J.A.K. bladet

Aktuel Økonomi

Realkreditlån uden afdrag

Regnskabstal for J.A.K. pengeinstitutterne

eDankort

Fusioner  


Realkreditlån uden afdrag

Fra den 1. oktober 2003 får boligejere endnu en ny lånemulighed i realkreditinstitutterne - lån med op til 10 års afdragsfrihed. Låntager kan på et normalt lån med afviklingstid på 30 år slippe for at betale afdrag i op til 10 år efter eget valg, til gengæld stiger afdragene i de resterende 20 år.

Låntager afgør selv, hvornår afdragsfriheden skal lægges. Det kan være i sammenhæng eller i flere perioder, idet ordningen administreres som et klippekort, der er opbrugt, når alle 10 år er anvendt.

De nye lån vil i den afdragsfri periode være væsentlig billigere end nuværende lån. Denne mulighed kan være aktuel i en periode af ens livsforløb, hvor indtægten ikke er så stor.

Der kan være tale om førstegangs købere, som ofte har en stram økonomi de første år med egen bolig, bil og børn. Uddannelse midt i et livsforløb kan også være en mulighed, da det nu er muligt i en periode at reducere boligudgifterne.

Vil man bruge af sin friværdi i ejendommen, er de nye lån også en mulighed. Det kan være aktuelt for f.eks. pensionister, som indtil nu har brugt nedsparingslån hertil.

Afdragsfrie lån kræver en fornuftig økonomi

De nye lån kan være et godt alternativ, men risikoen ved dem er, at mange kan være tilbøjelige til at optage et sådant lån, fordi man ikke har økonomi til at betale på et normalt lån med afdrag. Risikoen er især stor ved unge førstegangskøbere, der måske kan overkomme købet af et lidt større og dyrere hus eller ejerlejlighed, såfremt det finansieres med et afdragsfrit lån - visse ejendomsmæglere kan måske være tilskyndet til at anbefale et sådant køb for at få en handel på plads. Den største risiko opnås ved kombinationen af afdragsfrihed på et rentetilpasningslån, idet der heller ikke vil være økonomi til at betale den højere rente ved en eventuel rentestigning.

Som hovedregel skal man ikke tage et afdragsfrit lån, såfremt man ikke har råd til at betale et normalt fast forrentet lån. Det er vigtigt, at man ser på den samlede økonomi og mulighed for at klare den øgede boligudgift, som kommer efter den afdragsfrie periode, hvor lånet skal afdrages.

Mange muligheder

Efterhånden er det blevet en kompliceret sag at vælge belåning af fast ejendom, og de nye afdragsfrie lån gør det ikke nemmere. Mulighederne kan nu deles op i tre grupper:

- Fast forrentede lån
- Rentetilpasningslån (flex-lån)
- Stående lån (afdragsfrie lån)

og inden for hver gruppe er der igen en række alternativer - helt konkret kan der i dag vælges mellem 26 forskellige alternativer, der hver har fordele og ulemper. Med så mange muligheder for lån i fast ejendom er det blevet endnu vigtigere at få den nødvendige rådgivning, før man beslutter sig. Samtidig skal man være på vagt over for rådgiveren, der ofte selv har en økonomisk fordel ved at anbefale et bestemt realkreditinstitut og lånetype, hvilket gælder både for ejendomsmæglere og pengeinstitutter.


Regnskabstal for J.A.K. pengeinstitutterne

Opgørelse pr. 30. 6. 2003

REGNSKABSTAL FOR J.A.K.-PENGEINSTITUTTERNE
OPGØRELSE PR. 30.6.2003
(I 1.000 kr.)
                        ANSVARLIG

         KAPITAL

 
  Basis-

indtægt

           INDLÅN          UDLÅN    ANDELSKAPITAL Antal

brugere

Pengeinstituttets navn Balance I alt Rentefri I alt Rentefri Saldo Antal I alt Procent
                       
Fælleskassen Samøkonomi 957 196.173 165.776 112.502 122.683 52.085 16.824 3.254 21.389 13,1 4.020
Andelskassen J.A.K. Slagelse 148 120.913 103.721 32.200 76.178 15.929 7.935 900 10.511 9,6 2.400
Århus Andelskasse 376 60.095 53.101 10.420 37.255 1.885 3.146 790 4.411 10,6 1.992
Andelskassen OIKOS -66 29.022 24.605 15.828 11.214 4.620 2.418 424 4.168 35,4 800
J.A.K. Andelskasse Østervraa 28 27.274 14.860 12.024 18.799 4.213 2.197 290 11.025 48,3 290
Funder Fælleskasse  127 26.935 7.502 7.502 12.283 12.064 526 164 19.404 87,7 199
Ebeltoft Andelskasse 67 25.149 16.791 11.755 17.850 6.367 316 206 8.208 32,6 490
J.A.K. Andelskasse Varde 78 18.894 15.220 15.220 14.243 14.243 2.702 230 3.526 22,5 400
Thisted Andelskasse 10 11.990 10.037 2.370 8.366 3.120 286 156 1.894 23,7 363
Fælleskassen for Eggeslevmagle 80 11.606 3.534 3.056 9.503 4.972 0 0 6.292 0,0 41
Andelskassen J.A.K. Holstebro 11 8.732 6.120 3.445 3.744 3.238 1.465 155 2.493 44,6 226
Morsø Andelskasse J.A.K. 10 8.711 6.191 2.888 5.338 901 678 190 1.430 19,6 335
J.A.K. Andelskasse Rødding 17 4.813 2.772 2.772 3.488 3.393 779 111 2.035 54,1 141
J.A.K. Andelskassen Brenderup -6 3.896 3.149 2.060 2.172 1.447 637 103 692 26,6 187
J.A.K. Andelskassen Hjørring 49 3.008 1.838 1.395 1.754 646 479 117 1.146 56,3 117
Folkesparekassen 1.461 232.709 117.882 68.615 107.203 55.553 14.217 1.711 28.631 14,9 3.447
                       
