| J.A.K. bladet
Det Grønne Projekt i Fælleskassen Når vi i Fælleskassen har valgt at lancere og satse forholdsvis kraftigt på et nyt grønt produkt – for vi har jo tidligere haft og har stadig tre af slagsen kørende (TØFF, Regnbuekassens pulje og en intern frivillig "grøn pulje") - er der flere årsager. De kan defineres på tre niveauer: et internt driftsmæssigt, et eksternt markedsføringsmæssigt og et politisk/ideologisk. Af Lars Møller Kristensen, formand for Fælleskassens bestyrelse Internt Vi har ønsket at fremme forbruget af opsparede årskroner, hvoraf mange er "passive" i den forstand, at de tilhører andelshavere, som ikke formodes selv at have de store lånebehov. Vi har i de senere år nøje fulgt udviklingen i forholdet mellem opsparede og forbrugte årskroner og den heraf følgende lånemulighed, idet denne jo på sigt kan udøve et ganske kraftigt pres på os, såfremt vi ikke holder den nogenlunde under kontrol. Uden denne kontrol kan man sagtens i en højrentesituation forestille sig et så stort pres, at vi reelt ikke kan honorere alle ønsker. Eksternt Vi har ønsket at profilere os i forhold til nye mulige brugergrupper, idet vi er sikre på, at vore nuværende andelshavere i høj grad føler sympati for netop den grønne dimension i samfundsudviklingen. Vi har - vel som de fleste andre - brug for en kontrolleret vækst. Og denne vækst skulle helst ikke være alt for spredt på for mange forskellige typer aktiviteter. Vi tror nemlig, at en vigtig dimension i et sådant projekt er, at man kan behandle folk så at sige på egne præmisser, og ikke som en storbank ville gøre det. Dette kræver viden og engagement, som andelshaverne kan opleve som vedkommende, væsentligt og troværdigt. En side af dette projekt er således i høj grad udvikling af kompetencer og bevidsthed hos vore i forvejen dygtige ansatte, sagt med andre ord: efter- og videreuddannelse af personalet. En anden side er at forsøge at give vores andelshavere fordel af en "objektivitet", som så at sige løfter vurderingen af, om et projekt virkelig er grønt ud af det rene bankregi. Derfor har vi valgt at knytte en uvildig ekspertgruppe til os - en gruppe, som vi og andelshaverne kan trække på i tvivlstilfælde. Hele denne satsning bygger på en formodning om, at vor potentielle markedsandel - i et samfund, hvor det i varen indbyggede budskab *1 betyder mere og mere - er ganske betragteligt større end den andel, vi i dag har. Der er andre udbydere på vores del af markedet, måske mest tydeligt lige for tiden Merkur, og der er efter vor mening ingen grund til at overlade hele scenen til dem. Politisk/ideologisk Det er vel ikke det mindst interessante? Her forekommer sammenhængen mellem det grønne budskab (som det er udtrykt i Brundtland rapporten *2) og J.A.K.s egentlige formål "at arbejde for menneskelig frigørelse" ganske klar. Der er ligeledes, mener vi, større basis for at appellere til "sympatisører", hvis man klæder sit budskab i moderne tøj. Ord skulle jo nødig blive vigtigere end substans - eller form vigtigere end indhold. Vi står i dag, mener vi, med den største chance i mange år, for at J.A.K. budskabet kan brede sig i den brede befolkning. Dette i kraft af de ovennævnte betragtninger om markedets væsen. Vi havde en lignende chance i forbindelse med ungdomsoprøret for en generation siden. Den missede vi, måske fordi vi ikke magtede at tale en tunge, som de unge kunne forstå? Fælleskassen kan som pengeinstitut ikke påtage sig rollen som primær ideologisk motor; men det er der jo så heldigvis andre fora, der både kan og vil. Derimod kan vi, og gør vi - som jeg håber, det fremgår af ovenstående - i allerhøjeste grad indtænke de ideologiske aspekter i vor virksomhed. Sluttelig vil vi gerne invitere til, at vi snart kan genoptage vore drøftelser andelskasserne imellem om en eller anden form for fælles markedsføring af et grønt produkt, idet det er vor opfattelse, at nogle af de væsentligste grunde til, at dette ikke blev til noget i første omgang, faktisk ikke eksisterer længere. Fodnoter *1 = i varen indbygget budskab, skal forstås derhen, at mange analyser i dag peger på, at folk i stigende grad skeler til holdningsmæssige og ideologiske aspekter ved det, de "køber", end til de fysiske egenskaber ved varen. Det klassiske eksempel herpå er æg: For ikke så længe siden solgte man æg som æg: var de lidt større, var de også lidt dyrere. I dag sælger man æg som "ikoner", hvor deres symbolske værdi er vigtigere: skrabeæg, frilandsæg, økoæg, burfri æg osv. Folk, som køber, laver i virkeligheden en holdningsmæssig erklæring, lige så meget som de køber en vare med henblik på forbrug. Relevansen af dette for et pengeinstitut, som bygger på ideologiske betragtninger, turde være indlysende! *2 = at indrette sin produktion, sine samfundsstrukturer og sit politiske system således, at det sikrer, at vi kan give en verden, som er værd at leve i, videre til vore børn. * Årskroner En årskrone er 1 krone på rentefri konto i Fælleskassen i et år. Den samlede sum af årskroner er udtryk for, hvor meget der gennemsnitligt har stået inde på en konto i en given periode. Det kan være dage, uger, måneder og år. Man kan også sige, at summen af årskroner svarer til, hvor mange penge du som indskyder har givet Fælleskassen at arbejde med i den forgangne periode. Reglen er så, at du som kunde kan låne et tilsvarende beløb i et år eller andet aftalt afviklingsforløb - dog altid efter almindelig kreditvurdering. Årskroner på anfordringskonti omregnes med 75%, årskroner på opsparingskonti (3 mdrs. opsigelse og andelskapitalkonti) omregnes 100%.
|