| J.A.K. bladet
Hvad er positivt for en bæredygtig udvikling? Af Olav Scheunemann, medlem af ØKOnto rådet Men hvordan kan man som privatperson påvirke udviklingen, når man allerede køber mest økovarer til køkkenet, har efterisoleret sit hus, ordnet alle vinduestætninger, slukket for standby-strømmen og skiftet alle glødetrådspærer med el-sparepærer og måske sågar har sparet nogle kødportioner væk i ugens madplan?
Derefter kan man se endnu en gang på sin livsstil hjemme og på arbejde. Altså begrænsning af nyanskaffelser til det nødvendige, overveje lavteknologi frem for overdreven motorkraft - fx bruge sin rugbrødsmotor til græsslåning, hækklipning og transport. Efter disse basisøvelser kan man begynde at tænke på vedvarende energi, vandforbrug, spildevandsbehandling og ved nyinvesteringer på indkøb af miljøskånsomt producerede materialer. Man kan selvfølgelig også satse på disse ting, uden ellers at skrue sit forbrug ned, men det gavner ikke særligt meget i det store regnskab, fx at købe en solfanger og et boblebad samtidigt – hvis man er heldig, kan man holde miljøbelastningen nogenlunde neutral. Men det gælder om at finde reduceringer af ressourceforbruget og udledning af skadestoffer - endda store reduceringer, hvis ens liv skal tilnærme sig FN’s bæredygtighedens krav - det vil sige at skrue sin egen miljøbelastning ned til en fjerdedel af niveauet i 1997. Vurdere effekten
Dette er et stort område, og mange forskere og teknikere over hele jorden arbejder med livscyklusanalyser eller vugge-til-grav-analyser for at dokumentere miljøpåvirkningen af diverse produkter og teknologier. På grundlag af denne type dokumentationsmateriale er det muligt at finde frem til de til enhver tid mest miljøvenlige produkter – mest kendt er A-mærkning for elapparater, Svanemærket og Ø-mærket. Ved andre produktgrupper kan typegodkendelsen og producentens datablade indeholde vigtige informationer om forbrug, effekt og andre vigtige egenskaber, der skal bruges for at vurdere fornuften (=miljøeffekten) i en planlagt investering. Research efter dokumentation og indsamlede erfaringer ved eksisterende projekter er uundgåelige for en bæredygtig investor. Ved mindre forehavender kan de fleste selv overkomme dette med hjælp fra venner og måske den lokale VVS-installatør eller grønne guides (så længe de findes endnu!). Ved mere omfattende projekter bør der indhentes professionel konsulentbistand. Positivlisten Har man en ide om det ønskede projekt, skal finansieringen på plads, fx med hjælp af ØKOnto, hvilket ikke kræver opsparede lånemuligheder. Idet andelskassernes personale er økonomiske eksperter, men ikke er teknikere, har ØKOnto rådet udarbejdet positivlisten som vurderingsværktøj under behandlingen af låneansøgninger. På listen er der nedfældet, hvad vi anser for de bedst kendte projekter med uomstridt positiv miljøeffekt. Listen er åben for revurderinger i forhold til omstændighederne. Således var Spirekassen i mange år restriktiv i forhold til tildeling af lån til bæredygtige investeringer, der let kunne give overskud, eller som opnåede store statstilskud, idet man ville reservere penge til barrierenedbrydende projekter som fx separationstoiletter eller solvægge. – I det nuværende politiske klima er der derimod brug
for en hjælpende hånd til enhver investering i bæredygtighed, og ØKOnto kan også benyttes til lån vedrørende vindmølleandele. En væsentlig del af ØKOnto er tilliden hos donorerne af lånemuligheder: Disse mennesker har krav på at vide, at deres midler skaber fremgang for vitterligt bæredygtige formål. En godt gennemtænkt positivliste, der følges op med reelle projekter, kan skabe dette tillid. ØKOntos positivliste Energiindvinding:
• vindmølleandele Vandbevarelse: •
separationstoilet Økologisk byggeri: • passiv
solvarme Produktion: • bæredygtig teknologi
|