| J.A.K. bladet
Grønne penge til grønne projekter Af Viggo Boller, medlem af ØKOnto rådet Historie og idé Folkebevægelsen for Regnbuebanken stiftedes i Odense i 1985. Formålet var at skabe en bank, hvis forretninger blev kørt efter økologisk bæredygtige principper. Projektgruppen besluttede, at den legalt påkrævede kapital skulle ligge på bordet den 1. januar 1988. Imidlertid blev den krævede kapital forhøjet fra 5 til 25 mio. kr. På datoen var der kun skaffet 1,5 mio. Mange lod deres indskud stå som andelskapital i Fælleskassen, og andre forærede deres indskud til den forening, der blev oprettet sidst på året 1988, Regnbueøkonomi, der bestod af aktive fra Folkebevægelsen for Regnbuebanken. Senere skiftedes navn til Foreningen Regnbuekassen, der gik i samarbejde med fire eksisterende J.A.K. pengeinstitutter (Fælleskassen Samøkonomi, J.A.K. Andelskassen Slagelse, Andelskassen J.A.K. Fyn og Folkesparekassen). Idé Regnbuekassens idé var økologisk bæredygtighed og miljøbevidst selvforvaltning. Det vil sige, at folk selv skal være med til at beslutte over investeringer i stedet for at afgive magt til store banker, der kun fokuserer på overskud til aktionærerne. Det er det bevidste valg, der afgør, i hvilken retning pengestrømmen skal ledes. Foreningen Regnbuekassen Vest I 1997 besluttede bestyrelsen at opdele foreningen i to, med den samme formålsparagraf, og Foreningen Regnbuekassen Vest blev stiftet under mottoet "Gør dine penge grønne". I årenes løb viste det sig, at arbejdet kom til at hvile på for få mennesker, så da det blev klart, at J.A.K. pengeinstitutterne ville lave deres eget produkt med stort set samme indhold – at bringe penge ind i grønne kredsløb – fremsatte Viggo Boller forslag om at nedlægge og indgå i dette arbejde: Jeg foreslår, at Foreningen Regnbuekassen Vest nedlægges, og at bestyrelsen og generalforsamlingen opfordrer de medlemmer, der har regnbuekonti i pengeinstitutter, der vil være med i den kommende grønne lånepulje-ordning i J.A.K. pengeinstitutterne, til at beholde disse konti, men i stedet overdrage lånemulighederne til den nye grønne lånepulje. Begrundelse: …. Hvis vi skulle få større succes, vil det kræve en stor markedsføring og administration, som vi ikke kan klare uden hjælp fra de samarbejdende pengeinstitutter... ....Hvis vores arbejde skal udvikle sig, vil arbejdsbyrden blive for stor og uoverskuelig i foreningsregi. Ved at nedlægge foreningen (og evt. indgå i et regnbueråd), vil regnbueideen kunne udvikles bedre end nu, og der vil sandsynligvis komme flere midler i udlånspuljen, fordi: a. Alle kunder i J.A.K. pengeinstitutterne vil bedre og mere hyppigt blive mindet om eksistensen, så flere vil lade deres ubrugte lånemuligheder overgå til regnbuepuljen. b. En del af pengeinstitutterne har til tider ubrugte lånemuligheder til rentefrie lån liggende og vil så gennem regnbuepuljen kunne sende dem ud i grønne kredsløb....... Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og den 3.12.2002 blev Foreningen Regnbuekassen Vest endeligt nedlagt, og formuen på ca. 6.000 kr. blev givet til Den Økologiske Have i Odder. Gjorde Regnbuekassen Vest så pengene grønne? De ca. 75 medlemmer, der havde oprettet regnbuekonti i de samarbejdende pengeinstitutter, havde i tidens løb med deres rentefri indestående været med til at yde billige lån til fx: solfangere, lavenergihuse, energistyring, tankbil til økologisk mælk, økolandbrug, økogartneri, økotøj, et lavenergikøretøj (liggecykel) og biobrændselsfyr. Tak for det. "Regnbuekassen Vest startede i 1997, og der har konstant været udlånt op til en million kroner til formål, der har været med til at bremse det stigende miljømisbrug. Slet ikke så ringe endda", stod der i referatet fra den afsluttende generalforsamling. - og ØKOnto er nu godt i gang med at gøre Danmark grønnere i et samarbejde mellem J.A.K. pengeinstitutter og Landsforeningen J.A.K., der altid har haft "det grønne" som en del af sin ideologi. |