J.A.K. bladet

Aktuel økonomi  

Ombytning af Dankort/VisaDankort

Aktuelle tal, som er værd at vide

Pengeinstitutsammenligning

Workshop


Ombytning af Dankort/VisaDankort

Af Uffe Madsen

Alle Dankort og VisaDankort i landets pengeinstitutter skal inden for det kommende års tid udskiftes. Inden udgangen af 2004 vil alle de nuværende kort, der er forsynet med en magnetstribe, være byttet ud med nye kort, hvor der ikke er en magnetstribe, men i stedet er der indbygget en chip. Dermed er sikkerheden væsentlig større, idet kopiering af kortet ikke længere vil være mulig.

På det nye kort vil der ikke som hidtil være foto, og underskriften påføres af kontohaver efter, at kortet er modtaget. Den hidtidige kode anvendes også på det nye kort.

Efter planen sker udskiftningen i 2. og 3. kvartal 2004.

Udvidet mulighed med hævekort

Ved anvendelse af hævekort, som kan udleveres i J.A.K. pengeinstitutterne, er der mulighed for at hæve kontanter overalt i Danmark. Det har været muligt i længere tid, men fra 15. december 2003 udvides ordningen, således at der bliver endnu flere steder, hvor der kan hæves.

Bl.a. vores unge kunder - dvs. kunder under 18 år, der ikke kan få udleveret Dankort - kan have stor glæde af et hævekort. Uanset hvor, man er i landet, og på hvilket tidspunkt på døgnet, kan man med et hævekort fra Folkesparekassen eller J.A.K. andelskassen hæve kontanter i andre pengeinstitutters kontantautomater.

Aftalen er indgået med samtlige pengeinstitutter i Danmark med undtagelse af de største banker - dvs. at pengeautomater hos Danske Bank / BG Bank, Nordea og Jyske Bank kan ikke anvendes, men alle andre vil spytte pengesedler ud, når kortet er stukket i automaten og koden er tastet ind. Det kræver naturligvis også, at der er dækning på kontoen. Der vil maksimalt kunne udbetales 2.000 kr. pr. døgn.

Der er hermed mulighed for at hæve kontanter i mere end 1.100 automater over hele Danmark.


Aktuelle tal, som er værd at vide

Af Uffe Madsen

  Diskontoen Nationalbankens 
udlånsrente
Fra november 2001 3,25 % 3,60 %
Fra 1. februar 2002   3,55 %
Fra 9. august 2002   3,50 %
Fra 30. august 2002   3,45 %
Fra 6. december 2002 2,75 % 2,95 %
Fra 7. marts 2003 2,50 % 2,70 %
Fra 23. maj 2003   2,65 %
Fra 6. juni 2003 2,00 % 2,15 %

Grænserne for pensionsindbetalinger

Maksimal indbetaling på kapitalpensionskonti og maksimalt fradrag på ratepension og pensionsordning med løbende udbetalinger:

2003   38.900 kr.              

2004   40.100 kr.


Pengeinstitutsammenligning
Hvad koster det at være kunde i et pengeinstitut?

Af Uffe Madsen

I udgaven af tidsskriftet "Penge & Privarøkonomi" var der, som der er hvert år, en sammenligning af, hvad det koster at være kunde i en række udvalgte pengeinstitutter. Der tages udgangspunkt i økonomien hos en familie bestående af 2 voksne og 2 børn. 

Beskrivelse af husstanden:  
Familien består af to voksne og to børn.
Der er en årlig husstandsindkomst på kr. 720.000.
Familien har eget hus og bil.
Huset vurderet til kr. 1.850.000.
 
Sammensætningen af husstandsøkonomien:
  Indlån:
        Budget / lønkonto 25.000
        Børneopsparingskonto 10.000
        Børneopsparingskonto 20.000
        Kapitalpension 40.000
        Kapitalpension 150.000
        Værdipapirsdepot (obligationer) 30.000
        Værdipapirsdepot (aktier) 70.000
  Udlån:
        Kassekredit til løn -30.000
        Forbrugslån - 3 års løbetid -20.000
        Billån over 5 år (udbt. 20%) -100.000
        Boliglån over 10 år (80-100%) -125.000
 
