| J.A.K. bladet
Goethe sagde, at når lyset og mørket mødes, så fødes regnbuens farver. På samme måde kan man håbe, at Regnbuepengene må genforene det økonomiske og økologiske modsætningspar til gavn for fremtidige generationer. Miljøansvarlig
økonomi i Af Judith Frennung, Regnbueforeningen og Peter Djurtoft, Andelskassen J.A.K. Slagelse Andelskassen J.A.K. Slagelse har igennem en lang årrække arbejdet tæt sammen med Regnbueforeningen, der indtil for nyligt hed Foreningen Regnbuekassen for Sjælland. Dette tætte samarbejde vil fremover blive styrket gennem en fortsat udvikling af ind- og udlånsmuligheder inden for de miljømæssige bæredygtige områder. Nedenstående er skrevet som en forståelsesmæssig baggrund for det tætte samarbejde, Andelskassen J.A.K. Slagelse har fået med Regnbueforeningen. Et samarbejde, der skal bygge videre på de elementer, som ligger i Regnbueforeningens grønne syn og J.A.K.s rentefrie samfundssyn. Artiklen omhandler ikke den pengemæssige konstruktion – dette er jo blot teknik, hvor Andelskassen stiller sit "system" som pengeinstitut til rådighed over for Regnbueforeningen. En ide blev født Regnbuekassen startede i 1984 som en ide om en "alternativ" bank hos Ross Jackson (tidligere finansmand og stifter af GAIA Trust). Han var inspireret af Findhorns tanker om planeten som en helhed, hvor dyr, mennesker og planter samarbejder om at leve af den solenergi, der i planterne omsættes til den for mennesker og dyr spiselige kemiske energi. Disse tanker var et af mange udtryk for en Gaia økonomi, dvs. en økonomi, der genfinder respekten for sit naturgrundlag og tager hensyn til dette i produktion og handel. Gaia er det græske navn for moder jord. Tilslutningen var for svag til, at man kunne skabe et selvstændigt pengeinstitut med en økologisk bæredygtig profil. I slutningen af 1980’erne mundede det fortsatte arbejde ud i Foreningen for Regnbuekassen, hvis ønske det var at etablere eller overtage en andelskasse. Det viste sig dog ikke muligt at skaffe tilslutning til at indskyde de 25 millioner kroner, der blev anset som nødvendig kapital. Et samarbejde med J.A.K. Regnbuekassen indgik derfor samarbejdsaftaler med en række J.A.K. andelskasser om via andelskassernes administrative system at nå ud til ind- og udlånere, der havde brug for lavtforrentet finansiering af diverse økologiske og miljøansvarlige projekter. Regnbuekassen tiltrak mange af J.A.K. andelskassernes kunder, og ambitionerne om at blive et selvstændigt pengeinstitut ændredes til et ønske om, at det økologiske verdensbillede skulle være med til at bære J.A.K. andelskasserne ind i det nye årtusind. K. E. Kristiansens og Johannes Hohlenbergs "Bogen om J.A.K." fra 1935 gav regnbuefolkene ny inspiration. Forfatternes tanker om, at penge ikke skal være målet for produktionen, lå fuldkommen i tråd med økologibevægelsens og dermed Regnbueforeningens værdier og utopier. Oikos nomos og logos Herman E. Dalys og John B. Cobb Jr.s bog "Det fælles bedste" fra 1989 giver en lignende analyse, der fører frem til forklaringsmodeller, hvor verdensøkonomien betegnes som en misbrugsøkonomi, netop fordi vi som samfund har forladt brugsværdien for at koncentrere os om bytteværdien. Forfatterne anbefaler ligesom J.A.K. bevægelsen en tilbagevenden til et marked, hvor varer byttes for varer og ydelser for ydelser – og hvor penge er neutrale omsætningsmidler, der bærer varer og ydelser ud til de fællesskaber, der har brug for dem. Når varer bliver midler til at skaffe penge, så forsvinder interessen for oikos nomos, der er et gammelt græsk begreb, som i vore dage er blevet til økonomi. Vel og mærke en økonomi, der holder hus med naturens ressourcer. Oikos logos var så den viden om naturgrundlagets ydeevne, der lå til grund for husholdningens mulighed for at skabe liv og sundhed til sine medlemmer generation efter generation. I dag kalder vi det for økologi. I oldtidens græske bosættelser omkring bystaten Athen var økonomi og økologi to ligeværdige redskaber for den gode husholdning. I moderne tid har økonomien fuldkommen løsrevet sig fra økologien. Naturen er usynlig i de økonomiske teorier og den afledte praksis. Økologi og økonomi Regnbueforeningens målsætning er at gøre naturgrundlaget synligt i den økonomiske praksis. Og foreningens bestyrelse havde en fornemmelse af, at der i J.A.K. bevægelsens tankegods måtte ligge et eller andet naturbegreb, der bare trængte til at blive støvet af og opdateret. I denne søgen ned i J.A.K. bevægelsens begrebsarv blev der skabt kontakt med mennesker, der havde været med helt i begyndelsen af J.A.K. andelskasserne. De gode samtaler viste, at den økologiske tanke ganske rigtigt ligger som spire i J.A.K.s teoretiske overbygning. Og bestyrelsen blev stadigt mere sikker på, at hvis K.E. Kristiansen havde levet, så ville han have lagt lige så stor vægt på den økologiske miljøansvarlighed som på rentefriheden. Nogle svære år Fra 1993 begyndte nogle svære år, hvor Regnbueforeningen blev splittet op i to afdelinger. En i Jylland og en på