnere, således at når vi “går i dybden” (eller måske
bedre “i højden”); så er der ingen, der står udenfor! - ikke engang
vores børnebørn. Det får mig til at tænke på en episode, hvor vi alle
var samlet i en skihytte i Norge, og snakken gik livligt, indtil Signe,
dengang 4 år, kravlede op på hendes mors skød og spurgte: “...er du
helt tryg ved det, som morfar siger???” - Og da svaret var “JA”,
kravlede Signe ned og legede videre, som intet var sket! Vi har bestået! Prøveperioden for bofællesskabet
er nu udløbet, og vi er klar til at lægge de nye reviderede planer: Hvordan skal huset indrettes,
hvor skal det placeres på grunden, hvilke materialer skal vi vælge osv. Mange spørgsmål, på trods
af vore talrige erfaringer. For nu at sikre os, at vi får fat i alle de
positive energier, som er tilgængelige i universet, foreslog jeg, at vi
konsulterede en Feng Shui konsulent. Hanne og jeg havde for et par år
siden været til et foredrag om Feng Shui og der fået at vide, at vi blev
tappet for energi ved at sove i vandseng. Den blev derfor skiftet ud. Vi
fik også at vide, at ALT er energi, lige fra det vi tænker og til det,
vi omgiver os med. Så der var nok at tage fat på. Men man bliver jo ikke
alt vidende på et weekendkursus. De forhold, som ligger til grund for
Feng Shui-filosofien, gav mig dog så meget indsigt, at jeg ikke kunne
afvise, at det havde en betydning for vores levevis og boligindretning. Da
jeg ikke kunne svare på alle de spørgsmål, som Hanne, Gitte og Jan
stillede, foreslog jeg, at vi kontaktede Ralf og Vibeke, som var mine Feng
Shui-lærere; inviterede dem til en kop kaffe, så de kunne fortælle,
hvad de mente, de kunne gøre for vores familie og nye bofællesskab. Det blev en forrygende spændende
lørdag formiddag, som først sluttede kl. 17.00! De fortalte først om
baggrunden, derefter om de opgaver, de havde løst for andre, og til sidst
hvad de kunne gøre for os. Ikke bare for boligen, men også for os som
mennesker, incl. vore børnebørn. Åndernes magt? Resultatet blev, at vi har
indgået en aftale, der skal strække sig over hele byggeperioden,
begyndende med en “oprydning og rensning” af grunden. Det viste sig
nemlig, at en “ældre, vranten (gal) dame ikke ville slippe grunden”.
Der gik helt “Åndernes magt” i det. Det viste sig nemlig, at nogle
dage, før Ralf og Vibeke kom, var
Trine, lidt skrækslagen, kommet til Hanne og bedt hende om at komme ned
og fjerne et gammelt spejl, som stadigvæk hang i det gamle køkken (som
ungerne havde gjort rent og indrettet til legehus) - fordi hun havde set
“den gamle dame i spejlet”. Hun er nu bragt hinsides! Andre forhold, bl.a. omkring
sygdom i de unges familie. Før de flyttede ind i træhuset, var de aldrig
syge, men efterfølgende var de plaget af hovedpine og influenza mm. Også
det kunne Ralf “læse” ud fra beplantningen og ved at foretage jordstrålemålinger
samt andre “smog”-former. Det er nu blevet afhjulpet, og alle har det
meget bedre i dag! Så Feng Shui-filosofien kan også bruges i
menneskelige relationer. En total Feng Shui plan Det kom frem under mødet med
Ralf og Vibeke, at de var involveret i store opgaver i udlandet sammen med
deres læremestre og havde lavet mange “afhjælpningsopgaver” for
kunder, både her og i udlandet (Ralf er født i Tyskland); men de havde
endnu ikke været med på en opgave, der startede med at rense en
byggegrund og efterfølgende være konsulenter på et helt familieprojekt.
Derfor syntes de jo også, at det kunne være en spændende opgave at løse
sammen med os. Da Ralf og Vibeke i skrivende
stund befinder sig i Italien på en projektopgave, kan jeg desværre ikke
vise tegninger og beskrivelser af Feng Shui-planen for vores kommende
halmhusbyggeri, men hvis der er læsere, der er interesseret, kan de
kontakte os, og vi kan sende dem kopier af materialet. Vi har dog lavet et budget på
et 2-familiers halmhus på ca. 350 m2, og det kommer ikke til at
koste 3.000 kr. pr. m2.
Det ved vi med erfaringen fra de to midlertidige træhuse. Selve Feng Shui-planen blev
forberedt på den måde, at vi alle 4, hver for sig, skulle svare på
“det enkle spørgsmål”: “Hvad vil du med resten af dit liv?” -
“Hvilke nye livsværdier lægger du vægt på; inden for familien, dig
personligt, dit arbejde og din fritid?”. Underspørgsmålene lød: Hvem
i husstanden vil tjene flest penge? - Hvad vil du beskæftige dig med? Pas på, hvad du tænker! Som “guide” fik vi en
enkelt læresætning: “Det du tænker, udstråler du. Det du udstråler,
tiltrækker du!”. Det gav virkelig stof til eftertanke. Så meget, at
Vibeke foreslog, at for hurtigere at gennemføre ændringerne i vores nye
livsstil og sikre, at vi nåede vores mål, skulle vi alle 4 på
“mental-trænings-kursus”. Det vil være for omfattende at komme ind på
her, men jeg kan uden overdrivelse sige, at det nok er de penge, vi har
haft mest udbytte af at investere i os selv - indtil dato! Hvis der nu er læsere, der
sidder og tænker: “Hvad koster alt dette?” - ja, så er det korte
svar (uden at sætte tal på): Det koster det samme som en arkitekt og en
havearkitekt. Der findes både gode arkitekter og mindre gode, der findes
dyre rådgivere og billige; - så vil du kende prisen, så gå selv ud og
hent tilbud! Vores konklusion er: “Hvis
gode råd er dyre; hvad er dårlige så?” - og vi er kommet dertil, at
vi vil hellere investere i os selv som mennesker end i mursten!!! Det, at vi nu har været
“tvunget” til at se på vores livsforløb i bakspejlet; men samtidig
SELV VALGT nogle nye livsværdier, har givet en indre ro, fri for sorger
og bekymringer; der igen har givet os energi og mod til at være tro mod
os selv og vores overbevisninger. Og det får vi brug for fra nu af og
mindst de 3 til 4 år, som byggeriet vil stå på. Nu vil vi i gang med at
realisere vores drømme - så kan andre tænke, hvad de vil! o |