  Nettoengagement 70.000
     
  Årlige serviceydelser:
  2 VisaDankort til kassekredit
  24 hævninger ved kassen
  12 dankorthævninger i eget pengeinstitut i åbningstiden
  12 dankorthævninger i eget pengeinstitut uden for åbningstiden
  12 dankorthævninger i fremmed pengeinstitut i åbningstiden
  12 dankorthævninger i fremmed pengeinstitut uden for åbningstiden
  12 checks
  300 dankorttransaktioner i forretninger
  180 overførsler via PBS
  12 betalinger via kuvertservice
  Kvartalsvise kontoudtog for løn- og budgetkonti
  Aktiedepotet omlægges 2 gange årligt
  Obligationsdepotet omlægges 1 gang årligt

 

Total beløbet angiver den årlige udgift til renter 
(efter skat) og gebyrer.

   
Nr.: Bank Total
1 Basisbank 5.987
2 SkandiaBanken A/S 7.612
3 SEB 8.764
4 Sparekassen Himmerland 9.181
5 Løkken Sparekasse 9.367
6 Nykredit Bank 9.806
7 Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn 9.876
8 Nextbank 10.013
9 Folkesparekassen 10.065
10 Lån & Spar Bank 10.463
11 Morsø Sparekasse 10.598
12 Vivild og Omegns Sparekasse 10.716
13 Bonusbanken 10.723
14 Kreditbanken 10.924
15 Ringkjøbing Landbobank 10.946
16 Sparekassen Lolland 11.007
17 Sparbank Vest Fjernservice 11.070
18 Djursland Bank 11.078
19 Sparbank Vest 11.244
20 Alm. Brand Bank 11.475
21 Sparekassen Vestsalling 11.481
22 Forstædernes Bank 11.807
23 Day2Day Bank 11.911
24 Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse 11.943
25 Langå Sparekasse 12.145
26 BG Bank 12.168
27 Handelsbanken Midtbank 12.171
28 Amtssparekassen Fyn 12.194
29 Sparekassen Vendsyssel 12.200
30 Danske Bank 12.258
31 Nordea 12.402
32 Amagerbanken 12.474
33 Sydbank 12.800
34 Middelfart Sparekasse 12.832
35 Sparekassen Hvetbo 12.945
36 Spar Nord Bank 13.039
37 Salling Bank 13.276
38 Sparekassen Skals 13.367
39 Nørresundby Bank 13.396
40 Jelling Sparekasse 13.461
41 Skjern Bank 13.471
42 Den Jyske Sparekasse 13.532
43 Ringkjøbing Bank 13.559
44 Sparekassen Midtfjord 13.644
45 Arbejdernes Landsbank 14.568
46 Jyske Bank 15.458
47 Nordjyske Bank 15.506
48 Haandværkerbanken 16.675
Gennemsnit for alle pengeinstitutter  11.825

Folkesparekassen indgår ikke i sammenligningen, men det pågældende kundeengagement vil gennem anvendelse af sparekassens rentefrie konti og tilhørende rentefri lånemulighed give en placering som nummer 9, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Denne placering skal ydermere ses i lyset af, at alle foranstående pengeinstitutter med undtagelse af 4 er rene internetbanker uden filialer til kundeekspedition.

Som følge af manglende oplysninger har det ikke været muligt at medtage de øvrige J.A.K. pengeinstitutter i sammenligningen, men mange af andelskasserne vil sandsynligvis ligge på linie med prisen i Folkesparekassen.


Workshop

J.A.K. KURSUS DEN 8. NOVEMBER 2003

Af Finn Bentzen  

Landsforeningens bestyrelse havde gennem en længere periode ønsket og arbejdet med afholdelse af WORKSHOP, der først og fremmest skulle samle samt om muligt også igangsætte og gøre os bedre.

Der var i Folkesparekassens lokaler - som altid velvilligt bliver stillet til rådighed - samlet små 40 deltagere i kurset, repræsenteret af 7 J.A.K. pengeinstitutter. Det kan kun beklages, at de øvrige pengeinstitutter ikke var repræsenteret, mest for deres egen skyld, for der var virkelig noget at få med hjem til det fremtidige og daglige arbejde.

Landsforeningen var repræsenteret af formand og næstformand, der i øvrigt sammen med Asger Sørensen fra Fælleskassen Samøkonomi i København var boldspillere med kursets coach Leanne Cecilie Johansen.

Hvordan bliver vi bedre?

