| J.A.K. bladet
Sensommer-mødet
på Fyn Den
14. september var vi 15 »kreative« sjæle samlet i Kai og Alice's have. Af
Birthe Stobberup Det
var en god ting, at Preben og Patricia havde et indslag med udlodning af
kunstgenstande til Folkesparekassen Fyns medlemmer af kunstforeningen. Det
gjorde de på en så festlig og fornøjelig vis, at det i sig selv nærmest
var et show i bedste stand up komiker stil (måske undskyld Preben og
Patricia). Ud over det festlige og fornøjelige var det bestemt også udført
efter de højeste etiske og moralske forskrifter, når der blev trukket et
nummer op af et krus, og en medlemsliste med diverse nummereringer
derefter afgjorde, hvem det udtrukne nummer tilhørte. Heldigvis var der
opbakning fra Bodil Andreasen til at videreføre kunstforeningen. Nåh
jo - vi sang da også ”regnvejrsdag i november”, selvom det var en skøn
solskinsdag i september - den dejligste æblekage med kaffe og te blev
nydt med velbehag. Min
vej med J.A.K. Herefter
gik vi over til Lis Poulsens foredrag: Min vej med J.A.K. Lis
Poulsen har i dag 11 timer i Folkesparekassen og 9 timer i Funder Fælleskasse
om ugen. Derudover redigerer hun J.A.K. bladet, er formand for
Landsforeningen og medhjælpende hustru på autoværkstedet hos Kurt
Poulsen. Lis
gik ud af skolen i 1967 med realeksamen og ville enten være teknisk
tegner eller i en bank. Hun var skrevet op i en bank i Nr. Snede, men af
en eller anden grund skulle hun ikke være der alligevel. Hendes sproglærer
stak hende et tlf. nr. i hånden, som viste sig at være til J.A.K. Banken
i Silkeborg. J.A.K. Banken lå på det tidspunkt i et træskur, men skulle
starte et nybyggeri på torvet. Lis havde ingen kendskab til J.A.K., men
hendes forældre kendte lidt til nogle fra Nr. Snede, der var J.A.K. folk.
Måske var
Kurt Poulsen allerede inde i billedet, ellers kommer han heromkring, hvor
Lis får værelse hos Martha og Kingo Carlsen, hvorfra hun og Kurt drog
land og rige rundt for at deltage i J.A.K. møder med Peter Madsen, Svend
Skou, Poul Busk Sørensen, Knud Handberg og mange flere. Lis
blev medlem af den gamle lokalkreds i Silkeborg, så da banken i 1973
fusionerede med Bikuben, begyndte de straks i lokalkredsen at arbejde hen
imod åbning af en ny J.A.K. kasse. Det blev til Funder Fælleskasse, der
i begyndelsen var i Martha og Kingo Carlsens hus og siden i en garage. Lis
hjalp med at starte og er blevet siden, trods en delvis opsigelse for
snart 20 år siden, hvor hun fik ført til protokols, at de burde finde en
anden. Det var
efterhånden blevet trange kår i Funder, hvor de var 3 medarbejdere i to
værelser hos Kingo Carlsen, så en trillebørfabrik blev i 1981 revet ned
og bygningen på Herningvej 37 opført, så man kunne flytte i nye
lokaler. Folkesparekassen
startede i 1983. Lis var med ved ansættelsen af Uffe Madsen, der var i Grønland
på dette tidspunkt. Han var med ved stiftelsen, udarbejdelse af
logo m.v. Folkesparekassen var engros-pengeinstitut for de andre fælleskasser,
så Funder bestod.
Da
der i 1993 var krise i Landsforeningen, og der blev udpeget 6 personer til
at få »ryddet op«, gik Lis ind som suppleant for sekretæren. Det var
vigtigt for Lis, at Landsforeningen ikke forliste. Efter et par måneder
havnede hun som ansvarlig redaktør på J.A.K. bladet. I 2002 var Lis
Poulsen klar til at slippe tøjlerne, men da formanden Jacob Mikkelsen
trak sig, blev hun opfordret til at tage sig af formandsposten - som sagt,
så gjort. Det kan vi
alle i J.A.K. vist med sindsro hilse velkommen, for som Lis siger: Det er
ikke kun et arbejde, men også en livsstil. Det har altid været vigtigt
for Lis at samle det praktiske med det ideologiske. Det bedste arbejde er,
når det går fra menneske til menneske. Musikkens
verden Skønt
var det også, at Karin Dupont ville dele sit store engagement med os
m.h.t. viden inde omkring musikkens verden, hvor hun gennemgik en bog, hun
sammen med en anden havde skrevet til brug for børn. Efterfølgende fik
vi et nummer på blokfløjte. Tanker
om Rudolf Steiner Herefter
sidst, men ikke mindst, Britha Brodersens oplæg. I
begyndelsen af sommeren fik Britha pludselig øje på Rudolf Steiners
nationaløkonomiske kursus og købte det på svensk. Det drejer
sig om 14 foredrag, han holdt i sommeren 1922 i Dornach, Schweiz, for en
gruppe nationaløkonomistuderende. Det blev de første skridt i en impuls,
som Steiner (1861-1925) ikke nåede at følge op og udvikle. Men hans
ideer vækker tanker og spørgsmål om, hvad økonomien egentlig er og
ikke er og kunne være. Steiner stillede samtidens almene begreber på
hovedet og virker temmelig radikal også i dag. Han gør det med
iderigdom, varme og humor. Bogen kan
varmt anbefales alle med interesse for økonomiske forandring/fornyelse.
Efter at have læst bogen på svensk er Britha blevet bekendt med, at den
allerede blev oversat fra tysk til dansk af Johannes Hohlenberg i
begyndelsen af 1930’erne. Nogle
få eksempler: •
Han giver eksakte prisdefinitioner, som om det var kemiske og fysiske fænomener,
og samtidig viser han, hvor bevægelig og foranderlig økonomi er. •
Kapital forvandles under det økonomiske kredsløb til købe-, låne-
eller gavekapital. •
Rudolf Steiner sammenligner samfundet med den menneskelige organisme som
en tredeling: nerve/sanse - hjerte/lunge - stofskifte/lemmer. De har egne
lovbundenheder, og forudsætninger er indføjet i hinanden, de virker
sammen. Dette overfører han til det sociale liv: Politikernes indflydelse
burde reduceres til retslige spørgsmål, politi og lovstiftelse.
Kulturlivet med opdragelse, skoler, kirker og kunstneriske institutioner
frigøres. Og forretningslivet drives frit af de næringsdrivende. Det er
kernepunkter i den sociale organismes tregrening ifølge Steiner, og det
er jo holdninger, J.A.K. også kan forbinde sig med. Der
er meget mere at fortælle om Brithas blændende oplæg med skønne
krystaller på bordet – det var en skøn oplevelse. Dagen
sluttede ved det dejligste fælles bord, hvor vi lystigt talte videre over
et orgie af mad.
|