| J.A.K. bladet
Bæredygtighed og J.A.K. tankegang Af Torkil Forman, medlem af ØKOnto rådet Da Uffe Madsen fra Folkesparekassen spurgte, om jeg ville deltage i en gruppe, der skulle arbejde med et nyt produkt til bankens kunder omhandlende en grøn pulje/miljølån, behøvede jeg ikke særlig lang betænkningstid, førend jeg sagde ja. I mange år har jeg arbejdet med solenergi, herunder især produktudvikling, så det glædede mig, at mit pengeinstitut havde interesse i at fremme god miljø-adfærd. Jeg har haft mange kunder som solvarmefabrikant, der gerne ville gøre en indsats for miljøet og selv tage ansvar, men deres bank udviste en manglende forståelse. Deres tilgangsvinkel til vores alle sammens fremtidige miljø og dermed den bæredygtighed, som er nødvendig for vores fælles fremtid, kunne faktisk ligge på et meget lille sted. Denne indstilling fremmer just ikke den enkeltes vilje til selv at gøre en lille indsats. Penge som omsætningsmiddel J.A.K. tanken med en opfattelse af penge som et omsætningssystem - og ikke som det meste af bankverdenen opfatter det, nemlig som penge, der i sig selv er produktive. dvs. penge, der producerer endnu flere penge - mener jeg gør en forskel. At så almindelige mennesker ikke kan se, at vores opfattelse af penge som et omsætningssystem er en formålstjenlig måde at forstå systemet på, kan synes uforståelig. Ville den forståelse ikke kunne forhindre, at der opstår de økonomiske kriser, som tilfældet er nu? Men vi har åbenbart meget at lære angående formidlingen af denne opfattelse af penge som udelukkende et omsætningssystem. Men formidlingen af grøn pulje til vores egne bliver måske ej heller let? - men det er et forsøg værd, og jeg synes, det må komme an på en prøve. Olien giver afhængighed Naturen har igennem årene opsparet et stort "beløb", nemlig olien, som vi i vores del af verden baserer næsten hele vores produktion på baggrund af. Produktionen i vores del af verden kommer nemlig først og fremmest til veje ved brug af energi, og det meste af den energi, vi bruger, er fossil. Den er ikke bæredygtig, fordi den slipper op en dag. Men hvad værre måske er: den ændrer radikalt ved klodens atmosfære og dermed ved klimaet. Desværre har vores del af kloden gjort os afhængig af de lande, som har olien, hvilket betyder, at vi må gå på kompromis med vores værdier omkring demokrati, kristendom, internationale retssystemer og menneskerettigheder. Noget som vi ellers gerne vil anbefale og måske også forlange, at andre lande skal indføre. Den alternative nobelpristager Hermann Scheer beskriver i sin bog "En solar økonomi", hvordan vores valg af livsstil desværre fremprovokerer noget, som vel nærmest må betegnes som krig. Måske en stærk påstand, men desværre kan verdenssituationen alt for let forstås som bevis herpå. Solen skinner på os alle Derimod hvis vi vælger solenergien, gives der andre muligheder. Olien kan der let tages monopol på. Det er, hvad vi ser i dag. Tænk blot på naturgassen. Den tvang, der var og er omkring naturgassen - og måden, hvor man forsøgte at kalde det for ren energi på, indtil ombudsmanden slog fast, at det var en forskønnelse uden bund i virkeligheden - fortæller en historie om samfundsmæssige kræfter, der har lille forståelse for vores nuværende og fremtidige eksistens vilkår og dermed manglende perspektiv. Solen skinner på os alle, men udviklingen ignoreres af visse kredse. Offentlige midler, der bruges på udvikling af ikke fossile og ikke forurenende energiformer, er minimal i forhold til offentlige midler, der bruges til fossil og atomar energiudvikling. Mange føler en afmagt Naturen har været millioner af år om at spare olien op. Olien er gammel - gammel solvarme, som er transformeret om af naturen til en højkoncentreret energi. Denne mangeårige opsparing fyrer vi i vores del af verdenen af på rekordtid med klimaforandring med mere til følge. Faktisk svarer den oliemæssige afbrænding til, at et menneske, der har opsparet et beløb på et par millioner kroner til sin alderdom, fyrer beløbet af på en weekend. Naturligvis en helt tåbelig og uansvarlig handling. En sådan adfærd kan kun findes hos personer uden børn og uden en historisk fortid og ditto fremtid. Men er det ikke sådan, vores regeringer og de store multinationale rent faktisk opfører sig? Mange mennesker føler i dag en afmagt overfor, at det kan nytte at opføre sig i god gammeldags forstand - ordentligt. Nogle vil mene, at grådighed og griskhed råder. Selv tror jeg, at små initiativer, små mennesker, små pengeinstitutter, små erhvervsdrivende kan gøre en forskel. Dette gælder også dette initiativ omkring ØKOnto. Kan vi skabe tillid og forståelse til dets formål i en større sammenhæng, vil det fremhæve vores pengeinstitutter som konsekvente pengeinstitutter med hjerne og hjerte på rette sted. Hellere gøre lidt end at lade stå til. Udlån dine penge med omtanke og brug dine lån på samme måde. Jeg tror, at ØKOnto vil kunne give stof til eftertanke såvel blandt gamle som nye kunder i Folkesparekassen og de øvrige J.A.K. kasser. |