I alt 3.347 789.920 553.099 304.052 452.073 184.676 54.605 8.801 127.255   15.448
                       
I alt pr. 30.6.2002 4.378 703.729 478.550 285.469 434.853 169.580 52.588 8.413 121.136   15.473

J.A.K. pengeinstitutternes regnskaber pr. 30. juni 2003

Regnskabstallene pr. 30. juni 2003 viser generelt pæne stigninger på indlån, men som bekendt er det vanskeligt at låne pengene ud, og med den faldende rente af likvid kapital er indtjeningen presset.

Der kan knyttes følgende bemærkninger til tallene, set i forhold til regnskabstallene fra 30. juni 2002:

Basisindtægt

Basisindtægten defineres som driftsresultat før kursregulering på værdipapirer og hensættelser til imødegåelse af tab på udlån - dvs. den basale indtægt, som pengeinstituttets aktivitet skaber.

I forhold til 1. halvår 2002 er der et fald i den samlede basisindtjening på 24%, hvilket skyldes den faldende renteindtægt af pengeinstituttets likvide kapital (dvs. den del af kapitalen, der ikke er udlånt) som følge af de historisk lave rentesatser.

To pengeinstitutter (OIKOS og Brenderup) har negativ basisindtægt, hvilket ikke er tilfredsstillende.

Balance

Den samlede balance på 789 mill. kr. er en stigning på ca. 12%. Største stigning tegner Slagelse sig for med 28%, men også OIKOS, Thisted, Holstebro og Morsø bidrager med pæne balancestigninger. Østervraa’s stigning stammer fra sammenlægningen med Sæby.

Rødding og Brenderup har mindre balancetilbagegang.

Indlån

Den samlede indlånsstigning er på ca. 15%. Største stigning tegner Morsø sig for med stigning på 37%,  og Slagelse følger efter med 30%. Også Thisted, OIKOS og Holstebro viser god indlånsvækst.

Rødding har som den eneste tilbagegang på indlån.

Udlån

Udlånsstigningen i det sidste år har begrænset sig til 3,6%. Århus har klaret denne øvelse bedst med en stigning på ikke mindre end 21%, men OIKOS følger godt med.

Holstebro, Thisted og Folkesparekassen markerer sig med tilbagegang.


eDankort

Køb af varer og tjenesteydelser på internettet er på vej til at blive hverdagskost for danske forbrugere. I 2002 handlede flere end hver fjerde dansker på nettet, og aktiviteten er stærkt stigende. En stor del af disse handler er sket med betaling via Dankort, og selv om der er opbygget en stor sikkerhed på nettet, har mange danskere en frygt for misbrug af indtastede kortoplysninger.

Sikkerheden ved betaling bliver nu væsentligt forbedret gennem indførelsen af eDankortet, idet betaling på nettet ved brug af dette kort sker gennem kundens netbank, hvor der er opbygget en meget stor sikkerhed, og som kunden er fortrolig med.

I praksis vil selve nethandelen foregå som i dag, hvor forbrugeren går ind på netforretningens hjemmeside, udvælger sin vare, og når betaling finder sted, klikkes på et eDankort-logo på forretningens hjemmeside. Klikket på logoet forbinder køberen med netbanken, hvor betalingen gennemføres.

eDankortet vil kunne anvendes hos alle danske forretninger, der i dag gør brug af nethandel, og som følge af den øgede sikkerhed og kundens fortrolighed med det miljø, hvor betalingen finder sted, forventes der en kraftig stigning i handelen på nettet. Samtidig får forretningerne en forhøjet betalingsgaranti på kr. 3.000, som det kendes i dag fra Dankort-betalinger i almindelige forretninger, hvor kunden indtaster sin PIN-kode.

Det er PBS og Dankort A/S, der sammen med pengeinstitutterne har udviklet eDankortet, og kortet vil kunne tages i brug fra 22. september 2003. Der er yderligere informationer om kortet på www.edankort.dk.


Fusioner

I løbet af foråret og sommeren er der sket sammenlægninger af J.A.K. pengeinstitutter i Vendsyssel, idet andelskasserne i Sæby og Hjørring er blevet sammenlagt med Østervraa, der videreføres under det hidtidige navn - J.A.K. Andelskassen Østervraa.

Sammenlægningen, der har virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2003, er kommet i stand efter flere års utilfredsstillende regnskabsresultater i Sæby som følge af store tab og hensættelser på udlån. I Hjørring var motivet til sammenlægningen stigende driftsomkostninger og de generelt stadig øgede krav til pengeinstitutterne fra såvel kunder som myndigheder.

Kontorerne i Sæby og Hjørring er lukket, og kunderne ekspederes fremover alene fra Østervraa.

Det er beklageligt, at vi nu har to J.A.K. andelskasser mindre, men samtidig må vi glæde os over, at man i Vendsyssel har et pengeinstitut med en styrke og overskud, der er i stand til at løfte overtagelsen.

Vi ønsker J.A.K. Andelskassen Østervraa held og lykke med arbejdet fremover og håber, at de ressourcer, der nu er blevet frigjort i Hjørring og Sæby, kan anvendes til at støtte op omkring J.A.K. aktiviteten i Vendsyssel.

 

J.A.K. bladet