Sjælland. Kundetilstrømningen blev stadigt mindre, fordi det var vanskeligt at forklare kunderne, hvordan hele Regnbuekonstruktionen hang sammen. Og de forskellige samarbejdspartnere så Regnbueforeningen som en potentiel konkurrent. Men Regnbueforeningens medlemmer oplevede jo sig selv som kunder i J.A.K. pengeinstitutterne. Derfor forsøgte bestyrelsen på alle mulige måder at få sat en dialog i gang med vores samarbejdspartnere. Regnbueforeningen stødte ind i to argumenter, når talen faldt på om indarbejdelse af foreningens værdigrundlag i andelskassernes udlånspolitik: 1. Miljøtænkning hører ikke til i et pengeinstitut. Pengeinstitutter er forretninger, der ikke kan beskæftige sig med svævende idéer om dyr og planter. Det er kundernes eget ansvar. 2. J.A.K. andelskasserne skal udvikle et selvstændigt produkt med en miljøprofil. Når Regnbueforeningen trods denne modstand forsøgte at stimulere til, at J.A.K. andelskasserne udviklede en miljøansvarlig profil, var svaret, at J.A.K. i kraft af det rentefrie ideal i sig selv er grønne. Altså når renten fjernes, så fjernes behovet for bytteværdi / udbytteværdi. Denne betragtning vil dog ikke – set med Regnbueforeningens øjne - hindre forbrugerne i at købe for mange biler, udryddelsestruede træsorter eller gensplejsede grøntsager. En grøn verdenshistorie K.E. Kristiansens tanker vil uden tvivl medføre en sund økonomi for mennesker, men det medfører ikke automatisk en sund økonomi for produktionsgrundlaget: levende jord, planter og dyr. Det ligger simpelthen ikke i vores kulturarv. Læser man Clive Pontings "En grøn verdenshistorie" fra 1991, bliver man klar over, at mennesker har skabt ørkener, forurenet elementerne og udryddet dyrearter siden vores pengeløse formødre i en fjern urtid organiserede sig som jægere og samlere. Der er igennem årene blevet holdt mange foredrag og kurser i økologisk bæredygtig planlægning, hvor der blev talt om bæredygtig og grøn økonomi. Desværre endte det tit med, at nye kunder valgte et andet "grønt" pengeinstitut, da J.A.K. andelskasserne ikke havde formået at vise sammenhæng mellem rentefri økonomi og grøn økonomi. J.A.K. andelskasserne har simpelthen ikke været gode nok til at profilere sig. Samarbejdet i Slagelse Andelskassen i Slagelse ønskede i samarbejde med Regnbueforeningen at styrke denne profil og udvikle et forbedret produkt i Andelskassen, hvor kundernes rentebærende økonomi blev smeltet sammen med ikke blot tilbuddet om en rentefri økonomi, men også en øget hensyntagen til de økologiske konsekvenser af vores økonomiske handlinger. J.A.K. bevægelsens formål og vision skal udmøntes i, at J.A.K. andelskasserne tager medansvar ikke blot i etableringen af en rentefri økonomi, men også gennem sine handlinger sikrer mod en degenerering af naturgrundlaget. Andelskassen J.A.K. Slagelse og Regnbueforeningen har igennem de senere år udviklet tætte samarbejdsrelationer, der er blevet yderligere intensiveret, efter at J.A.K. andelskasserne i fællesskab ikke har kunnet formå at udvikle et fælles grønt ind/udlånsprodukt. Et af resultaterne af dette samarbejde har været, at foreningen har ændret navn fra Regnbuekassen til Regnbueforeningen. Regnbueforeningens fremtidige funktion bliver at virke som et økologisk råd, der skal vurdere låneansøgerens økologi- og miljøansvarlighed og medvirke til en implementering af naturansvarlighed i pengeinstituttets etik. Der er skudt penge i projektet, og Regnbuetanken er ved tage form som et decideret produkt i Andelskassen J.A.K. Slagelse. Det vil sige, at Regnbuekonti markedsføres som et valg for kunden blandt andre konto-muligheder. Regnbueøkonomi forvaltes i Andelskassens Regnbueafdeling, der skal sikre, at lånemuligheder, der er overdraget til grønne udlån igennem regnbuekonti, udlånes inden for de fastsatte rammer. En fortsat uafhængig bestyrelse i Regnbueforeningen skal således også tilse, at disse midler ikke indgår i Andelskassens almindelige drift. De mulige kontoformer Fordelen ved at vælge Andelskassen J.A.K. Slagelse er, at man som almindelig familie kan køre med flere konti inden for ind/udlån: 1. Rentebærende konti ved endnu ikke opsparet lånemulighed. 2. Rentefri konti, der giver en personlig opsparet lånemulighed. 3. Regnbuekonti, der er baseret på en solidarisk overdraget rentefri lånemulighed inden for bæredygtige udlån. Derved kan der skabes en overgang fra den rentebærende økonomi til den rentefrie økonomi, der kan give et menneskeligt overskud til et i hverdagen måske bedre miljømæssigt valg. Derfor er det vigtigt at kunne sammensætte eksempelvis udlån af alle ovenstående muligheder, så også nye kunder kan få del i de grønne udlån. Samarbejdet med Regnbueforeningen skal udvikle og definere en miljøprofil og et økologibegreb i Andelskassen J.A.K. Slagelse, som grundlæggende skal skabe en fornyelse af begrebet "en rentefri og bæredygtig økonomi", der skal fastholde K.E. Kristiansens tanker om et rentefrit samfund med en mere markant grøn profil. De første små vigtige skridt er taget…………….. |