Ikke flere stikpiller!

Af Finn Bentzen

Alle ved vi, at brugen af såkaldt almindelig medicin ofte hjælper på et symptom eller en
sygdom, men samtidig kan medføre forskellige bivirkninger. Man kan betegne det som "noget for noget princippet". Betal hvad det koster, så håber vi, det hjælper!

Nej, lad os hellere holde os til helsekostprodukter - det ved man, hvad er, siger helseapostlene og de alternative. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Ligesom de store medicinvirksomheder putter småpengene i egne og aktionærernes lommer, ligeså er det for de spekulanter, der producerer og udbyder forskellige helseprodukter uden virkning.

Hvad er så realiteterne?

Mindre end 200 ud af 10.000 helsekostprodukter (der er ingen slåfejl i de to tal) har ført bevis for, at de enten lindrer eller forebygger eller helbreder. Det er konstateret, at trods dette spiser (læs: æder) danskerne for ca. halvanden mia. kroner helsekostprodukter om året.

Forbrugerrådet har på det seneste som eksempel - anmeldt ikke mindre end 38 ud af 42 slankemidler til fødevaremyndighederne. Der er anmeldelser for både vildledende markedsføring, mangelfuld mærkning og endda ulovlige indholdsstoffer i produkterne.

Alt sammen for at tjene penge! Det er kun pengepungen, der reelt, men helt sikkert, hver gang bliver tynd af slankemidler. Ligeså sikkert er det, at forbrugerne oftest bliver snydt, så vandet og ikke fedtet løber af dem.

Heldigvis ser det nu ud til, at alle helsekostprodukter fra denne måned skal anmeldes til de lokale fødevareregioner. Denne nødvendige stramning sker via bekendtgørelse fra Fødevareministeriet, så piller ikke fremover piller ved troværdigheden, men dokumenterer de faktisk virker eller ikke virker.

Stille større krav til os selv

Hvis vi i stedet for at spise medicin og helsekostprodukter stillede større krav til os selv omkring det basale "Vi vil vide, hvad det er vi spiser" - og det skal vi så gerne betale for. Så tror jeg ikke, der var så megen brug for hverken den dyre medicin eller de dyre helsekostprodukter eller plads til så mange "stikpiller". Når mindst mellem fem og syv procent af befolkningen har fødevareallergi, så er det galt.

Det er alt for besværligt og usikkert at købe fødevarer i Danmark. Heldigvis arbejder EU i dag på at forbedre varedeklarationer på fødevarer væsentligt, men indtil da må vi fortsat mishandle vor egen krop og vort eget liv med det, de kloge kalder "visse ingredienser", som ingen af os almindelige forbrugere har en jordisk chance for at finde ud af, hvad er, da oplysningerne herom oftest slet ikke fremgår nogen steder.

Genmodificerede fødevarer

Videre anser britiske forskere genmodificerede fødevarer for sikre at spise, men gør samtidig opmærksom på de miljømæssige påvirkninger på langt sigt. Hvis gerimodificerede fødevarer har negative miljørnæssige påvirkninger, så ender det jo også op med, at de gerimodificerede fødevarer - på sigt - bliver "skadelige". Sådan fungerer "kredsløbsprincippet" nu engang.

Disse ovennævnte problemstillinger tager efter min opfattelse udgangspunkt i den realitet, at det hele drejer sig om bedst muligt købmandskab, hvor den, der i forvejen har, ham skal der mere gives, medens ham, der intet eller kun lidet har, fra ham skal endog tages.

International Council for Science forsøger at sammenstille bevismaterialer fra alle førende videnskabelige rapporter om gerimodificerede afgrøder - for at se virkningen af brugen af denne GMO-mad. Selvom der ikke er påvist direkte skadelig virkning, så siger undersøgelserne samtidig, at dette ikke er nogen garanti for, at vi ikke vil støde ind i risici i takt med udviklingen. Det er sikkert, at gerimodificerede afgrøder vil ændre miljøet alene af den grund, at deres pollen spredes.

Spørgsmålet er om den videnskab, som i stor grad finansieres af dem, der løber med de store udbytter, fokuserer mere på de miljømæssige påvirkninger på langt sigt end på påvirkningen af menneskehedens helbredstilstand? For mig er der ingen tvivl om, at de miljømæssige påvirkninger på kort eller langt sigt vil påvirke vort helbred og dermed vor adfærd. Så må vi tilbage til pillerne igen - både den ene og den anden slags.

Jeg håber, jeg er "pillet af " inden den tid!

Ikke før vi som individer lærer at behandle hinanden og vor moder jord med respekt og kærlighed, får vi den verden, hvor alle er lige, og hvor Landsforeningens formålsparagraf er opfyldt: "Gennemførelsen af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse".

Vi fylder medicin
om hvilken vi ved meget lidt,
i legemer,
som vi ved mindre om,
for at helbrede sygdomme,
om hvilke vi ikke ved noget
som helst.

Tænkt af den franske filosof Voltaire for flere hundrede år siden.

J.A.K. bladet