Leanne indledte kurset med at fortælle os noget om, hvordan vi bliver bedre. Vi skal nødvendigvis ikke forandre, men måske snarere tænke i visioner og styrke og udvikle J.A.K.s og vor egen moral og vort sociale ansvar.

Vi skal være opmærksom på, at kunder tænker i troværdighed, ikke i egoisme, men i helhed.

Leanne fortsatte med at beskrive fremtidens kunder ved gennemgang af de nyudarbejdede brochurer.

Udgangspunktet var, at vi alle selv er ansvarlige for vort eget liv, og det gjaldt selvsagt også vort valg af mål, midler og visioner omkring den rentefri økonomi.

J.A.K. og renten

Inden havde Uffe Madsen i korte træk ført os gennem J.A.K.s historie og givet kurset et bud på, hvorfor renten er så uheldig en faktor.

Vi, der har hørt Uffe før, ved, at her er han på hjemmebane, og her kan han berige os med realiteter, der vil noget.

Uffe gjorde en del ud af at forklare og rette den misforståelse, at J.A.K. i sin drøm om at være med til at skabe en bedre og et mere retfærdigt samfund fandt det moralsk anstødeligt at beskæftige sig med penge.

Det er vigtigt at understrege: At tjene penge er selvsagt ok, men at tjene på penge, er det, der skaber uligheden i verden.

Arbejde i grupper

Kurset fortsatte med oplæg og gruppearbejde.

Det vil være helt umuligt her at gennemgå samtlige 3 gruppeopgaver, og især fordi der var ikke mindre end 6 grupper, som rokerede, for at der ikke at der skulle gå »indavl« i gruppearbejdet.

Undertegnede håber med redaktionens og bestyrelsens velsignelse senere at kunne udarbejde et sammenkog af de stillede spørgsmål til gruppeopgaverne og gruppernes interessante besvarelser af de spændende spørgsmål, hvoraf skal nævnes:

Hvad betyder rentefri lån, og kan det lade sig gøre?

Hvad opnår jeg som andelshaver i J.A.K.?

Hvad vil du gøre som ansat og som repræsentant for dit pengeinstitut for at skabe kundekontakter?

Hvordan vil I arbejde videre, når I kommer hjem?

Hvor ser du J.A.K. om 5 år?

Hvad er din egen ideologi i forhold til J.A.K.s?

Vurdering af kurset

Dagens kursusforløb - og evalueringen, som der kun var afsat 15 minutter til - viste, at denne form for sammenkomst har betydning for vort arbejde på mange niveauer.

Der er ingen tvivl om for landsforeningens bestyrelse, at kurser af den art burde være en naturlig del af alle andelskassernes virksomhed. Bestyrelsen følger gerne arbejdet op ved at deltage i kurser, møder og sammenkomster med medarbejdere, repræsentantskab og bestyrelser, hvor dette måtte ønskes.

Den efterfølgende kursusvurdering viste landsforeningens bestyrelse, at denne form for workshop bør følges op og udbygges.

Af de gennemgående positive besvarelser skal nævnes svar som:

Fyldestgørende materiale, gode grupperinger

Efterlyser mere tid til diskussion

Jeg tager hjem med ny energi og optimisme

Noget til eftertanke

En kursusform, der virker berigende og social. Bør følges op løbende

En god lørdag med en god og accepterende atmosfære, men også bemærkninger til eftertanke som:

Manglende præcisering i spørgeskemaerne, om det drejede sig om pengesinstitutterne eller Landsforeningen

Spørgsmålene til gruppearbejdet overlappede hinanden - men vi kom da rundt om meget

For mange emner til den tildelte tid

Det stakkels personale kan ikke selv trække læsset.

Resultatet var arbejdet værd

Set fra landsforeningens bestyrelses side var resultatet arbejdet værd. Der vil altid være mangler og forskellige opfattelser af kursers værdi.

For egen regning er jeg af den helt klare opfattelse, at hvis vi ikke også fremover tager nye tiltag, der værner om de livsværdier, der betyder noget for os, selvom de bygger på »historiske« grundværdier, så overlever vor bevægelse ikke. Så vil de stærke pengeinstitutter i bedste fald overleve - måske - og de mindre dø og forsvinde. Til gavn for?? - ingen.

Vi må fortsat forstå og leve med - og efter de »gamles« livserfaringer gennem vort nuværende liv skabe muligheder for fremtidens samfund. o

 

J.A.K. bladet