| J.A.K. bladet
Leder
af redaktionen Grønne
penge til grønne projekter Dette
temanummer konstaterer, at der er et stort behov for rentefrie lån til grønne
projekter og anviser nogle veje til at skaffe sådanne grønne penge
gennem J.A.K. pengeinstitutterne. "At
J.A.K. skal gå foran, når det gælder etiske krav til lånerne, har der
i mit sind aldrig hersket tvivl om. Derfor er det med stor glæde jeg ser,
at Landsforeningen sammen med en lille håndfuld pengeinstitutter har fået
etableret en grøn lånepulje". Med
disse ord indleder Jakob Mikkelsen - tidligere formand for Landsforeningen
J.A.K. - sin artikel om vejen fra ide til gennemførelse. Ideen
var en grøn lånepulje gennem J.A.K. pengeinstitutterne, og resultatet af
hans og andre gode J.A.K. folks tankemæssige anstrengelser er det
samarbejde, som i juni måned 2003 blev søsat under temaet "ØKOnto
et frisk grønt udspil fra J.A.K.". Drømmen om et grønt J.A.K. samfund Helt
fra begyndelsen i 1931 var det meningen, at den biodynamiske dyrkning og
den vegetariske levevis skulle fylde meget i J.A.K. bevægelsen. Blot
skulle man lige have ordnet det økonomiske system først. J.A.K.s stifter
K. E. Kristiansen havde en forestilling om et "J.A.K. samfund",
hvor sund levevis, rigtig dyrkning af jorden, respekt for kommende
generationer og deres muligheder for et godt liv, samt selvfølgelig en
spekulationsfri økonomi og et retfærdigt valgsystem, var grundlaget. Mangel
på grønne penge I
artiklen "Økologiske Grønne Torv" kommer en grøn frontkæmper
med et hjertesuk: "Det er uforståeligt for den grønne ide og for
udviklingen, at der ikke i højere grad stilles økonomiske midler i form
af tilskud og billige lån til rådighed for os, der på en professionel måde
forsøger at indføre rene, miljøvenlige varer, samtidig med at vi
forenkler indkøbsfunktionerne og oplyser, hvorfor man skal fortsætte med
økologien. Det
eneste, ØGT ønsker, er at blive betragtet som professionel distributør
på lige fod med alle andre distributører. Er det for meget
forlangt?". J.A.K.
vil gerne skaffe grønne penge Der
er i J.A.K. pengeinstitutterne en vilje til at skaffe grønne penge. Nogle
er gået foran og har i 10-15 år haft forskellige former for grønne udlån,
ofte i samarbejde med den personkreds, der i sin tid forsøgte at etablere
Regnbuebanken. I
2001 besluttede Landsforeningens bestyrelse at indarbejde et fremstød for
grønne penge i den fremtidige arbejdsplan. Initiativet havde flere formål: At
styrke finansieringsmulighederne for grønne projekter - At profilere
J.A.K. yderligere som en grøn forening - At skabe et produkt, som alle
J.A.K. pengeinstitutter kunne være fælles om - At skabe et stærkt
samarbejdsfelt for den ideologiske og praktiske side af J.A.K. Håbet
var, at flest mulige J.A.K. pengeinstitutter sluttede op og dannede en
pulje med penge til rentefrie grønne lån efter den sædvanlige model,
hvor lånene kun belægges med den nødvendige administrationsudgift. ØKOnto
startes i 2003 Fælleskassen
i København og Andelskassen J.A.K. i Slagelse har indtil videre valgt at
fortsætte de hidtidige aktiviteter, som gennem årene har skaffet ikke så
få billige lån til grønne projekter. Begge andelskasser ser gerne en
form for fælles grøn markedsføring med andre J.A.K. pengeinstitutter. Folkesparekassen,
Funder Fælleskasse Andelskasse, Varde J.A.K. andelskasse og Fælleskassen
Eggeslevmagle er sammen med Landsforeningen J.A.K. frontfigurer i det nye
grønne samarbejde ØKOnto. Regnbuekassen
Vest har nedlagt sig selv og er gået med i ØKOnto, som langt hen ad
vejen opfylder Regnbuekassens oprindelige formål. Som det udtrykkes i
en artikel på side 4: Nu er vi i gang, og jeg vil opfordre alle til at
slutte op om produktet med indskud på en ØKOnto, om det så blot er med
et lille beløb. Også her gælder det, at lidt har også ret! Et
frø er sået og har spiret. Må vi sammen fremelske en sund, stærk og
frugtbar plante! J.A.K.
har et grønt budskab Med
ØKOnto er der skabt muligheder for at skaffe endnu flere grønne penge
til grønne projekter. I første omgang er 4 J.A.K. pengeinstitutter
med i samarbejdet, men al erfaring viser, at det første skridt er det sværeste,
så der er al mulig grund til at formode, at flere andelskasser kommer med
i ØKOnto. Der
er et stort behov for ØKOnto og lignende initiativer. Som Lars Møller
Kristensen udtrykker det i sin artikel på side 18: Vi er sikre på, at
vore nuværende andelshavere i høj grad føler sympati for netop den grønne
dimension i samfundsudviklingen. Vi tror nemlig, at en vigtig dimension i
et sådant projekt er, at man kan behandle folk så at sige på egne præmisser,
og ikke som en storbank ville gøre det. Vi står i dag, mener vi, med den
største chance i mange år, for at J.A.K. budskabet kan brede sig i store
dele af den danske befolkning. |